Fjorde, westernbyer og vilde strande: Her er seks naturoplevelser syd for Sønderjylland, du ikke bør gå glip af

Michelle Arrouas (Journalist) og Malene Lauritsen (Fotograf)

17. januar 2022

© sh-tourismus.de/MOCANOX

Med sine rolige floder og fjorde, brede sandstrande og blødt bakkede landskab er den tyske delstat Slesvig-Holsten et af tyskernes foretrukne feriemål.

Hvis man spørger danskerne, hvor Skagen ligger, vil selv dem, der sad på bagerste række i geografitimen, nok være i stand til at placere ferieparadiset på Danmarks nordspids.

Hvis man spørger tyskerne, hvor folk tager hen for at spise skaldyr, boltre sig i blå bølger og bo på strandhoteller, så vil de fleste også pege mod nord - men altså det nordlige Tyskland. Lige syd for grænsen til Danmark ligger delstaten Slesvig-Holsten nemlig, og for mange tyskere er den essensen af ferie.

Det skyldes især delstatens naturskønhed, og så det faktum, at mens de fleste tyske delstater har hundredevis af kilometer til havet, så har Slesvig-Holsten hav på begge sider - Vesterhavet mod Vest og Østersøen mod, ja, øst. Det er især de brede, hvide sandstrande på delstatens øer, såsom Sylt og Föhr, der har gjort Slesvig-Holsten kendt som hele Tysklands ferieparadis.

Store dele af resten af Slesvig-Holsten ligner imidlertid også et postkort, bare et med færre mennesker på. Selvom der er kommet flere turister til regionen som følge af corona, så kan de besøgende nemlig stadig boltre sig på de vidtstrakte strande og i den smukke natur uden at gå skulder mod skulder med andre turister.

»Jeg har boet i Bergen, og Roskilde fjord er jo fantastisk, men for mig er det her noget af det smukkeste natur i verden«, siger Jörn Bohlmann, i øvrigt på dansk, mens han står og kigger ud over en lille, idyllisk strand på floden Elbes breder.

Efter 15 år i Norges storslåede natur vendte han hjem til Slesvig-Holsten, hvor han i dag er direktør for Elbshifffartsmuseet i landsbyen Lauenburg. Jörn Bohlmann kender regionenen bedre end de fleste, for udover at være naturnørd og født her, så cykler han næsten hver dag fra sit hjem i Hamborg til museet i Lauenburg, en rute på halvanden time langs Elben.

»Her er helt uspoleret natur, floder og kanaler, og så alle søerne. For ikke at tale om havet«, siger Jörn Bohlmann og nikker mod nord.

Og så, med noget der minder om jysk underdrivelse, tilføjer han:

»Det er ikke værst«.

Cykling langs Silen

Alt ånder ro i Slesvig-Holsten, hvor landskabet er præget af blødt bølgende bakker, idylliske fjorde, floder og søer og vidtstrakte sandstrande. Naturen er imidlertid skabt under dramatiske omstændigheder, og det gælder også Slien, en indfjord til Østersøen der er hugget ind i landskabet af gletsjere, ismasser og smeltevand under den sidste istid.

Fjorden er omkring 42 kilometer lang, og den løber fra Schleimünde og Østersøen forbi den pittoreske havneby Kappeln, videre forbi den tidligere vikingeby Hedeby og til Slesvig, som engang var en international handelsby og hvis indbyggere og besøgende i dag nyder godt af den tidligere rigdom; byens stræder, katedral og gamle huse emmer af skønhed og historie.

Undervejs ligger der små lystbådehavne, fiskerestauranter og bådværfter, og fra kystens sandstrande og siv rejser små, grønne bakker sig. Man kan cykle rundt om hele fjorden på solide cykelstier, blandt andet på en sti der er kendt som silderuten, og det er der flere og flere, der gør.

Afhængigt af, hvor mange strande man slænger sig på og hvor mange kage- og kaffestop, man gør undervejs, vil turen vare fra en halv til en hel dags tid. Hvis man bliver doven kan man imidlertid forkorte turen ved at tage trækfærgen, der krydser Slien. Man kan både gå, cykle og køre om bord på færgen i Arnis, Tysklands mindste købstad. Der er ikke nogen sejlplan, for færgen sejler bare, når der er passagerer nok. Man kan heller ikke købe billet på forhånd, men i stedet stikker man kaptajnen et par skillinger, når man er gået om bord.

Overfor Arnis ligger der en tømmerflåde med et turkisfarvet hus på for enden af en bådebro. Den leder ind til en lille iskiosk omringet af farverige kanoer og kajakker, glamourøse tipi-telte og små hytter. Det heloe kan lejes hos Event Nature, som Maike Hoffmann startede for omkring et dusin år siden.

»Her er en helt særlig ro, især om aftenen, når færgen holder op med at sejle«, fortæller hun.

Roen indfinder sig imidlertid også om dagen, man skal bare sætte sig på græsplænen foran bådebroen, hvor unge mænd hopper i vandet, og en andemor vugger forbi med sine teeanage-ællinger.

»De fleste kommer for en enkelt dag eller to, og vi har alt fra familier, som bor i hytterne, til par og vennepar, der bor i teltene«, fortæller Maike Hoffmann.

Selvom den kombinerede teltlejr og kanoudlejning er populær, så ser Maike Hoffmann og hendes ansatte imidlertid ikke meget til gæsterne om dagen, hvor de er ude at opleve regionen.

»Der er de ude at sejle, at svømme eller cykle langs Slien«, siger Maike Hoffmann. “Her handler alt om vandet«.

Overfor Arnis ligger der en tømmerflåde med et turkisfarvet hus på for enden af en bådebro. Den leder ind til en lille iskiosk omringet af farverige kanoer og kajakker, glamourøse tipi-telte og små hytter. Det heloe kan lejes hos Event Nature, som Maike Hoffmann startede for omkring et dusin år siden.

»Her er en helt særlig ro, især om aftenen, når færgen holder op med at sejle«, fortæller hun.

Roen indfinder sig imidlertid også om dagen, man skal bare sætte sig på græsplænen foran bådebroen, hvor unge mænd hopper nøgne i vandet, og en andemor vugger forbi med sine teeanage-ællinger.

»De fleste kommer for en enkelt dag eller to, og vi har alt fra familier, som bor i hytterne, til par og vennepar, der bor i teltene«, fortæller Maike Hoffmann.

Selvom den kombinerede teltlejr og kanoudlejning er populær, så ser Maike Hoffmann og hendes ansatte imidlertid ikke meget til gæsterne om dagen.

»Der er de ude at sejle, at svømme eller cykle langs Silen«, siger Maike Hoffmann. “Her handler alt om vandet«.

Vandring ved Dosenmoor-højmosen

Et hav af lavendelfarvet lyng spreder sig, så langt øjet rækker. Et par ensomme birketræer rejser sig midt i lyngen, spøgelsesagtige med deres blege stammer. Morgentågen hænger over mosen. Små skovstier leder en ud i lyngen, men man skal ikke blive overmodig og forsøge at bevæge sig længere ud. Så bliver ens fødder slugt af den svampede jord.

Der er noget næsten overnaturligt over Dosenmoor, en højhede i udkanten af byen Neumünster. Med sit uendelige hav af lilla minder det lidt om Provences lavendelmarker, men med væsentligt mere fugt og mindre sol.

Højmosen ligger mellem to floder - Eider, som flyder nordpå, og Stöhr, som har kurs mod syd - og er nærmest formet som en cirkel. Det er en af grundene til, at højmosen er et populært udflugtsmål for vandrere, der på et par timer går hele vejen rundt om Dosenmoor, eller på lidt kortere tid vandrer sektioner af den.

Undervejs går man dels på små grusstier, hvor svampe titter op i kanten, dels på skovstiuer, hvor man snubler over tuerne, og dels på hævede bjælke-stier, som leder over de vådeste dele af den svampede mose. Fra stierne kan man betragte områdets unikke natur, som blandt andet byder på tørvemos, bomuldsgræs og så den pastelfarvede lyng-agtige plante, der i virkeligheden er den tuedannende græstype blåtop.

©sh-tourismus.de

Bådture på Elben og Elbe-Lübeck-kanalen

Ikke nok med, at Slesvig-Holsten har hav til begge sider, delstaten er også strøet med utallige søer, skåret over af floder og kanaler og fyldt med fjorde. Selv i midten af delstaten er man derfor aldrig ret langt væk fra vand, og det maritime fylder lige så meget som landbruget nærmest uanset, hvor man er.

Det gælder også i byerne Lauenburg og Mölln. Hvis man kigger på et kort over Tyskland ser de egentligt ud til at være indlandsbyer omringet af land, men hvis man zoomer ind pibler de blå floder og kanaler frem på kortet. Lauenburg ligger på Elben øst for Hamborg, mens Mölln ligger på Elbe-Lübeck-kanalen, der forbinder Elben med Østersøen. Det gør begge steder til et oplagt sted at stævne ud fra, hvad end det er på et historisk dampskib eller en lille pedalbåd.

»Der er nogle familier med små børn, der bare kommer og lejer en båd en times tid, så de kan komme rundt til de tre søer i den gamle by her i Mölln, og så er der vennegrupper, der kommer og lejer en båd ved middagstid og først vender tilbage sent om aftenen«, siger Klaus Langhans, som arbejder på bådudlejningen Morgenroth, der arrangerer rundfarter og lejer alt fra pedalbåde til skibe ud.

Det er hans ven, der ejer stedet, og han arvede det fra sin mor. Bådudlejningen ligger i Möllns gamle by, hvor brostensbelagte stræder leder rundt mellem århundrede gamle bindingsværkshuse, på bredden af en af de tre søer, byen er bygget op omkring. Søerne er forbundet med kanaler, der leder videre til Elbe-Lübeck-kanalen. Når man er ude på søen tårner kirken bag bådudlejningen, og en hængepil danser i brisen. Der hænger vimpler fra den simple træhytte, der udgør bådudlejningens hovedkvarter, og på græsplænen foran hytter står der caféborde og havestole. Det meste af det leben, der er her, foregår imidlertid på virvaret af bådebroer. Ved et af dem ligger MS Till, som ligner kanalrundfarts-skibene i København og tager store flokke af besøgende med på sørundfart i Mölln. Ved en anden ligger de knaldblå og -røde pedalbåde, og ved en tredje de lidt hurtigere joller med motorer. Ejerens hund ligger på en af bådebroerne og tørrer sig efter at have svømmet, på en anden sidder en ældre herre og spiller guitar, og ved hovedkontoret sidder Klaus Langhans med sine venner.

»Vi har en del turister, sevfølgelig, men her kommer faktisk lige så mange lokale«, siger han, mens han kigger rundt på den brogede forsamling af mennesker og både. »Det er lidt af et lokalt stamsted«.

Det er en lidt anden stemning, der hersker ved dampskibet Kaiser Wilhelm i Lauenburg. Det kan man ikke leje selv - dertil er det lidt for monstrøst og, ikke mindst, historisk og økonomisk værdifuldt - men til gengæld kan man slå sig ned på Kaiser Wilhelm og andre, nyere skibe, der cruiser op og ned ad Elben. De smukke, hvide skibe flyder ned ad Elben, deres vimpler og trædetaljer tydelige fra bredden. De er delvis drevet af de ældre frivillige, der engang arbejdede med skibsfart i byen.

»Folk kommer her for at sejle, men også for at se, hvordan sådan et skib fungerer, og for at få et indblik i historien«, fortæller Jörn Bohlmann.

Skibene sejler ikke hver dag, men et par gange om ugen i højsæsonen og på forskellige ruter, fortæller han.

»Og så er det helt fantastisk at sejle ned af de her stille, rolige floder, og så pludselig være midt inde i Hamborgs travle, store havn«.

Westernbyen i Bad Segeberg

Det kan godt være, at der er mange køer i Slesvig-Holsten - de står overalt og græsser, når man kører gennem delstaten - men derudover har delstaten ikke meget til fælles med det vilde vest. Det skulle man i al fald ikke tro, men så ankommer man til westernbyen i Bad Segeberg. Her er der saloner med svingdøre, hestestalde som er hjem til smukke western-heste, et sherif-kontor og et sted at vaske guld, og så det famøse kalkbjerg.

Hver sommer - når ikke der er corona, altså - er byen fuld af cowboys og indianere, sheriffer og salon-bartendere, og så et par hundrede tusinde gæster. De kommer for at se det famøse Karl May Spiele, en årlig festival i det gamle kalkbrud. Festivalen er dedikeret til westernforfatteren Karl May, og hvert år siden 1950’erne har den opført en af hans historier som teater. Det gamle kalkbrud blev omdannet til et amfiteater af nazisterne, og under Det Tredje Rige blev der opført open air-forestillinger og militærparader. Siden 1952 har det imidlertid været cowboys og sheriffer, der har hersket i byen.

Forestilingerne er storstilede spektakler med dusinvis af heste, berømte tyske skuespillere og akkurate kostumer, der består af hundredtusindvis af perler. Der er også et lille museum, hvor festivalens bagmænd i samarbejde med oprindelige folkeslag fra Amerika oplyser om deres hverdag i det vilde vest.

For tiden er der daglige backstage-rundvisninger, mens der normalt er flere daglige forestilinger i sommermånederne.

»De er kun på tysk, men på den anden side er det meget kiss-kiss-bang-bang, så det går nok, hvis ikke man taler tysk«, siger Michael Stamp, mens han viser rundt i westernbyen. Det er nemlig stemningen og de gennemførte western-vibes, folk kommer for at opleve:

»Man kan i al fald opleve atmosfæren«.

Østersøens strande

Det kan godt være, at det er vestkystens øer og strande, der traditionelt har fået mest opmærksomhed - og flest besøgende - i Slesvig-Holsten. Men hvis ikke man vil til fest på Sylt eller ens hjerte græder efter vilde Vesterhavs-strande som dem på halvøen Ejderstadt, så er der god grund til at rette blikket østpå i stedet.

Ved Østersøen sætter feriestemningen nemlig ind, så snart man sætter fod på stranden eller havnen - det er nemlig sådan, de fleste ankommer. Det gør de eksempelvis i Travemünde, som ligger hvor floden Trave møder Østersøen. Alt liv i byen er centreret omkring den atmosfæriske lystbådehavn, som gigantiske cruiseksib flere gange dagligt glider forbi. Stranden strækker sig på begge sider af Travens mund. Mod øst er der en vildere strand, hvor folk vind- og kitesurfer og traktorer flytter tang fra strandkanten.

Mod vest ligger der en bred sandstrand, hvor sandet, solen og havet blænder. Her er også en del vind, men man behøver ikke at frygte elementerne. Stranden er nemlig plastret til med de traditionelle tyske kurveformede strandstole, som har plads til to-tre personer og beskytter mod blæst, sol og det blændende sand. De er klædt i maritime striber og står snorlige på den brede sandstrand.

Langs Lübeck-bugten er der som regel promenader med fiskerestauranter, caféer og strandhoteller bag strandene, som er yndede tilflugtsmål for hele Tyskland. Andre steder, eksempelvis ved Weidefelder-stranden tæt på Kappeln, hersker roen og duften af hybenbuske. Uanset hvilken slags strand, man vælger, er der imidlertid en ting, der går igen: Det klare, grønblå hav, der i modsætning til Vadehavets er blidt som et lam.

Rideture ved Neumünster

Det eneste i Slesvig-Holsten, der er lige så sikkert og vidtstrakt som strandene, er markerne, hvor sort-hvide køer går og græsser. Delstaten er et landbrugs-bonanza, og markerne fylder godt op i landskabet.

Der er imidlertid ikke kun tale om store landbrug med hundredevis af køer. Udenfor Neumünster, i den lillebitte landsby Ehndorf, er det en helt anden slags landbrug, der dominerer.

»Der er 600 mennesker og 400 islænderheste her i landsbyen«, siger Henrik Brandt, med en vis stolthed i stemmen. Selvom han nu også godt kan lide mennesker, så er det nemlig hestene, det hele handler om her.

Han ejer et par hundrede af dem. Sammen med sin partner Timo Grip driver han Vinkona, som både avler og tilrider islændinge, har en rideskole og så er et lille landbrug med et dusin køer, høns, geder, grise, papegøjer og kaniner, som besøgende kan komme og lege med.

Henrik Brandt arvede det dengang mere traditionelle landbrug fra sine forældre, men han havde ikke lyst til at drive det videre i samme ånd. I stedet omlagde han det til at have fokus på heste og oplevelser, og i dag er staldene fyldt med lokale børn, der går på rideskolen, og udefrakommende familier, der kommer har for at tage på rideferier eller bare for at klappe kaninerne. Og så for at kigge på de islændinge-føl, der boltrer sig på de grønne marker.

»Vi ville skabe et sted, hvor folk kan komme og opleve naturen i Slesvig-Holsten«, siger Henrik Brandt, mens han hjælper en besøgende med at sætte sin baby på hestene for et øjeblik. Babyen hviner begejstret, og så vrinsker hesten.

»Det synes jeg egentlig er lykkedes ret godt«.

Ferie i det sande Nordtyskland

Lad dig inspirere til en ferie i regionen mellem Nordsøen og Østersøen. En strandferie med familien, en aktiv ferie på cyklen, eller en kultural og kulinarisk opdagelse af vores byer.

Der er rigeligt at opleve gennem enhver årstid i Tysklands sande Nord.

Læs mere om ferie i Slesvig-Holsten her