For selvom Woven City ved første øjekast ser ud til at have mere til fælles med en traditionel, japansk landsby end med en travl storby som den japanske hovedstad Tokyo, så er der faktisk tale om en af verdens mest futuristiske og fremsynede byer.

»Da vi begyndte at arbejde med projektet og tænke over, hvordan man kan designe for fremtiden, kiggede vi på en masse eksempler – fra virkeligheden til film og tegneserier. Det slog os, at fremtiden ofte bliver portrætteret som noget, der er meget fremmedartet, og ofte som noget, der hylder teknologien, men uden at det ligner et bud på, hvordan vores liv bliver bedre af den. Vi synes, at fremtidens byer skal hylde og hjælpe mennesker«, fortæller Giulia Frittoli, som er partner i BIG og en af projektets ledende landskabsarkitekter.

Hun understreger dog, at det ikke betyder, at der ikke er teknologi i byen – tværtimod:

»Teknologien er gemt, men den er til stede overalt. Vi ville designe en by, der føles familiær, næsten som en traditionel landsby, og holde fast i de ting, der virker i byer, men ændre de ting, der kan løses på en smartere måde. På nogle områder ligner Woven City en by fra fortiden mere end en by fra fremtiden, fordi teknologien og trafikken fylder meget mindre i bybilledet, og der er skabt meget mere plads til natur, mennesker og fællesskaber. Men fremtidens teknologi ligger til grund for hele byen«.

Det første spadestik til Woven Citys indledende fase blev allerede taget i februar sidste år, og efter planen skal de første af byens indbyggere flytte ind indenfor de næste par år. Beboerne kommer til at bestå af alt fra forskere og ingeniører til helt almindelige familier, nogle af dem tidligere og nuværende Toyota-ansatte. Selvom byen på mange måder kommer til at føles som en hel normal by, vil det dog være en lidt anden hverdag, der venter dens indbyggere.

For udover at man som fodgænger sjældent vil krydse veje med en bilist og vice versa, så vil både indbyggernes hjem og de øvrige bygninger i byen opføre sig lidt anderledes end dem, vi kender til. Man vil eksempelvis ikke selv hente fødevarer i supermarkedet eller få ting bestilt over nettet leveret til døren. I stedet vil sensor-styret kunstig intelligens i ens smarte hjem sørge for, at ens køleskab automatisk bliver fyldt op med mad, få ens skrald til at forsvinde, og holde øje med beboernes helbred. Målet er, at smart home-teknologierne skal bruges til at nedbringe energiforbruget og øge livskvaliteten i hjemmet.

Udover privatboliger vil byen bestå af alt fra dagplejer og skoler til butikker, sportssteder, caféer og andre mødesteder. I designprocessen har arkitekterne og Toyotas egne designere nemlig lagt stor vægt på ikke at eliminere de møder mellem fremmede mennesker, der også er en stor del af at bo i en by.

»Vi har arbejdet på at sikre, at folk bliver ved med at interagere med hinanden, for det er vigtigt, at den primære form for interaktion stadig er mellem mennesker og ikke mellem mennesker og robotter. Det er ikke fremtiden at isolere sig selv eller kun at omgås robotter«, siger Giulia Frittoli.

Den del af designprocessen blev kun vigtigere, da corona-pandemien ramte og lukkede store dele af verden ned.

»Især efter corona-pandemien tror jeg, det er gået op for mange, at en velfungerende by bringer folk sammen. Derfor har vi blandt andet terrasser, der bliver vævet sammen med offentlige parker, og gårdspladser, hvor man kan hænge ud med sine naboer«, siger Giulia Frittoli.

Projektet består af flere faser, der bliver udviklet et efter et. BIG har netop afsluttet det tidlige design-arbejdet på første fase af projektet, som nu bliver videreudviklet inden det skal opføres. Når dets beboere flytter ind, vil de give feedback til ingeniørerne, forskerne og arkitekterne, som så vil arbejde på at udvikle en endnu bedre og mere futuristisk fase af byggeprojektet.

På den måde er byen et levende laboratorie. Men det betyder ikke, at dens indbyggere er forsøgskaniner, i al fald ikke i traditionel forstand:

»Det er vigtigt for os, at det ikke kommer til at føles som en falsk by, der er et laboratorie og ikke et sted at bo. Byen skal først og fremmest være et rart sted for mennesker at bo, arbejde og holde fri, og det er menneskene og fællesskabet, der vil afgøre, om den bliver succesfuld, ikke teknologien. Det er en af grundene til, at vi gemmer teknologien, så godt som vi kan. Vi kommer til at udvikle den løbende, men baseret på de krav og ønsker, indbyggerne har«, fortæller Giulia Frittoli.

Netop det aspekt – at sætte mennesket fremfor teknologien i centrum – er også afgørende, når det kommer til at forvalte dataen forsvarligt. Når fremtidsbyer eller smarte byer, som de også kalder, benytter sig af smarte løsninger, hvor en blanding af teknologi, kunstig intelligens og robotter løser en række opgaver, så skal man nemlig også være opmærksom på en række etiske og menneskeretlige udfordringer.

»I smarte byer er der ofte tale om meget invasive teknologier, og i nogle byer og kommuner har vi set en tendens til, at folk lidt lader sig forblænde af alt det smarte og nye, teknologien kan. Nogle gange glemmer man, at det handler om borgerne, og hvis ikke man har det hensyn med fra starten af, så kan det volde udfodringer«, siger Birgitte Kofod Olsen, som arbejder med dataetik og digitale menneskerettigheder for konsulentfirmaet Carve og tænketanken DataEthics.eu.

Hun rådgiver firmaer og offentlige myndigheder i at tænke dataetisk fra starten af, så de udfordringer kan undgås. Nogle byer, der arbejder med at integrere smarte løsninger, arbejder eksempelvis med høj grad af transparens, så borgerne kan gå ind og se, hvilken data der bliver indsamlet om dem, og hvilke algoritmer der bliver brugt. I et tilfælde som Woven City, hvor der ikke bare er tale om en hel by, men også om en hel by bygget på fremtidens teknologi, er det spørgsmål kun endnu mere presserende, siger Birgitte Kofod Olsen:

»Når det handler om en hel by, skal man tænke privatliv og dataetik ind allerede i designfasen, når man lægger de første streger til en fuldkommen digital by. Det er den eneste måde, man kan opnå en by, der er supersmart, men samtidig har respekt for privatliv«.