BIG om mest ambitiøse projekt til dato: »Fremtidens by skal hylde mennesket, ikke teknologien«
Fremtidens byer bliver fulde af natur, mens teknologien kommer til at være tæt på usynlig. I al fald hvis man spørger BIG, der sammen med Toyota har skabt en futuristisk by for foden af Mount Fuji i Japan. De første indbyggere flytter ind om et par år.
Man skal ikke ret mange årtier tilbage, før at science fiction-film om fremtiden præsenterede biografgængere for en fremtid, hvor der ville være flyvende biler, futuristiske skyskrabere og robotter, teknologi og kunstig intelligens overalt.
På nogle områder har virkeligheden overhalet fantasien.
For det kan godt være, at der ikke var flyvende biler overalt i 2015, som den legendariske sci fi-film ‘Back to the Future’ ellers forudså, men her syv år senere har de førte flyvende biler rent faktisk været i luften. I Japan – der ligesom mange andre asiatiske storbyer byder på en del futuristiske skylines – har et selskab planer om at have flyvende taxier i 2025. Og robotter og kunstig intelligens bruges i dag til alt fra teknologisk overvågning, der er en gyserfilm værdig, til at låse vores telefoner op, bygge biler, forudsige kræft og naturkatastrofer og hjælpe med at afværge klimakrisen.
Derfor kan det også undre, hvor lidt teknologi, transport og skyskrabere, der umiddelbart er i tegningerne af Woven City, en fremtidens by, der er ved at blive opført i Japan. Byen – der er designet af danske Bjarke Ingels Group (BIG) for Toyota efter CEO Akio Toyodas vision – kommer til at ligge for foden af det ikoniske, snedækkede Fuji-bjerg i et forhenværende industriområde fuld af parker, træer og tre former for stræder, flere af dem forbeholdt cyklister og fodgængere. Og i store dele af byen synes teknologien at fylde meget lidt.
Men kun på overfladen.
For selvom Woven City ved første øjekast ser ud til at have mere til fælles med en traditionel, japansk landsby end med en travl storby som den japanske hovedstad Tokyo, så er der faktisk tale om en af verdens mest futuristiske og fremsynede byer.
»Da vi begyndte at arbejde med projektet og tænke over, hvordan man kan designe for fremtiden, kiggede vi på en masse eksempler – fra virkeligheden til film og tegneserier. Det slog os, at fremtiden ofte bliver portrætteret som noget, der er meget fremmedartet, og ofte som noget, der hylder teknologien, men uden at det ligner et bud på, hvordan vores liv bliver bedre af den. Vi synes, at fremtidens byer skal hylde og hjælpe mennesker«, fortæller Giulia Frittoli, som er partner i BIG og en af projektets ledende landskabsarkitekter.
Hun understreger dog, at det ikke betyder, at der ikke er teknologi i byen – tværtimod:
»Teknologien er gemt, men den er til stede overalt. Vi ville designe en by, der føles familiær, næsten som en traditionel landsby, og holde fast i de ting, der virker i byer, men ændre de ting, der kan løses på en smartere måde. På nogle områder ligner Woven City en by fra fortiden mere end en by fra fremtiden, fordi teknologien og trafikken fylder meget mindre i bybilledet, og der er skabt meget mere plads til natur, mennesker og fællesskaber. Men fremtidens teknologi ligger til grund for hele byen«.
Underjordisk transportsystem
Der var ikke meget, der lå fast, da BIG i 2018 blev kontaktet af Toyota, som gerne ville have arkitektvirksomheden til at designe fremtidens by. Byen skulle opføres på det område, hvor Toyota engang havde en fabrik, og arkitekterne skulle komme med et bud på, hvordan en by vil se ud i en ikke så fjern fremtid, hvor biler er selvkørende, og Toyota ikke bare er en bilproducent, men har fokus på mobilitet generelt. Derudover var det meste op til arkitekterne, som var lige dele mundlamme og henrykte over, hvor vildt et projekt, det var tale om.
»Vi var alle ret beærede over at få den her mulighed, for det er så utrolig ambitiøst et projekt«, fortæller Guilia Frittoli.
Det var fra tegnestuens kontor i New York, at hun – i tæt samarbejde med Bjarke Ingels – var med til at starte projektet. I dag bor hun i København, og de sidste par år har hun brugt størstedelen af sin tid på Woven City-projektet.
Bjarke Ingels selv kaldte det for BIG’s mest ambitiøse projekt til dato. Det er store ord, når de kommer fra en mand, der blandt andet har samarbejdet med NASA om at designe huse til månen, der kan bygges af månestøv, og har designet den flydende by Oceanix, der skal opføres ud for Sydkoreas kyst som et forsøg på at komme udfordringerne ved de stigende verdenshave og truslen fra naturkatastrofer som orkaner til livs.
»Vi har arbejdet på mange projekter med ret svimlende visioner, men det banebrydende ved det her projekt er, at vi samarbejder med en partner, Toyota, der både har ambitionen og teknologien til at føre vores design ud i livet «, fortæller Giulia Frittoli.
Sammen med et par andre arkitekter fra BIG, blandt andet Bjarke Ingels selv, rejste hun til Japan for at se fabriksområdet og mødtes med teamet hos Toyota.
De besøgte også Toyotas research-afdelinger i Californien, Boston og Japan for at blive opdateret på den nyeste teknologi – her bliver robotter til selvkørende biler opfundet og udviklet. Og de holdt møder med eksperter indenfor klima, miljø og byudvikling for at blive klogere på, hvilke miljømæssige udfordringer en fremtidens by skulle løse. Undervejs diskuterede de, hvordan fremtidens byer kan blive bedre, grønnere og mere energi-effektive.
Det var på en af turene til research-afdelingen i Californien, at teamet fik et gennembrud. De var i gang med at nærstudere de selvkørende maskiner, de ikke var i tvivl om ville udgøre en del af den logistiske rygrad i byen, og diskuterede, hvordan man kunne gøre det tryggere at bevæge sig rundt i en by med førerløse køretøjer.
Arkitekterne var allerede blevet enige om, at en del af trafikken skulle foregå under jorden, hvor et underjordisk transportsystem ville transportere varer, affald og andet gods mellem bygningerne i byen. Men hvad hvis man også adskilte den trafik, der foregik på gadeplan?
»Førerløse køretøjer er programmerede til at opføre sig på en bestemt måde, men det er mennesker absolut ikke. Det giver en masse udfordringer, når man har et gadebillede, som vi kender det i dag, med et fortov, en cykelsti og kørebaner indenfor relativt få meter«, siger Guilia Frittoli og fortsætter:
»Jo mere vi talte med ingeniørerne, desto tydelige stod det for os, at vi ikke bare skulle have bredere fortove og cykelstier, men at de helt skulle løsrives fra køretøjerne«.
Resultatet blev det design, der ligger til grund for alt fra Woven Citys navn og logo til infrastruktur.
I byen er nogle strækninger gågader, som kun er for fodgængere, andre er cykelstier, mens de sidste er helliget køretøjer. De fletter sig indimellem sammen, men størstedelen af tiden vil en fodgænger, en cyklist eller en bilist ikke have noget som helst med hinanden at gøre. Det betyder, at bilerne kan køre hurtigere, og der kan eksperimenteres mere med førerløse køretøjer, uden det udgør en sikkerhedsrisiko for gående. I byens fodgængerzoner er der plads til mere natur, og på cykelstierne kan man køre hurtigt uden at skulle skele til hverken fodgængere eller bilister.
»Målet var at skabe et urbant miljø, hvor mennesker og maskiner kan sameksistere, og det her er vores bud«, siger Giulia Frittoli.
»Nok er denne her fremtidsby skabt for og af en mobilitetsvirksomhed, men det er en by, hvor der er flere automatiserede køretøjer, færre veje med biler og mere plads til fodgængere, cyklister og natur«.
Toyota har sat sig som erklæret mål at påvirke planetens klima og miljø positivt, og da 75 procent af verdens CO2-ækvivalenter i dag udledes af verdens byer, spiller disse en markant rolle for vores fælles fremtid.
Woven City fungerer som et levende laboratorium, der med de nyeste brintteknologier skal vise vejen for fremtidens byer med kunstig intelligens, selvkørende biler og bæredygtige bygninger.
Projektet skal gøre os alle klogere på, hvordan vi bruger vores ressourcer bedst muligt og skaber de mest optimale rammer for livskvalitet og bæredygtigt liv i byerne.
Læs mere om projektet her
Fra forsøgskaniner til indbyggere
Det første spadestik til Woven Citys indledende fase blev allerede taget i februar sidste år, og efter planen skal de første af byens indbyggere flytte ind indenfor de næste par år. Beboerne kommer til at bestå af alt fra forskere og ingeniører til helt almindelige familier, nogle af dem tidligere og nuværende Toyota-ansatte. Selvom byen på mange måder kommer til at føles som en hel normal by, vil det dog være en lidt anden hverdag, der venter dens indbyggere.
For udover at man som fodgænger sjældent vil krydse veje med en bilist og vice versa, så vil både indbyggernes hjem og de øvrige bygninger i byen opføre sig lidt anderledes end dem, vi kender til. Man vil eksempelvis ikke selv hente fødevarer i supermarkedet eller få ting bestilt over nettet leveret til døren. I stedet vil sensor-styret kunstig intelligens i ens smarte hjem sørge for, at ens køleskab automatisk bliver fyldt op med mad, få ens skrald til at forsvinde, og holde øje med beboernes helbred. Målet er, at smart home-teknologierne skal bruges til at nedbringe energiforbruget og øge livskvaliteten i hjemmet.
Udover privatboliger vil byen bestå af alt fra dagplejer og skoler til butikker, sportssteder, caféer og andre mødesteder. I designprocessen har arkitekterne og Toyotas egne designere nemlig lagt stor vægt på ikke at eliminere de møder mellem fremmede mennesker, der også er en stor del af at bo i en by.
»Vi har arbejdet på at sikre, at folk bliver ved med at interagere med hinanden, for det er vigtigt, at den primære form for interaktion stadig er mellem mennesker og ikke mellem mennesker og robotter. Det er ikke fremtiden at isolere sig selv eller kun at omgås robotter«, siger Giulia Frittoli.
Den del af designprocessen blev kun vigtigere, da corona-pandemien ramte og lukkede store dele af verden ned.
»Især efter corona-pandemien tror jeg, det er gået op for mange, at en velfungerende by bringer folk sammen. Derfor har vi blandt andet terrasser, der bliver vævet sammen med offentlige parker, og gårdspladser, hvor man kan hænge ud med sine naboer«, siger Giulia Frittoli.
Projektet består af flere faser, der bliver udviklet et efter et. BIG har netop afsluttet det tidlige design-arbejdet på første fase af projektet, som nu bliver videreudviklet inden det skal opføres. Når dets beboere flytter ind, vil de give feedback til ingeniørerne, forskerne og arkitekterne, som så vil arbejde på at udvikle en endnu bedre og mere futuristisk fase af byggeprojektet.
På den måde er byen et levende laboratorie. Men det betyder ikke, at dens indbyggere er forsøgskaniner, i al fald ikke i traditionel forstand:
»Det er vigtigt for os, at det ikke kommer til at føles som en falsk by, der er et laboratorie og ikke et sted at bo. Byen skal først og fremmest være et rart sted for mennesker at bo, arbejde og holde fri, og det er menneskene og fællesskabet, der vil afgøre, om den bliver succesfuld, ikke teknologien. Det er en af grundene til, at vi gemmer teknologien, så godt som vi kan. Vi kommer til at udvikle den løbende, men baseret på de krav og ønsker, indbyggerne har«, fortæller Giulia Frittoli.
Netop det aspekt – at sætte mennesket fremfor teknologien i centrum – er også afgørende, når det kommer til at forvalte dataen forsvarligt. Når fremtidsbyer eller smarte byer, som de også kalder, benytter sig af smarte løsninger, hvor en blanding af teknologi, kunstig intelligens og robotter løser en række opgaver, så skal man nemlig også være opmærksom på en række etiske og menneskeretlige udfordringer.
»I smarte byer er der ofte tale om meget invasive teknologier, og i nogle byer og kommuner har vi set en tendens til, at folk lidt lader sig forblænde af alt det smarte og nye, teknologien kan. Nogle gange glemmer man, at det handler om borgerne, og hvis ikke man har det hensyn med fra starten af, så kan det volde udfodringer«, siger Birgitte Kofod Olsen, som arbejder med dataetik og digitale menneskerettigheder for konsulentfirmaet Carve og tænketanken DataEthics.eu.
Hun rådgiver firmaer og offentlige myndigheder i at tænke dataetisk fra starten af, så de udfordringer kan undgås. Nogle byer, der arbejder med at integrere smarte løsninger, arbejder eksempelvis med høj grad af transparens, så borgerne kan gå ind og se, hvilken data der bliver indsamlet om dem, og hvilke algoritmer der bliver brugt. I et tilfælde som Woven City, hvor der ikke bare er tale om en hel by, men også om en hel by bygget på fremtidens teknologi, er det spørgsmål kun endnu mere presserende, siger Birgitte Kofod Olsen:
»Når det handler om en hel by, skal man tænke privatliv og dataetik ind allerede i designfasen, når man lægger de første streger til en fuldkommen digital by. Det er den eneste måde, man kan opnå en by, der er supersmart, men samtidig har respekt for privatliv«.
At designe fremtidenfra nutiden
Woven City bliver bygget i etaper, delvist for at man undervejs kan se, hvilke problemer og udfordringer, der måtte opstå, for dermed at kunne adressere dem i tide. Den gradvise designproces er både en gave og en udfordring, ligesom projektet generelt. Det er nemlig ikke smertefrit at designe fremtidens by, når man selv er solidt plantet i nutiden, fortæller Giulia Frittoli:
»På den ene side har det været en enormt fri designproces, fordi vi har kunne designe en by helt fra grunden. På den anden side har det været en kæmpe udfordring med mange begrænsninger, for vi har skulle designe en hel by, der ikke findes endnu, som skal drives af teknologi, der endnu ikke er opfundet, til en fremtid, vi endnu ikke kender. Samtidig skal byen selvfølgelig leve op til nutidens byggelove og -forskrifter«, siger hun og fortsætter:
»Det har været en stor udfordring, og det betyder nok, at den første fase af projektet er tættere på den virkelighed, vi kender. Men i takt med, at teknologien bliver udviklet, og fremtiden indfinder sig, vil vi kunne realisere mere og mere af vores design. Og den sidste fase, det sidste kvarter, der bliver bygget, vil være den mest ambitiøse og futuristiske del af projektet«.
På vej mod bæredygtige byer
Toyota har sat sig som mål at påvirke planetens klima og miljø positivt. I og med at 75 procent af verdens CO2-ækvivalenter i dag udledes af verdens byer, er dette et felt, hvor Toyota fokuserer på at udvikle teknologi, der kan sikre en bæredygtig fremtid.