»Vi har aldrig kunne forhindre verden i at komme ind på børneværelset, så vi skal klæde børnene på til at træde ud i verden«
I en tid, hvor krig og konflikter er blevet hverdag i medierne, kan det være svært at finde balancen mellem at engagere sine børn i verden og afskærme dem fra voldsomme verdensnyheder. Men der er råd at hente. Eksperter anbefaler at fokusere på håb og handlekraft – og at gemme preppingen, til børnene sover.
Tilbage i 2004, da Stine Liv Johansens datter lige var startet i børnehaveklassen, var der et voldsomt terrorangreb på en skole i Rusland, som kostede tæt på 200 børn livet. Stine Liv og hendes mand besluttede bevidst at slukke for nyhederne og ikke at tale om det.
Men dagen efter kom datteren hjem fra skole og fortalte, at de havde holdt et minuts stilhed for børnene.
“Vi kan ikke holde udviklingen i verden væk fra børn, for det, der sker i verden, er en del af vores hverdag og vores samtaler. Og det er kun blevet sværere siden da,” siger Stine Liv Johansen, der forsker i børn og unges medieforbrug ved Aarhus Universitet og har skrevet flere bøger om emnet.
I dag navigerer børn og deres forældre nemlig i et helt andet medielandskab, hvor det er blevet endnu mere umuligt at afskærme børn fra den tsunami af information, vores medieeksponering kan føles som.
“Børn har adgang til et meget større og bredere mediebillede i dag, end de havde for bare en eller to generationer siden. Især fra skolealderen og frem, hvor mange får deres egen mobiltelefon og hurtig adgang til forskellige platforme, vil de møde verden ufiltreret. Men det sker også, før de får en telefon,” siger Stine Liv Johansen.
Derfor anbefaler hun også, at forældre ikke kun arbejder med at begrænse informationsstrømmen - men også med at klæde deres børn på til at navigere i den:
“Det er meget begrænset, hvor meget vi kan skærme dem. Derfor er vi nødt til at hjælpe dem med at finde medier, der udlægger historierne på en god måde, og så er vi som forældre nødt til at være klar til at gribe samtalerne.”
Kristina Strandby er chef for Børns Rettigheder i børneorganisationen UNICEF Danmark, der i september 2026 har lavet en analyse af børn og unges demokratiske selvtillid, altså deres tro på, at de kan deltage i og påvirke demokratiet. Analysen viser både at børnene er særdeles bevidste om verdenssituationen, og at de ligesom mange voksne mangler tro på, at de kan gøre en forskel.
”Vi ved, at nyheder om krig og katastrofer når vores børn, uanset hvor meget vi som forældre forsøger at forhindre det. Om det er i skolegården, via YouTube henne i fritidsklubben eller i nyhedsudsendelserne i tv, når de er ude på besøg. Men vi ved også, at viden forebygger frygt og usikkerhed,” siger Kristina Strandby.
Derfor har UNICEF skabt det digitale børneunivers Mission Verdens Venner, hvor børn sammen med deres familie på en engagerende måde kan lære verden at kende, blive klogere på andre kulturer og se løsninger på nogle af verdens problemer. Med universet vil UNICEF gerne vise danske børn, at de kan være med til at påvirke den verden, de lærer om:
“Vi vil gerne være med til at give børn alderssvarende viden og forklare, hvordan vi bidrager med løsninger. Det er vigtigt at vise, at det er muligt at gøre en forskel, og at der er håb og fremskridt,” siger Kristina Strandby.
Den tilgang er Lise Bæksgaard Christoffersen, der er redaktionsleder på Børneavisen, enig i. Redaktionen har en ambition om at fokusere på konstruktive løsninger, når det handler om alvorlige emner, og ikke at være de første til at bringe historier om krig og ødelæggelse ind på børneværelset. Men ofte kan de se, at børnene allerede har kendskab til historier, de overvejer, hvorvidt de skal bringe, fortæller hun:
“Som forældre har vi aldrig kunne forhindre verden i at komme ind på børneværelset, så det handler om at klæde børnene godt på til at træde ud i verden i stedet.”
Mission Verdens Venner
I UNICEFs børneunivers Mission Verdens Venner, som man får adgang til når man støtter UNICEF fast hver måned, kan alle få inspiration til at tale med børn om verden på en sjov og engagerende måde.
Universet indeholder:
- Artikler om børn og børneliv fra hele verden
- Missioner, lege og kreative aktiviteter
- Små samtalestartere om store emner
- Videoer med f.eks. Lakserytteren, Sofie Østergaard og Joakim Mæhle, der gennem leg og kreativitet lærer børn om andre kulturer og innovative løsninger
Selvom børneuniverset er digitalt, er mange af aktiviteterne analoge, så børn og voksne kan gå på opdagelse sammen uden at skulle sidde foran en skærm.
»Jeg ville gerne have, at hun skulle opleve at være i en verden, hvor de voksne passer på alle børn i verden – også dem, de ikke kender, og som bor andre steder.«
- Kaya Packness
Ansvarets størrelse skal passe til skulderbredden
Kaya Packness er en af de mange forældre, der sammen med sin partner Morten de sidste par år har overvejet, hvordan de bedst kan involvere deres syvårige datter i verdens udvikling.
Hun arbejder som socialrådgiver, arrangerede demonstrationer i skolegården som barn, og er vokset op i et hjem, hvor forældrene havde stærke holdninger til social retfærdighed og mangel på samme. Det samfundsengagement vil hun gerne give videre. Til gengæld kan hun også huske, at hun som barn havde en frygt for verdensudviklingen, og den vil hun for alt i verden skåne sin datter for:
“Jeg var bange for syreregn, jeg kan huske at blive skræmt af billeder fra Golfkrigen, og jeg tror, jeg har overhørt nogle voksensnakke om emner, jeg ikke helt forstod, men hvor jeg godt kunne forstå alvoren i tonelejet. Det har jeg været ret bevidst om at undgå,” fortæller Kaya Packness, der var lille barn i slutningen af 1980’erne og slutningen af 1990’erne.
I dag er der mindst lige så mange meldinger om krig, kriser og katastrofer i nyhederne som i 1980’erne. Alligevel var Kaya Packness ikke i tvivl om, at datteren skulle involveres i snakke om samfundet – bare på en anden måde:
“Jeg besluttede ret hurtigt, at det er vigtigt for mig, at hun ikke skal skånes for, at der er uretfærdighed i verden. Hun må gerne vide, at der er mennesker i verden, der har andre livsvilkår end os. Men min tilgang er at sørge for, at hun får en følelse af, at hun har indflydelse, og at vi som mennesker i et demokrati har mulighed for at handle,” siger hun.
Vil vise, at de voksne passer på børnene
Sammen med sin partner har hun fundet frem til forskellige måder at engagere datteren i samfundet på. De ser ikke nyheder med hende, og hun har stadig begrænset adgang til internettet. Men når de voksne i familien skal stemme, tager de datteren med til valgstedet. De har taget hende med til demonstrationer, blandt andet til fordel for klimaet og for børns rettigheder i Palæstina. Kaya Packness var meget opmærksom på, hvordan hendes datter reagerede, på at holde voldsomme detaljer ude af samtalerne, og på at gå, når datteren ikke havde lyst til at være der længere. Og så gjorde hun meget ud af at stoppe op, påpege mængden af mennesker, og tale om hvor mange der var, der gerne ville hjælpe:
“Jeg ville gerne have, at hun skulle opleve at være i en verden, hvor de voksne passer på alle børn i verden – også dem, de ikke kender, og som bor andre steder.”
Derudover tager de mange hverdagssnakke om emner, der opstår i hverdagen – eksempelvis foranlediget af skolekammerater fra Ukraine, der kom til Danmark efter den russiske invasion af landet, en pige i børnehaven med palæstinensiske rødder, der fortalte at hun havde hørt, der boede onde mennesker under jorden i Gaza, hjemløse mennesker, de passerer på cyklen, eller de spørgsmål datteren havde om en orange mand, der ville have Grønland, en dag efter skole.
Men Kaya Packness er hele tiden bevidst om ikke at lægge for stort et ansvar på de stadig små skuldre.
Kig på barnet, ikke retningslinjerne
Krig og konflikt er hverdag i medierne i dag, men krigen er også kommet tættere på. Ruslands invasion af Ukraine i 2022 førte til den første store, konventionelle angrebskrig mellem to stater på det europæiske kontinent siden Anden Verdenskrig. Der er hyppige meldinger om russiske provokationer og aggressioner mod mål i NATO-lande, blandt andet i Østersøen. Og da den amerikanske præsident Trump truede med om nødvendigt at tage Grønland med militær magt – en trussel, han siden demonterede – lød det også som noget fra et andet århundrede.
Det har fået skandinaviske regeringer og børneorganisationer som UNICEF til at lancere råd til, hvordan man kan tale med børn om krig og katastrofer uden at skabe unødig angst. Men det kan være svært at komme med generelle retningslinjer for, hvilken viden børn kan håndtere hvornår, understreger UNICEF:
“Det handler både om at skærme barnet, når det er muligt, og samtidig anerkende barnets følelser uden at ignorere eller fortie situationen. Som voksen eller forælder bør man altid begynde med at spørge ind til, hvad barnet allerede har hørt og ved. Sammen med barnets alder bør det danne udgangspunkt for dialogen. Vi voksne skal desuden undgå at gøre børnenes følelser og tanker forkerte. Vi skal anerkende dem uden at forstærke deres bekymringer eller frygt,’ forklarer Kristina Strandby, Chef for Børns Rettigheder i UNICEF Danmark.
UNICEF Danmark laver undersøgelser af børns demokratiske selvtillid, og Kristina Strandby fortæller, at der tegner sig et tydeligt billede:
”I vores undersøgelse af børns demokratiske selvtillid svarer 56 pct. af børnene, at det vigtigste politiske område er at stoppe krig. Det viser, at vi har en generation af børn og unge, som tager verdens tilstand meget alvorligt. Det er vi som børneorganisation, forældre og voksne nødt til at tage seriøst og handle på.”
I en tid, hvor noget af verdens uro igen er kommet tættere på børneværelset – og er amplificeret af sociale medier, AI og et helt andet medieforbrug blandt børn og unge end tidligere – er det derfor ifølge medieforsker Stine Liv Johansen vigtigt, at de voksne udviser ro i stedet for at tale risikoen op, også selvom vi voksne nogle gange kan være bange for, om det hele er ved at gå af fløjten. Og hvis man opbygger det hjemmeberedskab, den danske regering og Beredskabsstyrelsen anbefaler alle danskere at have, bør man derfor også gøre det uden at involvere børnene, siger Stine Liv Johansen:
“Vi skal holde fast i en form for normalitet og insistere på, at krigene stadig er langt væk. Vi skal ikke et sted hen, hvor der er militærøvelser og krigsforberedelse på skoleskemaet, eller hvor børnene skal lære, hvordan de agerer i tilfælde af skoleskyderier,” siger Stine Liv Johansen.
UNICEFs råd til at tale med sit barn om kriser
1. Skån dit barn, så længe du kan
Små børn i førskolealderen har ikke brug for at høre om andre børn, der lever midt i krig. Børn bør først høre om krig, terror, katastrofer, fattigdom og sult, når det er uundgåeligt at skærme dem for det, typisk når de begynder i skole.
2. Lyt til barnets bekymring
Spørg nysgerrigt ind til, hvad barnet har hørt og set, og lad det sætte ord på sine bekymringer og stille spørgsmål.
3. Vær opmærksom på tv, radio og sociale medier
Små børn i førskolealderen bør ikke se nyheder, og større børn bør kun se dem sammen med en voksen, som kan hjælpe dem med at fortolke indtrykkene.
4. Prøv ikke at ignorere og fortie situationen
Tal med dit barn om de ting, barnet har set eller hørt på tv, radio eller sociale medier. Svar på barnets spørgsmål, så godt du kan.
5. Anerkend barnets følelser
Fortæl barnet, at du sætter pris på, at det kommer til dig, og afvis aldrig dets oplevelser eller følelser som overdrevne.
6. Vær konkret og giv korte og klare svar
Overvej, hvad og hvor meget du vil fortælle. Forklar så enkelt som muligt om den aktuelle krig uden at udpensle dramatiske begivenheder.
7. Tilpas informationen til barnets alder og fællesskaber
Brug ord, som barnet kender og forstår. Vær opmærksom på, om det kender andre børn, hvis familie har bånd til de lande, der er i konflikt.
8. Forklar dit barn, at børnene får hjælp
Fortæl om den hjælp, nødhjælpsorganisationer giver børn i konfliktområder, og om de voksne, der beskytter børnene og sørger for mad, rent drikkevand og skolegang.
Giv nyhederne et konstruktivt spin
Det sidste årti er der kommet flere tilbud til både børn og unge, der gerne vil følge med i nyhederne, og de forældre, der gerne vil støtte dem i det. DR lancerede UltraNyt, et nyhedsprogram til de 9-13-årige, i 2013, og Børneavisen fulgte efter i 2018. Nu lancerer UNICEF et børneunivers, hvor man sammen med børn kan udforske verden gennem kreative aktiviteter og hente inspiration til at tale om verden – i øjenhøjde med børnene.
Stine Liv Johansen mener også, at vi bør imødekomme børnene i deres ønske om at lære om verden – også selvom de handler om emner, forældrene føler er alvorlige eller svære at forklare:
“Børn er også medborgere, og de har ret til at vide noget om verden omkring sig. Og det er jo alle mulige spørgsmål, der kommer fra bagsædet. Det er en del af deres naturlige udvikling at ville forstå verden, også for at de kan lære, hvordan de selv skal agere i den. Selvfølgelig skal man som forælder bakke dem op i det,” siger Stine Liv Johansen.
Der er flere og flere voksne på verdensplan, der lider af nyhedsudmattelse og undgår at se nyheder, fordi det gør dem i dårligt humør, og undersøgelser viser, at den samme tendens gør sig gældende blandt børn og unge. Det er en af grundene til, at både Børneavisen, UltraNyt og UNICEFs børneunivers Mission Verdens Venner fokuserer på at præsentere børnene for inspirerende fortællinger om, hvordan verden på flere områder også er på vej i den rigtige retning.
Derfor kan man i UNICEFs børneunivers bygge, opfinde og være kreativ, mens man går på opdagelse i innovative idéer og læse artikler om vellykkede projekter, der gør en forskel for børn verden. Man kan blandt andet lære at lave sine egne VR-briller med børne-darlings som Sofie Østergaard – og blive klogere på, hvordan VR-briller kan give børn i krig et mentalt pusterum fra en barsk virkelighed. Man kan bygge drager af plastikposer og bambus med Lakserytteren og samtidig blive klogere på drageflyvning og børneliv i Afghanistan. Eller man kan lære fodboldfinter af landsholdsspilleren Joakim Mæhle og læse om UNICEFs fodboldprojekter for børn rundt om i verden.
”I vores børneunivers har vi altid fokus på de konstruktive vinkler og på handlemuligheder. Det er nogle af de vigtigste værdier i UNICEFs arbejde: Håb og handlekraft. Børn må aldrig sidde tilbage med en følelse af håbløshed, eller at der ikke findes en vej ud af problemerne. De skal vide at der altid er noget, vi kan gøre, når bare vi står sammen,” fortæller Kristina Strandby.
Fotos: Anders Bach, Benny Kjølhede, Anders Holst, Michelle Arrouas, © UNICEF
Gå på opdagelse i verden sammen
Som Verdensforælder i UNICEF får du adgang til Mission Verdens Venner – et digitalt univers, hvor du sammen med dine børn eller børnebørn kan udforske verden gennem kreative aktiviteter, børnevenlige artikler og sjove missioner.
I får inspiration til at tale om verden, møde børn fra andre lande og blive klogere på alt det, der både gør os forskellige og binder os sammen.
Som Verdensforælder støtter du samtidig UNICEFs arbejde for verdens børn.
Bliv Verdensforælder i UNICEF