Mette Bülow Duus blev forelsket i glas, da hun pustede sin første boble på Bornholm. I de sidste 25 år har hun drevet et glaspusteri i det legendariske Latinerkvarter, hvor udviklingen har udskiftet sexarbejdere med skæve eksistenser og skøre butikker. Skal du på tur med hende, står den på gløgg, æbleskiver og live musik.

»Glas er forførende. Det er enormt varmt, og man skal have respekt for det. Det er blødt og lækkert i 10 til 15 sekunder, og så bliver det hårdt som sten. Udfordringen med at udfolde sig på den korte tid er enormt fascinerende. Det er utroligt følsomt, og materialet tilgiver ingenting. Når det er blødt, glemmer det intet af det, man har gjort. Når det er færdigt, går det nemt i stykker. Og så er det et smukt materiale. Der er ikke andre materialer, man kan kigge igennem, som man kan med glas. Jeg er måske lidt forelsket i materialet og glaspusteri som håndværk.

Jeg er glad, når jeg laver glas. Man er bundet til at være koncentreret omkring det, se på materialet og følge det hele tiden. Det giver en rolig fornemmelse i kroppen. Det er meditativt. Det hele kører i en fast, rolig rutine. Jeg tænker også, at lyset fra ovnen er supergodt. Jeg behøver ikke lysterapi, fordi jeg kigger ind i en ovn flere gange om dagen, og når jeg åbner den, er det som at mærke solen.

Jeg blev glaspuster ved en tilfældighed, mens jeg havde et sommerjob som bartender på Bornholm. Det blev kedeligt om efteråret, når turisterne var smuttet og så stod min søster i et glaspusteri og manglede en til at hjælpe sig. Jeg tog chancen, og det var simpelthen det sjoveste i mit liv. Det gik op for mig, at jeg aldrig ville finde noget, jeg var lige så glad for.

Nu har jeg lavet det i 34 år, og jeg skal stadig koncentrere mig. Jeg kan ikke bare tage hånden på ryggen og lave det uden at tænke mig om. Det er en grounded følelse. Når det fungerer, er det som at være i zen, når det ikke gør, kan jeg blive meget frustreret. Det kan være, når glasset driller. Hvis man laver den mindste dumhed, følger det dig resten af processen. Nogle kører træt i at lave glas i så mange år, men det gør jeg ikke. Jeg er mere forelsket end første gang, for nu har jeg også styr på det.

Min inspiration finder jeg i naturen, der næsten altid er perfekt. Det kan være det brusende vand, der slår mod træbåden, når det sejler, eller når jeg ser sandbunden i det kolde vand, når jeg vinterbader. Det er i mine omgivelser, jeg finder inspiration. Og jeg har blandt andet lavet en vase, der er et aftryk af en lille træstub.

Jeg har altid ønsket, at mit værksted skulle ligge i Latinerkvarteret. For mig er det den bedste del af byen, så jeg måtte knibe mig i armen, da jeg fandt det her sted. Da jeg åbnede i 1996, var det stadig et luderkvarter. I dag er der mange specielle butikker, der er en rar og festlig stemning, og så er det hele ikke så strømlinet. Der er sjæl hernede. Til jul er der en helt særlig stemning, hvor vi i fællesskab sætter juletræer op, mens der bliver serveret pebernødder, gløgg og portvin.

I år kan Bülow Duus fejre 25 års jubilæum. Når jeg kigger tilbage, så er et af de største øjeblikke, da vi tog ruden ud af butikken for at få ovnen. Og den 9. november da jeg lavede den første boble og pustede det første glas fra mit eget værksted.

Jeg glædes stadig meget over Aarhus. Der er en nærhed mellem folk, der er anderledes end København. Folk kigger hinanden i øjnene, når de mødes på Strøget. Der er også rigtig mange nye tiltag. Det er blevet fedt på havnen, og der åbner mange nye steder i graven. Alle skal komme til Aarhus på et tidspunkt, fordi det er en by med sjæl og nerve«.

3 ANBEFALINGER: Bæredygtige klæder, æbleskiver og intimkoncerter

I Latinerkvarteret vil jeg anbefale folk at tage til tøjbutikken Searching for Lines. Den er ejet af min søn og sælger lækkert og anderledes tøj med fokus på klatretøj. Man får en oplevelse, der er altid en god historie, og så går de op i bæredygtighed.

Ellers sender jeg også mine kunder hen til Landcafé. Det er et mega hyggeligt sted, flot indrettet, alt er økologisk, og så er der rigtig mange genbrugsting i indretningen. Det er et super lækkert morgenmadssted, hvor du også kan få æbleskiver og gløgg om eftermiddagen. Æbleskiverne bliver lavet helt fra bunden på en gammeldags, traditionel opskrift, og så er det den bedste gløgg ever.

Mit sidste tip er Fairbar. Det er et lækkert spillested, hvor man kan få kaffe og øl og høre upcoming bands. Det er et lille sted, hvor man sidder tæt på musikerne. Sidste gang jeg var der, hørte jeg et band, der blandede dansk og kurdisk musik.

Mads Schack åbnede sin kombinerede spiritusforretning og bar midt under pandemien. Det trak tænder ud, men tankerne og hænderne blev rastløse af at sidde derhjemme på kompensation. Hans udgave af Aarhus byder på østeuropæisk bistro og en hemmelig cocktailbar.

»Force Majeure er fransk for større kræfter. Det er en juridisk term, der dækker over de overnaturlige uheld, man ikke selv er herre over. For mig betyder det at forvente det uforventelige. Da jeg stod som bartender under pandemien og var sendt hjem på kompensation, så jeg ikke anden udvej end at kalde en force majeure på det og starte min egen hybrid af en spiritusforretning og bar.

Set i bakspejlet var det måske ikke det smarteste, at starte under en pandemi. Det var hardcore. Men jeg følte virkelig, at jeg havde ryggen mod muren. Efter ti år som først afrydder og til sidst restaurant- og barchef, var min tid bag disken færdig. Jeg havde brug for et break. Samtidig blev jeg rastløs af at sidde derhjemme med for meget krudt i røven. Mine hænder og tanker havde brug for noget at lave. Tanken om at starte mit eget sted, havde stået på et par år, og i sidste ende ville jeg ikke lade dårlig timing stoppe mig fra at gøre noget nyt.

Jeg har valgt at fokusere på spiritus, fordi der manglede et sted, der satte den i første række og ikke andenprioritet, som den er hos en vinhandel. Jeg har også meget erfaring med at lave cocktails og drinks.

Min karriere startede i Gothersgade i København, hvor jeg var afrydder, og vagterne startede midnat og sluttede klokken 11 om formiddagen. Siden blev jeg skibums i Østrig, for så at komme hjem og arbejde på en Bib Gourmand-restaurant i Kødbyen. Som 20-årig blev jeg barchef på Kødbyens Fiskebar, hvor jeg blev en smule cocky. Vesterbro kan gøre én kæphøj engang imellem. Jeg byggede ovenpå det autodidakte med en sommelier-uddannelse med ønsket om også at blive en god tjener. Og der oplevede jeg, at jo mere jeg lærte, jo mere usikker blev jeg faktisk på min viden, fordi man opdager alle de lag, der ligger under.

Jeg er drevet af min passion. Ganske enkelt. Det betyder alt, at gæsterne i butikken går herfra med mere viden i baglommen, eller hjælp til teknikken, hvis de ikke kan få nok skum på deres whiskey sour. Eller hvis de har haft en skidt dag, og jeg kan gøre deres dag lidt bedre med en snak over baren. Jeg vil drive noget i Aarhus, der beriger byen.

Jeg fik hurtigt et tilhørsforhold til byen. Den har en perfekt størrelse, og der er en anden ro, som passer mine kreative evner godt. Jeg kan arbejde mere med naturen – hente ramsløg i Risskov og skovmærker i Marselisborg. Og i øjeblikket bruger vi nogle figenblade i drinksene, som en kundes mor er kommet med. Aarhus er tættere på naturen, og det spirer min kreativitet.

Jeg flyttede hertil som 23-årig, da jeg blev tilbudt en stilling som barchef på Gedulgt. De tilbød både en lederstilling, en enorm udfordring og muligheden for at starte noget nyt, og så skulle geografien ikke stå i vejen.

Dengang kendte jeg intet til byen, men jeg blev hurtigt forelsket. Jeg kvittede livet i København, det sikre job, hvor jeg stod til at stige i graderne, og min lejlighed på Frederiksberg for at flytte til Jylland. De første fire måneder sov jeg på en luftmadras og pendlede frem og tilbage til København. Weekenderne på Gedulgt, ugedagene i Kødbyen. Kombardo-jinglen var ved at gøre mig sindssyg til sidst.

Men det var fedt at være med til at starte noget nyt. Gedulgt ville virkelig noget andet. Det har kostet en del at få stedet op at køre, og der vil altid være en kærlighed til det. Til sidst nåede det bare et punkt, hvor det ikke havde brug for mig længere. Og min skabertrang blev rastløs. Nu kan jeg selv bidrage med noget på barscenen i Aarhus og give folk noget spændende på hylderne. Men jeg tør ikke tænke på, hvad der sker, når Force Majeure går hen og bliver en succes«.

ANBEFALINGER Naturvin, hård sprut og skjulte cocktails

Mit første tip er min genbo Reduktivt, der ligger lidt længere oppe ad gaden. De specialiserer sig i naturvin, og jeg sender alle, der har hang til naturlig vin, derhen.