0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

Frihed og familietid på fire hjul

Trine og hendes familie har købt et moderne folkevognsrugbrød, som gør weekendture, efterskolehentninger, musikudstyr og kør-selv-ferier både lettere, rummeligere og mere eventyrlige.

På papiret virkede det måske ikke som det mest oplagte valg for Trines familie at investere i en stor bil i retrostil. De bor i en etageejendom i Valby uden parkeringsplads, går og cykler på arbejde og er vant til en markant mindre bil. Alligevel var familien ikke i tvivl, da de sidste år skulle skifte den trætte familiebil ud med en nyere model. De ville have en ID. Buzz, den moderne – og elektriske – version af Volkswagens ikoniske folkevognsrugbrød.

I modsætning til mange andre køretøjer ville en ID. Buzz nemlig både byde på mere komfort og frihed. For en familie på fire med to børn på 12 og 17 var den kombination svær at slå, fortæller Trine:

»Vi havde brug for noget mere plads og komfort, for vi er fire i familien, og vi var rimeligt trætte af at diskutere, hvem der skulle sidde på forsædet, og hvem der skulle sidde på bagsædet. Samtidig symboliserer bilen bare en følelse af frihed for os, både fordi den har det her retro-look, og fordi den er rummelig nok til, at man bare kan pakke den og tage ud i det blå – også selvom vi er fire.«

Tendensen passer godt ind i en bredere udvikling på det danske bilmarked. Tal fra Danmarks Statistik viser, at flere familier vælger større biler med mere plads og fleksibilitet, blandt andet fordi bilen i stigende grad skal kunne rumme mere. For mange familier handler bilen i dag nemlig ikke kun om transport fra A til B, men også om fleksibilitet i en travl hverdag, hvor fritidsaktiviteter, weekendbesøg, ferier og spontane ture skal gå op i en højere enhed. Samtidig spiller både design, komfort og ønsket om en mere bæredygtig biltype en større rolle for mange end tidligere, og elbilen er blevet danskernes foretrukne valg ved nybilskøb.

Mere plads til børn, hobbyer og hverdagslogistik
Familien fik bilen i december, og siden da har der ikke været flere diskussioner om, hvem der skal sidde hvor. Til gengæld skulle Trine og hendes mand Magnus lige vænne sig til, at de nu havde en elbil, for det havde de ikke prøvet før:

»Det er klart et skift at have en elbil, og noget, man lige skal omstille sig til. Eksempelvis skulle vi lære, hvor langt man kan køre på en opladning. Vi havde også lidt bekymringer i forhold til, hvor svært det ville være at finde opladning inde i byen, hvor der jo godt kan være mange om buddet, men det har faktisk vist sig at være et mindre problem, end vi havde troet«, fortæller Trine.

Familien overvejede kort, om de skulle have en model med syv sæder, men valgte den klassiske model med fem. Selvom bilen ikke bruges til daglig pendling, er den hurtigt blevet en vigtig del af familiens hverdag og fritidsliv.

Trines mand Magnus er hobbymusiker og bruger ofte bilen til at transportere både keyboard, udstyr og indimellem bandmedlemmer til øvelokaler og spillesteder. Hvor familien tidligere skulle tænke nøje over pladsen i bilen, er der nu langt større fleksibilitet i forhold til både hobbyer og spontane planer.

»Det gør bare alting lidt lettere, at man ikke skal tænke så meget over, hvad man kan have med. Der er plads til både instrumenter, tasker og mennesker, uden at bilen føles proppet,« fortæller Trine.

Bilen er også næsten altid i brug i weekenden, for Trines familie kommer fra Jylland, og den ældste søn går på efterskole på Sjælland:

»I weekenden henter og bringer vi tit vores søn, som går på efterskole, og der er tit nogle af hans venner, der får et lift med. Det er ret hyggeligt at sidde i førersædet og høre de unge snakke om, hvad der sker i deres liv. Vi besøger også tit min mor i Jylland, og der er det ret praktisk, at der er god nok plads til, at vi kan tage hende med og køre en tur ud i det blå.«

Mere plads og fleksibilitet fylder hos familier
Ifølge tal fra Mobility Denmark fylder rummelige elbiler stadig mere hos danske familier. For mange handler bilen ikke kun om transport, men også om fleksibilitet i en travl hverdag, hvor fritidsaktiviteter, weekendbesøg, ferier og spontane ture skal gå op i en højere enhed.

Samtidig spiller både design, komfort og ønsket om en mere bæredygtig biltype en større rolle for mange familier end tidligere.

Frihed på hjul
Til sommer skal bilen stå sin første store prøve, når familien kører samlet afsted til Frankrig. De har været på en del kør-selv-ferier før, for Trine lider af flyskræk, men denne gang glæder de sig lidt mere til selve køreturen, end de plejer:

»Vi glæder os allesammen ret meget til en ferie, hvor vi ikke skal sidde med ekstra tasker mellem benene og på bagsædet. Og så er der bare et eller andet over at køre afsted på ferie i den her ikoniske bil, som bare symboliserer eventyr. Man sender lidt en kærlig tanke til den gamle model, når man kører rundt i den nye,« fortæller Trine.

Turen går til Paris og Normandiet, og i modsætning til tidligere ture kommer den ikke til at starte med, at familien leger Tetris i et tætpakket bagagerum.

»Jeg er spændt på, hvordan det føles at køre langt, når man ikke sidder så klemt. Men jeg kan allerede mærke, at jeg stresser mindre over turen, også fordi der er masser af bagageplads. Det er bare et kæmpe plus, for så er man ikke så begrænset i, hvor meget eller lidt man kan pakke med.«

Efter et halvt års ejerskab er Trine og Magnus ikke i tvivl om, at de har truffet det rigtige valg. Faktisk er der kun én ting, de savner:

»Bilen har ikke nogle normale vinduer, der kan rulles ned, på passagersæderne, kun sådan nogle luger, der kan åbnes. Det savner vi lidt, men det er nok den eneste ting, vi ville ændre,« siger Trine.

Og bekymringerne over, hvor svært det ville være at finde parkering til et moderne folkevognsrugbrød, er mere eller mindre blevet gjort til skamme:

»Det er faktisk slet ikke så slemt, som vi frygtede. Det er ikke altid, at der er plads på gaden lige foran vores lejlighed, men der er altid plads i gåafstand. Og det er så meget det værd til gengæld at have mere plads i bilen.«



Klar til at skrive din egen historie på fire hjul?


ID. Buzz er den fuldelektriske udgave af folkevognsrugbrødet - ikonisk design, plads til hel familien og rækkevidde til de nye eventyr. Konfigurer den præcis som du vil have den.

ID. Buzz er fuldelektrisk med op til 469 km rækkevidde, hurtiglad fra 10 til 80 procent på cirka 26 minutter, plads til op til syv personer - og fås med op til 340 hk.

Læs mere her