0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst. Det er et sejt museum«

17. maj 2021

Når kunstner Frederik Næblerød, som sidste sommer kunne opleves i DR-programmet ‘Kunstnerkolonien i Skagen’, går på opdagelse i København, behøver det ikke koste mange kroner. Men han glæder sig til igen at kunne besøger kunstmuseer som Arken i Ishøj og Statens Museum for Kunst.

Jeg har savnet, at folk er ude i gaderne, at der er gang i den, at du møder nogen, du kender og siger »hej hej« og »nå, du er ved at vande dine blomster, vi ses«. Alt det der med at folk snakker sammen, det, synes jeg jo, er hyggeligt. Jeg længes efter de lyse nætter, og jeg længes efter at se folk i gadebilledet og høre, der er en fest et sted, og høre, der er nogen, der bruger byen og giver den liv, for der er godt nok dødt mange steder. Og jeg kan godt mærke, at folk ikke rigtig kan overskue det længere. Så nu sætter folk sig på en bænk, og så sidder der lige 20 mennesker op og ned ad i hinanden i Nyhavn. I foråret sad folk nærmest med aviser under armene med ti kilometers mellemrum mellem hinanden. Sådan er det ikke helt mere.

Jeg kan godt lide, når der er gang i gaden, men jeg kan også godt lide at cykle ud til steder, hvor der ikke er så mange mennesker og drikke en øl. Det gider man ikke altid gøre ved søerne, hvor der går tusind mennesker rundt. Det er meget federe at være på de der lidt døde steder. Benzinøen (også kendt som Prøvestenen, red.) er et af de steder. Der er ikke andet end skorstene og et kæmpe industriområde, men det er bare så vildt og fedt, der er et sygt fugleliv, og der ligger en masse olie i vandet.

Lige så meget, som jeg elsker lidt larm i byen, holder jeg af roen i Sydhavn, hvor mit atelier ligger. Der er en anden ro herude, end jeg havde i København K, hvor jeg havde atelier tidligere. Jeg kan godt lide, at jeg kan gå en tur over til havnen og se vandet, når jeg kommer om morgenen. Det er beroligende. Når jeg arbejder mange timer i ét rum, er det sundt lige at gå ud og få lidt luft, og når jeg så kommer ind igen, ser jeg værkerne på en helt anden måde.

Når folk spørger mig, om jeg er blevet påvirket af corona, svarer jeg: »Ja, der er nogle udstillinger, der er blevet aflyst, men jeg har stadig min boble herude, hvor jeg kan være og arbejde videre«. Der er selvfølgelig ikke så meget socialt liv, når jeg smutter herfra. Hvis jeg smutter hjemad klokken tolv om aftenen, er der måske en taxachauffør, der står og tisser, og det er det vildeste, du ser. Der er jo ingen mennesker her. Derfor har jeg også savnet, at der var åbent bare til klokken 22.

Jeg bruger også området omkring mit atelier i løbet af dagen. Jeg elsker godt smørrebrød, og der er to steder herude, jeg bruger: Der er Cakealicious i Bådehavnsgade, hvor du ikke kan sidde indenfor, men bestiller dit smørrebrød gennem en rude og tager det med, og så er der Tutten og Restaurant Mellemfortet nede ved havnen. God dansk mad til fornuftige priser, reklamerer de med. De har nogle gode madder dernede, så der kan jeg også godt lide at få smørrebrød fra. Skal det være lidt mere end en mad, er det Aamans, som jeg bruger. Der køber jeg også tit fra, den er ret god. Det er helt højtbelagt, kartoffelmadder med en masse flotte ting på.

Normalt går jeg ikke så meget ud, jeg går ikke så tit på vinbar eller restaurant, så det er ikke, fordi jeg har en favoritrestaurant, jeg lige hælder til, som jeg savner allermest. Men jeg savner dengang i gamle dage, da jeg, når jeg kiggede jeg ud af vinduet, kunne se, at der var mange restauranter, der havde åbent. Så gik jeg jo derned nogle gange. Jeg savner det der sociale liv, der er i at gå ud med en veninde og drikke et glas vin. Det kan jeg helt klart godt mærke, jeg har manglet. Jeg ville ønske, at jeg kunne nævne et eller andet favoritsted eller kunne sige: »Ej, så går jeg hele tiden på Pastis eller Café Intime halvnøgen«. Men det gør jeg altså ikke. Til gengæld går jeg tit i en butik og køber vin. Jeg er ikke typen, der går i Skjold Burne og køber en rigtig dyr vin. Jeg går i Irma og køber en lækker Sancerre til 150 kroner, og så føler jeg, at jeg har flottet mig. Men Nebbiolo Winebar, som ligger i København K, kan jeg godt lide at komme på efter en fernisering i mit galleri Alice Folker. Det er et meget hyggeligt sted, hvor du kan sidde og få et godt glas vin.

Det, jeg har savnet allermest, har været at gå på gallerier og kunstmuseer. Jeg kommer på mange forskellige gallerier. Hvis jeg siger, at Bo Bjerggaard i Kødbyen altid leverer varen, lyder det, som om jeg gerne vil derhen selv, og så bliver min egen gallerist ked af det. Jeg kunne også være lidt prins Valiant-agtig og sige, at mit eget galleri er det, der har de bedste kunstnere og udstillinger, og at det er der, jeg selv kommer. Men Galleri Bo Bjerggaard leverer rent faktisk flotte udstillinger. De har lige haft en fed udstilling, ’Two of Hearts’, med den tyske kunstner Jonathan Meese, som jeg godt kan lide.

Jeg har også savnet at kunne gå på Charlottenborg og Louisiana. Og på Arken, hvor jeg glæder jeg mig til at se min ven Farshads Farzankias kommende udstilling, ’Hvis jeg står’, her til sommer. Men især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst. Det er et sejt museum. De har 182.000 værker i samlingen. Blandt dem er der jo så også lige en mappe med 3.000 tegninger, men det er jo sygt mange værker på et sted. De har også tilføjet en masse nye værker af danske kunstnere i samlingen, som de har købt for fondsmidler fra Ny Carlsberg Fondet for at støtte kunstnerne under krisen. De værker gad jeg godt se. Der er i det hele taget en masse ting, jeg har fået lyst til at se, mens alt har været lukket ned.

Det behøver ellers ikke at koste penge for mig, for at det er en god oplevelse. Også bare det at være ude er fedt. Sydhavnstippen for eksempel, den er så flot og vild, og der render alpakaer og mærkelige får rundt. Det er det vildeste sted, og der bliver jeg ret glad af at komme. Der er også rigtig fedt ved Østre Anlæg, parken ved Statens Museum for Kunst, den er så vild, helt mystisk og kantet, næsten helt labyrintisk. Og så støder du pludselig på en kæmpe statue og tolv bænke og en steder med grill, hvor du kan sidde og hygge. Der har jeg gået meget.

Læs også

»Det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København«

Se hvad Veronika glæder sig til

»Det er her du får de bedste pizzaer i hele hovedstaden, uden tvivl«

Se hvad Matt skal opleve

»De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd«

Læs hvor Emma skal i biografen

»Tiden efter corona bliver legendarisk. Sommeren i år kan blive magisk«

Det skal Simon, når byen åbner

»Copenhagen Contemporary var det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen«

Se hvor Maja skal hen

Sammen gør vi byen levende igen

Det er for længst klart for os alle, hvor meget vi har savnet de oplevelser, som byen giver os. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor meget restauranterne, butikkerne og kulturinstitutionerne har savnet OS. Se genåbningen som en mulighed for at udforske byens kvarterer på ny med VisitCopenhagens guide, hvor vi har samlet vores anbefalinger til shopping- og madoplevelser.

Find tips til oplevelser her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.