0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København«

17. maj 2021

Manuskriptforfatter-eleven Anna Juul - bedre kendt som alter egoet bag forfatteren Veronika Katinka, pennen bag Den Korte Radioavis og som hovedperson i DR3-serien “Min Kamp” - skal på brunt værtshus, fransk bistro og i en stor biograf, når corona-nedlukningen er ovre, men muligvis aldrig igen på Assistens Kirkegården.

Corona har været en prøvelse, fordi du stort set kun har kunnet opholde dig ude i naturen, og jeg er bestemt ikke en naturpige. Men jeg har aldrig været så meget på Assistens Kirkegård som under nedlukningen, og jeg har det virkelig sådan, at jeg aldrig skal tilbage, når det her engang er slut. Jeg bor ved Nørrebros Runddel, så det er et oplagt sted at gå tur. Jeg er også lidt doven, så hvis jeg skal gå en tur med en person, gider jeg ikke først gå hen til vedkommende for at gå en tur og så også skulle gå hjem igen, og derfor får jeg altid folk til at komme til mig. Der er Assistens Kirkegård bare et godt mødested. Der er ellers noget lidt underligt, har jeg altid syntes, ved at sætte sig og drikke øl oven på en anden persons grav, men det er, som om det bare er blevet det, man gør. Det er okay. Jeg har nok lært at holde af Assistens Kirkegård på en eller anden måde, fordi jeg har været der så meget. Den vil nok altid have en plads i mit hjerte.

Når det hele åbner, så venter jeg lige en uge, så de andre ligesom har været der. Jeg tror simpelthen, at der kommer til at være en stemning som vil være meget dårlig for min mani at være en del af. Der kommer til at være sygt mange mennesker derude, og det bliver umuligt at få plads, så jeg venter lige en uge. Og når den uge er gået, så skal jeg have en dag, hvor jeg spiser ude morgen, middag og aften.

Det er ikke lykkedes mig at finde et godt morgenmadssted, som ikke irriterer mig, men jeg skal i hvert fald på Told & Snaps i Toldbodgade og have smørrebrød, og så skal jeg om aftenen på Bistro Boheme og flotte mig. Det er på en måde lidt fransk bistro-agtigt, men også meget posh. Det er egentlig ikke et sted, jeg synes, jeg passer specielt godt ind klientel-mæssigt, men jeg er altid kommet der meget med min familie, og det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København. De er simpelthen så søde og tjekkede. Jeg sætter ret stor pris på, at ting går hurtigt, og der går aldrig lang tid, fra man har bestilt, til der står noget foran en. Jeg ved ikke helt, hvad jeg skal have at spise der, men nok noget med skaldyr, hvis det er på menuen den dag.

Jeg tror ikke, jeg skal til Miss Li for at fejre lige den dag, men det skal jeg senere. Min kæreste er god til at få venner. Han er sådan en meget snakkesalig fyr. Han boede på et tidspunkt kortvarigt på et værelse i Kartoffelrækkerne. Den første aften efter han var flyttet ind, skulle han have noget at spise, og så var Miss Li, der har et lille sted på Øster Farimagsgade, det eneste sted, der havde åbent. De to har opbygget et venskab, og da vi blev kærester, skulle han selvfølgelig introducere mig for Miss Li. Og så spørger Miss Li, hvor gammel jeg er, og så svarer jeg, at jeg på daværende tidspunkt er 27, hvortil hun så siger: »Nej, det er du ikke«. Jeg siger: »Jo, jeg er«. Men hun insisterer og siger: »Nej, du er 45«. Og så tager jeg da mit udseende op til genovervejelse, men kommer så senere ned og viser hende mit pas og siger: »Jeg er nu 28«. Og så siger hun bare: »Nej, men jeg tror, du er 29«. Hun er et meget vildt menneske, som jeg sætter stor pris på at have fået i mit liv. Og når hun ikke går fusion på den, kan man få et udmærket kinesisk måltid mad. Og så er der altid bare god stemning.

Men det må blive en anden dag. For jeg skal også på bodega, rigtig meget. Jeg er som regel aldrig gladere, end hvis jeg sidder på en rimelig brun bodega – og det er et meget banalt svar – men med en cigaret og en øl sammen med nogle venner. Jeg er jo nået så langt, at jeg nærmest savner det der med at ville på bodega en fredag aften og så bruge to timer på at finde et sted, hvor man kan presse sig ind for til sidst at konkludere, at man ikke kan presse sig ind, og så bare gå hjem igen. Men bare det at have muligheden for at gå ud ville være dejligt. Så jeg skal på en brun bodega, det er nærmest underordnet, hvor det er.

Hvis jeg skal være i mit nærområde, er jeg utrolig glad for Det Rene Glas på hjørnet af Nørrebrogade og Peter Fabers Gade. Det kommer til at lyde forkert, men jeg kommer der mest om dagen, for der kan man simpelthen få en plads. Det er jo et relativt populært værtshus og efter klokken 18 er det svært at komme til at sidde, men før klokken 18 kan man få sig sådan en god eftermiddagsbajer. Og så er der et tip, som jeg har tænkt meget over, om jeg skulle give videre, for jeg har ikke lyst til, at det skal blive ligesom Det Rene Glas, men nu gør jeg det alligevel: Det er den, der hedder Café 2’eren på Ryesgade, hvor der til gengæld aldrig er nogen, lige meget hvornår du kommer, bortset fra søde stamgæster. De har et vinduesbord, hvor du sidder lidt forhøjet og kan kigge ud på Ryesgade, og den er også lidt en spillehal, hvor der kører hestevæddeløb på en storskærm. Det er et godt sted. Man skal bare ikke tage mit stambord, deroppe i vinduet.

Når jeg må igen, vil jeg også gøre min pligt som en form for filmskaber og få set nogle af de danske film, der måske også har ventet med deres premierer. Når jeg går i biografen har jeg brugt Empire meget, fordi den er dejlig og hyggelig, men jeg har et meget stort principielt problem med deres bland selv-slik-udvalg. Jeg synes simpelthen ikke, det er godt nok. Så jeg kan egentlig bedre lide nogle af de store biografer, og det handler kun om deres slik-udvalg. Imperial for eksempel. Der tager jeg hen for de store film - ikke kvalitetsmæssigt store, men de filmoplevelser, som har kostet flest penge at lave. Så tager jeg i Empire, hvis jeg skal se en lidt mere eksperimenterende film, og hvis det skal være helt eksperimenterende, så tager jeg i Grand. Men der er jo slet ikke noget bland selv-slik. Så kan man sidde der med sine dronningemandler og knitre med posen.

Jeg er en rigtig James Bond-pige, ikke på den måde, at jeg selv kunne være en James Bond-babe, men jeg kan sgu godt lide action, og jeg synes for eksempel, at ’Skyfall’ var en fremragende film, både inden for universet, men også bare bedømt ud fra et filmteknisk perspektiv. Så jeg glæder mig til at se den nye James Bond-film. Premieren er blevet udskudt sindssygt mange gange, men jeg kommer til at sidde der, når den engang får premiere.

Læs også

»Især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst«

Se Frederiks anbefalinger her

»Det er her du får de bedste pizzaer i hele hovedstaden, uden tvivl«

Se hvad Matt skal opleve

»De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd«

Læs hvor Emma skal i biografen

»Tiden efter corona bliver legendarisk. Sommeren i år kan blive magisk«

Det skal Simon, når byen åbner

»Copenhagen Contemporary var det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen«

Se hvor Maja skal hen

Sammen gør vi byen levende igen

Det er for længst klart for os alle, hvor meget vi har savnet de oplevelser, som byen giver os. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor meget restauranterne, butikkerne og kulturinstitutionerne har savnet OS. Se genåbningen som en mulighed for at udforske byens kvarterer på ny med VisitCopenhagens guide, hvor vi har samlet vores anbefalinger til shopping- og madoplevelser.

Find tips til oplevelser her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.