0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd eller et eller andet særligt og nyt«

17. maj 2021

Emma Rosenzweig, der studerer film på kunstakademiet i Frankfurt og skriver på manuskriptet til sin første fiktionsfilm, savner især at besøge sin favoritbiograf på Vesterbro, at få kulturelle input på kunstmuseer og tage fra hjemmet i Indre By til Nordvest for at spise den bedste tyrkiske lahmacun.

Jeg pendler normalt mellem København og Frankfurt, fordi jeg studerer i Tyskland. Jeg tager toget, fordi jeg er flyskræk, og det er en ret særlig københavnerstemning, du får, når du står op før alle andre. Der er noget underligt ærligt over et sted, når det sover. Ligesom der er noget ærligt over et menneske, når det ligger og sover. Du kan betragte det på en ny måde, når det ikke er i aktion. Jeg har også altid godt kunnet lide historien ’Palle alene i verden’, hvor Palle får lov til og gå rundt i en by uden der er mennesker. Det kan godt være, det er en kedelig tilgang til en by, fordi byen jo er defineret af de mennesker, der er i den. Men på den anden side er der også et eller andet ærligt over det, og du lægger mærke til andre ting: Omgivelserne i stedet for hvad folk siger eller hvad folk har på.

Jeg bor inde i Indre By og at gå der om morgenen igennem København hen til Hovedbanegården i stedet for at gå ned og tage metroen fra Nørreport er sjovt. At gå forbi Tivoli, for eksempel, som jo også er meget København, men Tivoli, når der er lukket, er meget mere sigende om Tivoli end Tivoli, når Tivoli er åben. Når jeg tænker på, hvad jeg godt kan lide ved København, så er det København, når der er lukket og slukket. Og det taler også ind i corona-nedlukningen i en eller anden forstand. Det, der har været med corona, er jo bare, at hver dag har været dagen efter nytårsaften. Sådan synes jeg virkelig, det har været under corona.

København for mig er også meget Vesterbro. Jeg er selv vokset op på Vesterbro, så lige præcis den del af byen har været en meget integreret del af min barndom og ungdom, også fordi min far var chef på Mændenes Hjem, og min mor boede i Istedgade, inden Istedgade blev et funky og finere område, som det er nu, i hvert fald den ene ende. Så den del af byen, har jeg brugt meget.

Og så til en af mine foretrukne fornøjelser: Jeg er nemlig trofast biografgænger. Så det er helt klart det at gå i biografen, jeg savner allermest, og som jeg også har vrænget allermest over ikke har kunnet lade sig gøre. Det har irriteret mig, at man ikke har kunnet åbne biograferne noget før. Forleden var jeg inde på Vester Vov Vovs hjemmeside, fordi jeg tænkte på, hvilke film der mon kom til at gå. Og så står der bare på deres hjemmeside: ’Der er ingen forestillinger på denne dag’. Det var 8. december, de sidst havde været inde og ændre noget. De har droppet overhovedet at komme med updates. Jeg har slet ikke kunnet klare det, det er så pinefuldt, at det føles som om, biograferne har mistet modet.

Vester Vov Vov på Absalonsgade er et af de steder, jeg normalt støtter, og den er sammen med Gloria, Cinemateket og Grand de biografer, som jeg kommer i. Det at gå ind i biografen, at sidde og se på én skærm sammen med andre, det er terapi for mig. Så er helt klart det, jeg har savnet mest. Jeg er altid kommet i Vester Vov Vov. De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd eller et eller andet særligt og nyt. Du kommer, fordi det er et sted, du vil støtte, og det er et virkelig fint sted. Jeg kommer der også, fordi jeg godt kan lide at have muligheden for, at jeg måske er den eneste i biografen. Da jeg var teenager, pjækkede jeg fra skole og gik i Gloria, fordi jeg vidste, jeg ville være den eneste, der var inde og se film. Det er bare noget særligt at være alene i biografen.

Jeg, og sikkert mange andre, har under nedlukningen haft så meget med mit eget spejlbillede at gøre, at jeg nu har brug for at kunne gå ind i et rum, hvor jeg kan fjerne opmærksomheden fra mig selv. Og hvor det ikke nødvendigvis behøver at handle om natur. Jeg har gået rigtig mange ture i skove, og det er også rigtig skønt og dejligt, men nogle gange er det rart at se på nogle billeder og forholde sig til nogle historier på et mere abstrakt plan. Det giver mig mening i tilværelsen lige at kunne puste ud og kigge på noget, andre har skabt med deres hænder og deres blik.

På et tidspunkt under nedlukningen slog jeg hovedet mod en mur, fordi det gik op for mig, at mine venner ikke havde noget at fortælle, når jeg så dem. Og jeg havde heller ikke noget at fortælle dem. For vi havde ingenting oplevet – og var helt færdig med at tale om de tusindvis af bøger, vi havde læst, og film vi havde set, derhjemme i sofaen. Jeg har savnet at tale om udstillinger, jeg har set, film jeg har set i hvilke biografer, og hvad der sket omkring oplevelsen.

Så det første museum, jeg skal på igen, det er Louisiana, hvor jeg skal se udstillingen med den amerikanske billedkunstner og filmfotograf Arthur Jafa, der åbnede for nylig. Og så skal jeg også se udstillingen ’Mor!’. Jeg er selv blevet gravid under corona, og hvad er det, man siger: Enten bliver man skilt eller også bliver man gravid. Jeg er så blevet gravid og træder ud af coronaen og ind i genåbningen og kan ikke give den gas på samme måde, som jeg måske kunne have gjort, hvis jeg ikke var gravid.

Jeg har faktisk allerede været inde og se afgangsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg, hvor jeg også så min tidligere professor fra min skole i Frankfurt Laure Prouvosts ’Our elastic arm hold in tight through the clouds’. Det gjorde jeg første dag, de havde åbent. Det var meget fint. Også lige at bruge åbningsdagen på at mærke, hvordan vi egentlig har det med at være sammen med andre mennesker på den her måde igen. Vi spiste på Apollo bagefter. Der var gang i den, og jeg kunne mærke folks vilje i forhold til det at komme på restaurant igen. Det var jo nærmest stormvejr, og mange sad udenfor i deres stiveste puds og spiste brød og mad. Vi satte os indenfor i et hjørne, og jeg nød at have en væg bag mig, så jeg lige kunne tage det stille og roligt.

Personligt har jeg savnet at gå ud og spise. Det er en luksus at kunne gå ud og spise til enhver tid, men ikke desto mindre har jeg da haft nogle aftener, hvor jeg har tænkt, at nu vil jeg gerne væk fra det her familie-trummerum og ud og sidde i en pailletkjole og spise noget mad, som jeg ikke selv skal kokkerere. Et sted, jeg skal hen i næste uge, er Kösk på Frederikssundsvej i Nordvest, hvor de laver den bedste tyrkiske pizza, lahmacun, og det er et helt klassisk sted med kebab og linsesupper. Det er virkelig et sted, der er lækkert at tage hen til. Det ligger ret langt fra, hvor jeg bor. Men det med at besøge restauranter, der ikke bare ligger rundt om hjørnet, betyder for mig, at det virkelig er, fordi jeg godt kan lide det.

Læs også

»Især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst«

Se Frederiks anbefalinger her

»Det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København«

Se hvad Veronika glæder sig til

»Det er her du får de bedste pizzaer i hele hovedstaden, uden tvivl«

Se hvad Matt skal opleve

»Tiden efter corona bliver legendarisk. Sommeren i år kan blive magisk«

Det skal Simon, når byen åbner

»Copenhagen Contemporary var det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen«

Se hvor Maja skal hen

Sammen gør vi byen levende igen

Det er for længst klart for os alle, hvor meget vi har savnet de oplevelser, som byen giver os. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor meget restauranterne, butikkerne og kulturinstitutionerne har savnet OS. Se genåbningen som en mulighed for at udforske byens kvarterer på ny med VisitCopenhagens guide, hvor vi har samlet vores anbefalinger til shopping- og madoplevelser.

Find tips til oplevelser her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.