0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Tiden efter corona bliver legendarisk. Sommeren i år kan blive magisk«

17. maj 2021

Simon Lennet, der sammen med Simon Frank, ejer Søpavillonen og tilhørende Restaurant Babylon, har været ked af at være i byen under nedlukningen. Men han tror og håber på, at sommeren i hovedstaden i år med blandt andet Copenhagen Jazz Festival bliver magisk.

Jeg har boet i København hele mit liv. Jeg voksede op med en mor på Blågårds Plads på Nørrebro og en far på Trianglen på Østerbro, hvilket har givet mig den dejlige gave at kende mere en én af bydelene ret godt. Nu bor jeg selv i Kartoffelrækkerne, hvor der er landsbystemning lige ude foran min hoveddør, om jeg vil det eller ej. Folk bytter friskfanget fisk med marmelade, alt er til låns, og man passer hinandens børn, når de render rundt på vejene, hvor bilerne drøner igennem.

Byen har ellers på mange måder været tæt på ubeboelig for mig under nedlukningen, selvom jeg normalt elsker den. Jeg er simpelthen flygtet ud på landet,så snart jeg har haft muligheden. Det har gjort mig direkte ked af det at være inde byen. Jeg har selv været under tvangslukning i 14 måneder nu med Søpavillonen, hvor jeg stadig har min daglige gang. Jeg hader at nævne mit eget sted, men jeg savner virkelig at kunne arbejde igen. Jeg er ikke god til at meditere på stilhed. Desværre.

Flere jeg kender, både venner og bekendte, har sagt ting som: Jeg skal nok komme ned og bruge en masse penge. Det er vildt sødt, men det føles lidt hult og lidt som charity. Når jeg så hører, at folk har bedt andre om at booke bord på et sted, jeg er med i, eller generelt bare talt godt om det, bliver jeg inderligt glad. De skjulte ting er for fede, og det vil jeg opfordre alle til gøre. Tal dit sted op. Overtal din bedstemor til at holde sin 80-års fødselsdag på bodegaen! Jeg tror, tiden efter corona bliver legendarisk, og at vi kommer til at tage flere chancer i det hele taget.

Det er ikke fordi, jeg ikke har genopdaget nogle ting. Da jeg var lille, spillede jeg fodbold i Fælledparken, og jeg tilbragte i det hele taget meget tid derovre, idet jeg gik i skole på Sortedamskolen. De seneste mange år har Fælledparken været ikke-eksisterende for mig, men under lockdown har jeg brugt den en del, og jeg er blevet vild med diversiteten i parken, som få andre parker i København har. Og så har det været dejligt livsbekræftende at gå og kigge på Riget og være glad for, at jeg endnu er sund og rask.

Der er også en ting, jeg har fundet ud af, jeg aldrig skal igen: I fitnesscenter. Jeg har virkelig nydt at være tvunget udendørs i denne tid. Jeg har fundet ud af, at jeg hader at være inde, medmindre det er mørkt udenfor. Jeg dyrker en del udendørssport som fiskeri, surfing og jagt, men jeg har åbenbart aldrig før nu connected the dots.

En af de ting, jeg efterhånden længes virkelig meget efter, er den dag folk ikke længere kan bruge corona som irriterende smalltalk. Jeg elsker ellers at tale med folk og møde nye mennesker, men jeg hader at tale om corona. Jeg bliver ked af det, og det starter  samtalen på det helt forkerte ben, når man begynder med det.

Når jeg går, cykler eller løber rundt i byen er jeg generelt meget i min egen lille boble. Når jeg endelig finder et sted, jeg holder af og besøger meget, så åbner københavnere ofte op. For mit vedkommende er det primært restauranter og klubber. Jeg holder meget af de steder, som formår at skabe den stemning, som afvæbner københavnerne. Mine absolutte yndlingssteder er de steder, hvor jeg kan tillade mig at småsludre med fremmede. Det kan være virkelig svært at sætte en finger på, hvad det er, der skaber den stemning. Det åbenlyse svar er god service, men jo mere jeg tænker over det, jo mindre betyder benhård service faktisk. Det handler mere om, om du kan mærke ejernes sjæl i stedet. Café Malmø for eksempel, de har sgu ikke verdens bedste service, men jeg føler mig omfavnet hver gang, jeg er der. Jeg  får lyst til at fortælle røverhistorier til personen, jeg møder i baren, fordi stedet emmer af løssluppenhed og nærvær. Andre steder er bundet op på en decideret vært eller en fortælling om personen, når du træder ind. Det er steder som Hos Fischer. På Italo Disco er det netop service, altså den personlige service fra ejerne, der gør det for mig. Og puha, jeg kunne blive ved.

Både Simon (red. Frank) og jeg elsker italiensk mad, og Italo Disco elsker vi at spise på. Det samme kunne vi sige om Osteria 16, Mirabelle og Mangia. Skal du have italiensk mad, får du det ikke bedre. Eller det gør du nok, men på den uprætentiøse måde, vi begge kan lide, rammer de plet – selv om du nu nok godt kunne sige, at Mangia er en anelse prætentiøs.

Så snart, det er muligt, så skal jeg ud at spise igen. Det er det, jeg har savnet mest, og som jeg glæder mig mest til at fornøje mig med. Jeg skal først og fremmest spise shawarma på Liban Cuisine indenfor igen og sidde ved et bord og spise – det har været forfærdeligt at se Simon Frank spise stående.

Jeg skal også se Frederik Næblerøds kommende udstilling på Alice Folker Gallery. Frederik Næblerød kan noget, som meget få kan; at få mig til se hans stories på Instagram fra ende til anden igen og igen. Han kan trylle ti malerier frem på en time, og jeg elsker at følge med i, hvad han laver. Jeg er selv meget perfektionistisk, og jeg bliver inderligt inspireret, når jeg ser ham male og afslutte ting så hurtigt.

Når biograferne igen åbner skal jeg ind og se filmen ’Minari’, der er nomineret til flere oscar-priser. Det skal selvfølgelig ske i Empire, der er biografernes biograf. En biograf som Empire var lige, hvad Nørrebro manglede, men jeg havde aldrig turdet håbe på, at den ville dumpe ned på Nørrebro.

Jeg tror og håber også på, at Copenhagen Jazz Festival bliver ekstraordinært fed i år. De store camping-festivaler lader til at have trukket stikket, hvilket helt sikkert åbner op for en masse nye tiltag og massiv tilflugt til de eksisterende tiltag, som er mulige under restriktionerne. Jazzen, håber jeg, bliver en af dem, der vokser sig endnu større i år. Hvis vi får godt vejr, skal jeg rundt og høre jazz til mine ører bløder. Herbie Hancock kommer desværre ikke på grund corona, men så kommer trommeslageren Alvin Queen, der med sin trio spiller en tribute til den legendariske pianist Oscar Peterson. Den skal jeg høre. En anden sommerguldklump er sangeren Desmond Scaife, der kører et tribute til Ella Fitzgerald og Louis Armstrong. Det kan ikke gå galt.

Så hermed et opråb til de steder og festivaler, der ikke er tvangslukkede: Brug tiden på at lave noget sjovt og lækkert for alle os, der ikke kan rejse eller tage på festival. Jeg ved godt, der ikke er særlig mange penge i det, hvis der overhovedet er nogen. Men sommeren i år kan blive magisk, alle er hjemme og alle vil ud og suge til sig på den ene eller på den anden måde. Med mindre at restriktionerne går helt den gale vej igen, naturligvis.

Mange arrangementer afvikles i en form for lightudgave. Der er ikke de samme budgetter, der er et max på antallet af deltager, og alt skal lukke tidligere. Jeg håber, det kan ende med at blive stik modsat. Kultur handler jo om det, folk dyrker og agerer i, og i år har du alles opmærksomhed, fordi restriktionerne lukker ned for store dele af verden og tvinger folk til at stimle sammen og fokusere. Det kan afføde nogle spændende oplevelser og nye bølger. Om ti år er det noget, vi kan se tilbage på og måske ligefrem længes efter.

Læs også

»Især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst«

Se Frederiks anbefalinger her

»Det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København«

Se hvad Veronika glæder sig til

»Det er her du får de bedste pizzaer i hele hovedstaden, uden tvivl«

Se hvad Matt skal opleve

»De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd«

Læs hvor Emma skal i biografen

»Copenhagen Contemporary var det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen«

Se hvor Maja skal hen

Sammen gør vi byen levende igen

Det er for længst klart for os alle, hvor meget vi har savnet de oplevelser, som byen giver os. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor meget restauranterne, butikkerne og kulturinstitutionerne har savnet OS. Se genåbningen som en mulighed for at udforske byens kvarterer på ny med VisitCopenhagens guide, hvor vi har samlet vores anbefalinger til shopping- og madoplevelser.

Find tips til oplevelser her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.