0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Hvad er dette?

»Copenhagen Contemporary var det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen«

17. maj 2021

Kunstner og kropsaktivist Maja Malou Lyse beskæftiger sig i sin kunst med seksualitet og krop, og netop kroppen glæder hun sig til at få aktiveret i de Københavnske badeanstalter, på biblioteket og ikke mindst på byens kunstmuseer.

Hvad kan jeg godt lide ved København? Det er virkelig nice at bade. Det er måske meget et standardsvar, men det er få steder, du kan bade midt inde i byen. Det er ret vildt, at du kan få fri fra arbejde eller skole, og så skal du kun sidde på din cykel i ti minutter, og så kan du hoppe i vandet et eller andet sted. Hvis jeg flyttede fra København, ville det være noget, jeg ville savne. Nu er det jo sådan, at gode spots bliver hurtigt opdaget og bombarderet med folk. Så man skal holde tæt med sine badespots. Men lad mig bare sige der findes adskillige spændende spots, hvis man går på opdagelse længere ude på Nordhavn!

Jeg har i det hele taget under nedlukningen savnet muligheden for at aktivere min krop. Enten at få den fysisk aktiveret eller aktiveret inden for et socialt rum. Det har været en meget klaustrofobisk følelse at være afgrænset, ikke kun socialt, men også fysisk, ens territorier er pludselig blevet stærkt reducerede. Jeg har haft base i min lejlighed på Frederiksberg og i mit atelier på Kunstakademiet ved Kongens Nytorv, og jeg har følt mig som bolden i et ping pong-spil, der kun er blevet slået frem og tilbage mellem de to arealer. Det har virkelig været hårdt at blive konfronteret med, hvor vigtigt det er at kunne supplere med input fra flere forskellige steder i byen.

Sådan noget som at arbejde har for mig været svært, selvom jeg jo i princippet har haft rig mulighed for at fordybe mig og arbejde koncentreret. Men det har haft den modsatte effekt, og jeg er blevet meget opmærksom på, at det er vigtigt, at hele hjulet kører, for at jeg kan få inspiration. Det med kun at kunne sove og arbejde har gjort det meget svært for mig at arbejde. Hvis jeg har mange ting på min to do-liste, er det meget sjældent, jeg sætter mig ind på mit atelier, så bliver jeg nødt til at sætte mig på en café eller på Danmarks Kunstbibliotek for eksempel. Der er en meget koncentreret stemning og andre kigger på mig, hvilket gør mig mindre tilbøjelig til at tage min telefon frem for at scrolle rundt uden mål. Under lockdown er andres blik på mig blevet taget væk, fordi alle har siddet derhjemme. Det er det samme, når du sidder på en café. Jeg plejer for det meste bare at cykle rundt i et område og ser hvad der passerer mig af cute steder, men jeg kan rigtigt godt lide cafeen inde på SMK, Kafeteria, det er et rum med dejligt højt til loftet. Du sidder ved din laptop, du har en kop kaffe og fingrene kører bare på tastaturet, og der sidder andre mennesker med deres computere. Der performer du ligesom lidt, at du sidder og arbejder og laver noget vigtigt. Og derfor får du lavet noget.

Danmarks Kunstbibliotek er et bibliotek for blandt andet kunsthistorie, et mindre og vildt hyggeligt, gammelt bibliotek, som ligger i forlængelse af Kunstakademiet ved Kongens Nytorv, i samme gård som Kunsthal Charlottenborg. I alle de år, jeg har gået på skolen, har jeg brugt det som et sted, hvor jeg kunne tage hen og fordybe mig. Det er virkelig smukt derinde, med en kæmpestor og flot sal, hvor du er omringet af bøger og buster. Stedet giver mig en meget rar kontrast til det rod og kaos, som kunsten også kan repræsentere. Jeg har savnet rum til at koncentrere mig om arbejde, og jeg har hungret efter det komplette rum, som jeg forbinder med at få fucking shit done.

Kunstrummet er også et, jeg bevæger mig meget indenfor. Jeg har ikke altid været så god til lige at få set alle udstillinger, men det har jeg under nedlukningen fundet ud af, at jeg har taget sygt meget for givet. Så det kunne godt komme til at ændre sig nu. Copenhagen Contemporary er et af mine yndlingskunststeder i København. Det, de har derinde, er altid spændende. Meget af det, de laver, har en form for connection til det performative, hvilket er vildt spændende og som også taler til, hvad jeg selv beskæftiger mig med. Det har altid en performativ karakter – enten i form af et værk, der aktiverer publikum eller et performanceelement - så du kommer aldrig ind og ser en eller anden syvsovermalerudstilling, det er altid meget udfordrende og nytænkende formater, de beskæftiger sig med. Udstillinger, der relaterer sig til kroppen, til din tilstedeværelse på en eller anden måde, hvilket jo er det, vi alle sammen har hungret efter det seneste lange stykke tid. Så der er altid garanti for en god overraskelse at komme ud på Refshaleøen og se, hvad de har på programmet. Og så er det virkelig også bare nice i sig selv at komme ud til et sted, der er så stort, at du føler dig som en lille krop i et giga stort rum og blive overvældet og overrumplet. Lige nu er udstillingen ’Art of sport’ på programmet, som meget konkret refererer til kroppen. En af mine venner har været med til at kuratere den, så den har jeg glædet mig meget til at se. Og det var også det første sted, jeg tog hen, på genåbningsdagen.

Coronatiden har også været en tid, hvor vi er blevet bevidste om, hvor skrøbelig kroppen er. Både i forhold til sygdommen og til den inaktivitet, som tiden også har haft som følge. Det er meget tydeligt for mig, at jeg er virkelig træt af at være et hoved, og at jeg savner at være en krop. Der har været så mange restriktioner, og jeg er endt med bare at sidde stille og har været i mit eget hoved. Jeg har virkelig hungret efter at være en krop, der kan bevæge sig helt ustyrligt blandt andre. Jeg tror aldrig, jeg før har tænkt over, hvor vigtigt det var for mig at sidde og svare på emails på en café, eller hvor vildt det var for mig at tage til en fest og bare slukke for min hjerne. Helt klichéfyldt kan jeg formulere det sådan her: Man ved ikke, hvad man har, før man mister det.

Kurbade bruger jeg også engang imellem, særligt om vinteren, og jeg savnet at komme ind det her sted, hvor du er meget en krop. At ligge i varmt vand, sidde i et dampbad eller en sauna og blive til en opvarmet rosin, det er en virkelig god metode til at få løsnet de anspændte skuldre, når du stresser over det ene og det andet. Kurbad er ikke billigt, og det er ikke noget, jeg har råd til at gøre særlig ofte. Men den helt store treatment er at gå i Sofiebadet på Christianshavn, som også er en meget visuel oplevelse, fordi der er så flot derinde i det gamle rum fra 1909 med marmor og et flot lys gennem vinduerne. Når Sofiebadet åbner igen, skal jeg have den helt store tur med aromascrub og jeg ved ikke hvad. Det er en virkelig dejlig måde at komme ned sin krop på – og en god måde måske at få svedt den sidste coronaangst ud på.

Læs også

»Især glæder jeg mig til at komme på Statens Museum for Kunst«

Se Frederiks anbefalinger her

»Det er bare fucking god mad og det bedste personale, jeg har oplevet i København«

Se hvad Veronika glæder sig til

»Det er her du får de bedste pizzaer i hele hovedstaden, uden tvivl«

Se hvad Matt skal opleve

»De har kun to sale, og du kommer ikke, fordi der er Dolby Digital-lyd«

Læs hvor Emma skal i biografen

»Tiden efter corona bliver legendarisk. Sommeren i år kan blive magisk«

Det skal Simon, når byen åbner

Sammen gør vi byen levende igen

Det er for længst klart for os alle, hvor meget vi har savnet de oplevelser, som byen giver os. Samtidig er der ingen tvivl om, hvor meget restauranterne, butikkerne og kulturinstitutionerne har savnet OS. Se genåbningen som en mulighed for at udforske byens kvarterer på ny med VisitCopenhagens guide, hvor vi har samlet vores anbefalinger til shopping- og madoplevelser.

Find tips til oplevelser her
Artiklen er låst – Sådan kommer du videre:
Du er her
Vil du have adgang?
NEJ
JA
Vil du tillade dataindsamling?
NEJ
JA
Køb abonnement

Som abonnent kan du tilpasse hvilken data, der indsamles.

Du kan altid trække dit samtykke tilbage.