Drømmen om en mindre ensom hverdag får fælles boformer til at vinde frem
Parcelhuset er passé, for flere og flere længes efter en måde at bo på, hvor der er mere fællesskab og mindre ensomhed. Det har fået kollektive boformer til at knopskyde på kryds og tværs af både Danmarkskortet og aldersgrupper, for bofællesskaberne tiltaler alt fra travle børnefamilier og ensomme seniorer til byplanlæggere og bygherrer.
Kaninerne misser med snuderne i det disede novembervejr. I køkkenhaven strutter rækker af grønkål, der næsten ligner palmetræer med deres høje stilke og dybgrønne kroner. Der dufter af friskbagt brød, man kan høre hønsenes klukken, og havebordet er tætpakket med potter, der snart skal plantes ud.
Foran huset leger et lille barn med sin mor og mormor. Men vi er ikke på besøg hos én særligt selvforsynende og idyllisk familie, der kunne gøre Bonderøvens familie på Kastaniegården til skamme. Snarere tværtimod. Grunden til, at fællesarealerne mellem husene er et virvar af dyr, aktiviteter og mennesker, er netop, at de er fælles. Det har de været, siden økolandsbyen og andelssamfundet Hjortshøj blev grundlagt i 1992.
Missionen var dengang at skabe et socialt og miljømæssigt bæredygtigt lokalsamfund. Initiativtagerne ville ikke bare opføre boliger, men også rammerne for en anden form for hverdag: En med mere fællesskab, færre enfamilieshuse og mindre ensomhed. Det var de visioner, der for mere end 20 år siden var med til at lokke Lotte Bønløkke og hendes mand fra Aarhus til Hjortshøj, der ligger cirka 15 kilometer nordøst for byen.
»Vi var meget tiltrukkede af idéen om, at folk i andelssamfundet tilstræber noget i fællesskab. Her er mange visioner for, hvad et godt liv er, og fordi vi er så mange, er der mange ressourcer, initiativer og muligheder for at involvere sig og bruge sine talenter og interesser til fællesskabets bedste i hverdagen«, fortæller Lotte Bønløkke, der har boet i andelssamfundet i mere end 20 år.
Da hun og hendes mand flyttede til Hjortshøj i 2000, bestod andelssamfundet af tre bogrupper. I dag er der dobbelt så mange bogrupper, som i alt er hjem til knap 300 beboere. De tæller alt fra småbørn til pensionister. Og selvom samfundet er baseret på andelstanken, så består boligerne af alt fra leje- til andels- og ejerboliger og et bofællesskab for folk med særlige behov.
»Jeg synes mangfoldigheden er fin, og det er nok et af de punkter, hvor vi adskiller os lidt fra et parcelhuskvarter - altså det, og så at vi laver så meget mere fælles. Jeg kan godt lide, at det ikke er for ensartet, og at vi ikke allesammen ligner hinanden«, fortæller Lotte Bønløkke.
Flere nye bofællesskaber hvert år
Ligesom mange andre bofællesskaber i Danmark oplever andelssamfundet i Hjortshøj øget interesse. Faktisk er interessen for mere kollektive boformer så høj, at folk ikke bare i stigende grad flytter ind i eksisterende bofællesskaber. De stifter også deres egne, og de flytter ind i nyetablerede bofællesskaber skabt af boligudviklere.
»De seneste par år har vi set en meget voldsom stigning i antallet af nye bofællesskaber, der bliver etableret. Vi lavede en undersøgelse sidste år, og den viste en tydelig tendens«, fortæller Jesper Ole Jensen, der som seniorforsker ved BUILD - Aalborg Universitets institut for byggeri, by og miljø - blandt andet forsker i fremtidens boformer i Danmark.
Han er ikke i tvivl om, at tendensen kommer til at fortsætte. Interessen kommer nemlig ikke kun fra én aldersgruppe, men fra et tværsnit af befolkningen, fra unge børnefamilier til ældre. Flere og flere efterspørger nemlig en mere fælles hverdag, hvor man deles om mere, end de fleste gør, når de bor i et traditionelt enfamilieshus.
»Det er faktisk blandt alle alderssegmenter, at vi ser en stigende efterspørgsel efter bofællesskaber,” fortæller Jesper Ole Jensen.
»Tidligere var bofællesskaber aldersblandede og primært rettet mod børnefamilier. Det var typisk børnefamilier, der gerne ville have bedre forhold for deres børn, der søgte mod bofællesskaberne, fordi de gerne ville give deres børn flere legekammerater og flere fællesarealer, hvor de bare kunne drøne ud og lege. Det var det man så mest, da den første bølge af bofællesskaber kom til Danmark i slut 1970’erne«.
I dag er der imidlertid også en anden aldersgruppe, der i høj grad er med til at drive udviklingen.
»Nogle år efter de første mere børneorienterede bofællesskaber kom, så kom det første seniorbofællesskab, og de er vokset meget siden. Der har helt klart været en øget efterspørgsel efter dem, og i dag ser vi både en tilstrømning til de aldersblandede bofællesskaber og de deciderede seniorbofællesskaber«, fortæller Jesper Ole Jensen fra Aalborg Universitet.
Uanset om der er tale om børnefamilier eller seniorer er det dog ofte de samme drømme, der får folk til at flytte ud af deres parcelhuse eller enfamilies-lejligheder for at sætte kurs mod et bofællesskab, siger han:
»Undersøgelser viser jo, at der er en del, der føler sig ensomme i deres hverdag, og at den oplevede ensomhed både findes blandt unge og ældre. Jeg tror det er en del af forklaringen på fænomenet. Mange af de ældre, der rykker i bofællesskaber, er børn af parcelhusgenerationen. De voksede op i enfamilieshuse, men det er gået op for mange af dem, at parcel- og enfamilieshuset ikke er den mest oplagte ældrebolig, der findes. Især ikke hvis man gerne vil have mere samvær med sin nabo og med andre mennesker«.
Arkitekten og byplanlæggeren Cecilie Overvad, der arbejder for byudviklings-agenturet Grandville i Aarhus, har i sit speciale beskæftiget sig med kollektive boformer i byen og i by-kontekster. Hun fortæller, at den øgede miljøbevidsthed er med til at drive den voksende interesse for en mere fælles måde at bo på:
»Der er en stigende miljøbevidsthed og et stigende fokus på bæredygtighed, og det er med til at skabe større ønsker for en mere bæredygtig livsstil. Det kan motivere folk til at vælge fællesskabsorienterede boformer, og nok især de økolandsbyer vi ser, for de er som oftest designet med fokus på bæredygtighed, økologi og deling af ressourcer.
Jeg tror generelt, at vores bevidsthed om de knappe ressourcer, og det at vi kommer til at bo på færre kvadratmeter, kommer til at spille en stor betydning for interessen for kollektive boformer i fremtiden. Der er mange miljømæssige fordele ved kollektive boformer. Forskning viser, at den øgede bevidsthed omkring bæredygtighed, miljøbevidsthed spiller en afgørende rolle og allerede har ført til en stigende interesse for kollektive boformer.
I mange bofællesskaber er der også fokus på at reducere ressourceforbruget. Det sker både ved at fokusere på plads - vi skal gentænke måden vi bor på og bo på mindre plads men have flere fællesarealer - men også i opførelsen, hvor der er fokus på at mindske materialeforbruget og mindske vand- og energiforbruget, når boligen er opført. Og forskningen viser, at deling kan reducere det samlede klimaaftryk pr. person.
Jeg er også sikker på, at de stigende boligpriser fører til øget interesse for kollektive og mindre boformer. Man har både en deling af omkostninger ift. bolig og daglige udgifter, og det kan også reducere behovet for bil, hvilket selvfølgelig også reducerer miljøpåvirkning«.
Fra børnefamilier til gråt guld
Der gik flere år fra idéen til andelssamfundet i Hjortshøj opstod, til det første spadestik blev taget. Siden da er der gået næsten 30 år. Selvom kerneværdierne og -visionerne er de samme - et andelssamfund med fokus på social og miljømæssig bæredygtighed - så har hverdagen i andelssamfundet ændret sig i takt med, at der er kommet nye og flere beboere, og i takt med, at beboerne er blevet ældre og deres hverdag har ændret sig.
»Det har naturligvis ændret sig over tid. På de 23 år, vi har boet her, var de fleste i vores bogruppe børnefamilier. I dag er der lidt mere sølvbryllupskvarter over flere af bogrupperne«, fortæller Lotte Bønløkke med et grin.
Da hun og hendes mand flyttede til Hjortshøj, var deres første barn otte måneder. Deres andet barn blev født i 2002, da de allerede boede i andelssamfundet. Der er blevet eksperimenteret med forskellige former for fællesskaber fra starten af, og aktiviteterne svinger i takt med beboernes engagement. I løbet af årene har der været alt fra fællesspisning til børneyoga, vandre- og strikkegrupper, barselscaféer og bageri, nytårskabareter og dele-elcykel-ordninger, køkkenhaver og lanterneværksteder, og så fælles grise, køer, kaniner og høns.
Med undtagelse af en drøm om et grønt gymnasium, der måtte skrinlægges, er næsten alle visioner blevet ført ud i livet, i det mindste i en periode. Og næsten hver dag kan man stadig engagere sig i køkkenhavens grøntsagsdyrkning, hjælpe med at passe dyrene, købe andelssamfundets hjemmebagte brød i bageriet og egne æg i Æggedøgneren og mødes i caféen, fælleshuset eller fællesvaskeriet.
»Det hedder sig i værdigrundlaget, at man altid skal kunne finde nogle at tale med, når man bor her. Det er også derfor, de fleste bor i små huse, for vi vil ikke bo alene i hver vores kæmpe kasse, vi vil hellere bo på mindre plads og så mødes på fællesarealerne. Der er mange muligheder for at komme ud af ensomheden og deltage i fællesskabet, når man bor her«, siger Lotte Bønløkke.
Da Lotte Bønløkkes børn var små, var de næsten altid med til fællesspisningen, ligesom børnene syntes, det var sjovt at hjælpe i køkkenhaven og med dyrene. I dag har Lotte Bønløkke og hendes mand mere fokus på de aktiviteter, de selv synes er sjove, for nu er børnene så store, at de er mere vendt mod byen; deres ældste barn er 24 og flyttede hjemmefra for nogle år siden.
Og det er netop noget af det, der er kernen ved andelssamfundet: Der er ikke nogen tvang, og man kan engagere sig så meget eller lidt i de fælles aktiviteter, som man har lyst til. Udover et fast årligt kontingent, der går til at drive de fælles aktiviteter og arealer, er det nemlig helt op til hver beboer, hvor aktive de er.
Dermed kan de selv styre, hvor meget eller lidt fællesskabet skal fylde i deres hverdag. For ligesom resten af samfundet har de fleste beboere travle hverdage med arbejde, skolegang og fritidsaktiviteter uden for andelssamfundet.
»Det er meget lidt dogmatisk, og det synes jeg er en styrke. Folk opfordres til at byde ind og engagere sig i de ting, de selv synes er interessante, og hvor de føler, at de har kompetencer. Det er drevet af lyst, ikke tvang. Men de fleste gør det heldigvis enten i meget stort eller et moderat omfang, for der er jo ikke mange, der bor her, uden at have lyst til at være en del af fællesskabet«, siger Lotte Bønløkke.
DRØMMEN OM EN FÆLLES HVERDAG
Lån & Spar er grundlagt på et fundament af fællesskab, og i dag er banken ejet af sine egne kunder. Det afspejler sig blandt andet i det andelsboliglån, du kan få i Lån & Spar. Faktisk blev vores andelsboliglån i 2023 kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Så kontakt os, og hør hvad vi kan tilbyde, hvis du står og skal købe en andelsbolig.