Adrian Hughes på kunstnerisk udebane: »Det er de bedste sort-hvide værker i den skala, jeg nogensinde har set«

Stinne Kaasgaard (journalist), Christian Falck Wolff (foto & video) og Sofie Jern Wulff (kommerciel redaktør)

8. juni 2025

Den amerikanske kunstner Robert Longo er kendt for sine dramatiske sort-hvide kultegninger, der i stor skala viser hans fortolkning af historiens gang, som han ser den.

Med en vidtrækkende spændvidde af gråtoner genskaber han momenter af alt fra amerikansk våbenpolitik til den internationale flygtningekrise ved at gnide kul ind i papir, så det på afstand ligner fotografier – men i praksis kan tage op mod et år at lave.

Kom med, når kunstekspert Adrian Hughes oplever Robert Longo for første gang på kunstnerens aktuelle udstilling på Louisiana og dykker ned i, hvad det er, der gør hans værker særlige.

Sort er ikke bare sort, hvid ikke bare hvid, og grå er et utal af nuancer imellem de to ender af farveskalaen. Den amerikanske kunstner Robert Longo udfordrer om nogen opfattelsen af, at sort-hvid skulle symbolisere modsætninger, som om der ingen sammenhæng er imellem de to.

Kunstneren, der lige nu er aktuel med en stor udstilling på Louisiana, bruger sammen med et hold af hjælpere halve og hele år på at skabe gigantiske, fotorealistiske øjebliksbilleder i kul og papir, som lag på lag udfolder spændet mellem sort og hvid.

Men hvad er det, der gør, at Longos sort-hvide tegninger bliver beskrevet som “hæsblæsende”, “kaotiske” og endda “hypnotiske”? Det har Adrian Hughes i sinde at finde ud af. Den dansk-walisiske kunstkender, der har en mangeårig baggrund som vært i kunst- og kulturprogrammer og en mindst lige så mangeårig personlig interesse i kunst, bruger jævnligt sin viden til at formidle moderne kunst i både foredrag og diverse medier. I en årrække blandt andet som frontfigur på DR-hittet Kunstquiz, hvor han sammen med andre kendte kunsteksperter besøgte en lang række af landets museer.

Det er også tydeligt, at Adrian Hughes bevæger sig hjemmevant rundt på Louisiana. Et museum, han kalder det uden sammenligning mest toneangivende i Danmark, og som han har et langt og nært forhold til. På sin vej rundt i udstillingen holder han flere gange pause for at dele anekdoter om alt fra museets grundlægger Knud W. Jensen til specifikke værker og kunstnere, som han er særligt fascineret af – blandt andre den schweiziske maler og billedhugger Alberto Giacometti og den Brooklyn-baserede maler Shara Hughes. »Not related«, som Adrian Hughes siger om navnesammenfaldet med sit eget.

»Man tager ganske enkelt en kunstner mere alvorligt, når vedkommende er udstillet på Louisiana. Der er små og store fisk i kunstverdenen, og her er Louisiana nok den største haj«, siger Adrian Hughes.

Trods sit store kendskab til dansk og international kunst og kunsthistorie har han imidlertid ikke før stiftet bekendtskab med den 72-årige Robert Longo. Det har dog aldrig tidligere forhindret ham i at have en holdning til en kunstner.

»Jeg kendte ingenting til Robert Longo på forhånd, men jeg er jo mand, så jeg siger altid ja til at kommentere på ting, som jeg intet ved om,« siger Adrian Hughes med et smil, inden han træder indenfor i de store lyse udstillingslokaler.

Stærk symbolik

Som han oftest gør inden en udstilling, har Adrian Hughes sat sig ind i kunstnerens virke og særlige udtryk på forhånd, og han lægger ikke skjul på, at han går Longos sort-hvide værker i møde med en vis skepsis. Adrian Hughes kalder på det område sig selv for en “smule konservativ”, fordi han elsker farver på væggene.

»Robert Longo arbejder i sort-hvid, og når man gør det, så starter man med et handicap. Det svarer simpelthen til at løbe ud på en fodboldbane med en møllesten om det ene ben, hvis du spørger mig. Jeg kan egentlig ikke lide sort-hvide billeder. Jeg køber dem aldrig, og jeg går langt udenom dem på auktionshuse og gallerier, også fotografier.«

Der skal dog ikke mange skridt rundt i udstillingen til, før Adrian Hughes stopper op og forbløffet betragter de monumentale værker rundt omkring på væggene. Fra serien “Men in the Cities” fra 1982, hvor Robert Longo portrætterede velklædte business-mænd- og kvinder i fastfrosne, forvrængede positurer, til mere politiske og historisk inspirerede billeder med referencer til alt fra den amerikanske våbenkrise til billeder af bådflygtninge, Nazi-Tyskland og et billede af skudhullerne efter terrorangrebet på Krudttønden i København.

Især værket “End of Empire” fra 2022 gør et øjeblikkeligt indtryk. Her pakker, hvad der ligner amerikanske flådefolk, et enormt flag sammen. Et motiv, som ifølge Adrian Hughes leder tankerne hen på den nuværende verdenssituation.

»Det er ikke bare et tilfældigt flag, der pakkes sammen efter muligvis en stor sportsbegivenhed. Det er Stars and Stripes. Det er et meget stærkt billede, som jeg tror, vil blive hængende hos folk længe efter, de har forladt Louisiana. For mig er det billede et symbol på, at USA, som har været verdens største økonomi indtil i dag og har været den frie verdens politibetjent i 80-100 år, ikke længere vil have den rolle. Hvor er vi så henne? Det føles, som om forældrene er gået, og vi er alene hjemme,« siger han.

Selvom Robert Longos værk er fra 2022, inden Donald Trump blev genvalgt til præsident, mener Adrian Hughes, at det har en stærk symbolik, som er meget aktuel i dag.

»Det er “the end of an empire”. Det er pax americana, der pakker sammen, og mens de går og svaber gulvet i gymnastiksalen, må resten af os finde ud af, hvad vi skal med os selv. Det må fortælle enhver, at Europa skal tage sig gevaldigt sammen og være sig sit ansvar bevidst, begynde at beskytte vores egne grænser og være ansvarlige for egen sikkerhed og ikke længere støtte os til storebror USA, som tydeligvis nu går sine egne veje. Det synes jeg, at det her billede fanger.«

Samtidig hæfter Adrian Hughes sig ved, at over halvdelen af billedet ikke bare er sort, men den dybeste sort, man kun kan skabe ved at bruge meget lang tid på kulteknikken.

»Der er en kæmpe sort himmel, som rejser sig over motivet. Og det er ikke en tilfældig sort. Den er kun så sort, fordi Robert Longo og hans assistenter har tegnet den så sort, at fladen ikke længere afgiver så meget som et mikroskopisk lys. Det er som et sort hul, man kigger ind i. Hvor intet i universet, heller ikke lyset, kan undslippe dette sorte hul. Alt bliver suget ind i det. Og det er muligvis det sorte hul, som vil vise sig, når USA melder sig ud af verdensordenen, som de altså beviseligt er ved at gøre, as we speak.«

Sætter tempoet ned

Selvom Adrian Hughes går efter farver, når han vælger kunst til sin egen private samling, står det på ingen måde i vejen for, at han kan anerkende kunstneren for det, han kan. Og i dette tilfælde: det, han formår at skabe udelukkende med kul og papir.

»Der er ret få kunstnere, der som Robert Longo i så høj grad demonstrerer, hvor meget de kan, når de maler. Det har i mange år været dårlig smag at vise, at man er virkelig dygtig som kunstner. Der har været en fascination af den legende, frie kunstner, den geniale skaberånd, som bare kan danse rundt om lærredet og kaste maling på det helt bogstaveligt, som Jackson Pollock gjorde i slut-1940’erne og start-1950’erne. Den spontane kreation har været i højsædet meget længe, og der er ikke mange, der som Robert Longo nørkler med et lærred i op mod et år.«

Han hæfter sig ved, at man godt nok på afstand tror, at Robert Longos værker er fotografier. Men går man tættere på, kan man se, at det opløser sig i farvekorn i form af små kulstøvspartikler. Det gør hele forskellen for oplevelsen, mener Adrian Hughes.

»Det betyder, at man sætter tempoet ned. Det sker helt enkelt, fordi du ved, at det ikke bare er et menneske, der har brugt en brøkdel af et sekund på at knipse et snapshot, men at han har brugt op mod et år på det billede, fordi han mente, at netop dette motiv var så vigtigt.«

De enorme størrelser på mange af værkerne bidrager også til fascinationskraften.

»Det er virkelig gigantiske billeder, han laver. Nogle gange kan man bladre forbi billeder af folk, der drukner i Middelhavet under hæslige omstændigheder, når man læser avis, men når de er forstørret op til et billede på størrelse med en lille toværelses lejlighed på Nørrebro, er man nødt til at stoppe op,« siger Adrian Hughes, da han når til billedet af netop bådflygtninge, som Robert Longo skabte fra 2016-2017.

»Billedet af bådflygtningene, som er fanget mellem djævlen og det dybe blå hav, er også et vildt billede. Det kan næsten se, undskyld jeg siger det, iscenesat ud, fordi der kommer et meget skarpt lys fra venstre mod den, der sidder forrest på tømmerflåden, som gør, at det næsten er som et filmstudie. Vandet er samtidig så sort og skarpt, at det nærmest er helt voldeligt.«

Sort-hvid åbenbaring

På sin vej rundt i udstillingslokalerne kommer Adrian Hughes forbi en lang række nøglebilleder fra Longos omfattende karriere. Hans sidste stop på vej ud er ved et billede af fire pistoler afbilledet forfra, som ifølge kunsteksperten er et godt eksempel på, hvordan Robert Longo reagerer på sin samtid gennem sin kunst.

»Robert Longo er en virkelig indigneret kunstner, som er meget optaget af sin samtid. Det har jeg stor respekt for. Her stirrer man som beskuer direkte ind i pistolmundingen, hvor projektilet kommer ud af. Det er virkelig et sted, man ikke ønsker at være, men hvor rigtig mange amerikanere enten har været og stadig ofte er. USA har jo en gigantisk våbenkrise, som de åbenbart ikke kan slippe ud af,« siger Adrian Hughes.

Han forlader udstillingen med et nyt blik på sort-hvide værker. Og selvom han normalt foretrækker kunst i farver, ændrer det ikke på en stor faglig respekt for Longos kunstneriske greb og format.

»Det er fascinerende, hvordan en kunstner kan bruge så lang tid på at lave noget i sort-hvid, hvor man kunne mene, at man bare kunne tage et billede i sort-hvid eller et farvebillede, som man tonede ned i sort-hvid. Han skruer tiden og processen tilbage til at fokusere på noget, som man med teknologiske virkemidler kunne gøre nemmere og hurtigere, men som gør, at man dvæler langt mere ved motivet. Det er de bedste sort-hvide værker i den skala, jeg nogensinde har set.«

Oplev Robert Longos værker

Udstillingen på Louisiana er den første omfattende visning af Robert Longos kunst i Skandinavien. Ud over velkendte værker kan du også opleve Longos seneste billeder – herunder et værk, som er baseret på et foto af skudhuller efter terrorangrebet på Krudttønden i København i 2015. Udstillingen løber til og med 31. august 2025.

Læs mere her