Fremtidshåb er temaet for festival: »Håb er ganske enkelt en forudsætning for at kunne handle«

Jesper Lindstrøm Jørgensen (journalist), Christian Falck Wolff (foto & video), Amelia Plesner Björk (layout), Maria Bruun-Schmidt Dorrens (kommerciel redaktør)

17. september 2026

Tidens største kriser kalder på en bred samtale og på et nyt fællessprog, som indgyder håb. Det mener man i hvert fald hos GRASP Festival, som i oktober samler forskere, kunstnere og aktivister i Musicon i Roskilde til tre dages vidensfestival.

Men kan man virkelig få kunstnere og forskere til at tale det samme sprog? Og gider unge mennesker bruge en fridag på at høre om gravalvorlige problemstillinger? Programansvarlig hos GRASP Festival, Karin Elisabeth Gottlieb, leverer svarene.

GRASP Festival blev første gang afholdt i 2021 som et led i markeringen af 50-året for Roskilde Festival. Hvorfor var der brug for en ekstra festival?

»Det handlede om at skabe en platform, hvor vi kunne være endnu mere refleksive og vidensorienterede, end vi kan, når vi holder den store fest ude på festivalpladsen. Vi taler om GRASP Festival som den kloge lillesøster til Roskilde Festival. Samtidig er det ambitionen, at GRASP Festival skal være et sted, hvor vi tager de temaer og tendenser, som vi kan mærke fylder ude på festivalpladsen, og bringer dem ind i et rum, hvor vi sammen kan blive klogere på dem«.

»Vi vil gerne starte en samtale om, hvordan vi skaber en mere bæredygtig fremtid: Både når det handler om klima, miljø og sociale forhold. For at starte den samtale på den bedst mulige måde, tror vi, at der er brug for at være tværfaglige og inddrage mange forskellige stemmer - kunstnere, videnskabsfolk, aktivister og debattører. Derfor sætter vi dem alle sammen op på de samme scener«.

Kunst er fortolkning og følelser, videnskab er tilstræbt objektivitet og fakta. Kan det ikke være farligt at blande de to verdener?

»For mig er kunst og videnskab ikke to fuldstændigt adskilte verdener. Jeg synes generelt, man skal passe meget på med at sætte tingene op i binære systemer, for jeg tror i virkeligheden, at der altid er mange flere forbindelsesmuligheder og veje til erkendelse, end det måske umiddelbart kan se ud til. Når vi sætter kunstnere og videnskabsfolk sammen på en scene, oplever vi ofte, at de lige skal tale sig til rette og finde hinanden: Men når det først lykkes dem, kan der ske fantastiske ting«.

»Jeg husker blandt andet meget tydeligt en samtale, vi havde arrangeret i 2023, hvor blandt andre biologen Fernando Racimo – der arbejder på Københavns Universitet og som desuden er aktiv i Science Rebellion (en international bevægelse af forskere og akademikere, der bruger ikke-voldelig civil ulydighed til at gøre opmærksom på klimakrisen og det økologiske kollaps, red.) – og den fuldstændig fantastiske billedkunstner Ida Sønder Thorhauge deltog. Samtalen handlede om, hvor utopierne bor i deres kunst og videnskab. Det her med at sætte kunst og videnskab i fokuseret samtale gør vi hvert år, men det år var det meget tydeligt, at de kom fra to vidt forskellige verdener, og at de havde to meget forskellige måder at tale om tingene på«.

Hvordan udviklede samtalen sig?

»Det er vanskeligt at forklare i helt konkrete termer, men jeg tror, at det var tydeligt for alle i rummet, at de to måder at tale på clashede lidt i begyndelsen, og at det nok i virkeligheden var lidt utrygt for dem begge. Men efterhånden kunne man mærke, hvordan de fandt hinanden i et nyt fællessprog, og det udviklede sig til at være en virkelig god samtale om, hvordan både kunsten og videnskaben rummer afgørende utopisk tænkning, der er nødvendige for at løse samfundskriser. En samtale, som virkelig blev løftet af, at den både rummede det kunstneriske, visionære, og det videnskabelige perspektiv«.

Hvad håber I på, at publikum får ud af den slags samtaler?

»At det engagerer dem. I 2024 havde vi arrangeret en samtale mellem en hjerneforsker ved navn Pireeni Sundaralingam og kunstneren Jonas Kjeldgaard Sørensen, som undervejs kom til at tale om, hvordan vores mobiltelefoner påvirker vores evne til opmærksomhed og fordybelse negativt. Jeg var der desværre ikke selv, men jeg har meget levende fået fortalt, hvordan der midt under den snak pludselig var en blandt publikum, som blev så grebet af samtalen, at han med et rejste sig så op og smed sin telefon hårdt ned i gulvet, før han trampede på den. Det behøver selvfølgelig ikke at være så dramatisk, men det er da virkeligt fedt, at man kan gribe nogen så meget med sit program«.

»Håb er ganske enkelt en forudsætning for at kunne handle«.

- Karin Elisabeth Gottlieb

Teamet for årets GRASP Festival er ‘Fremtidshåb’. Hvorfor netop det tema?

»Fordi vi er nødt til at bevare håbet for at kunne motiveres til at ændre på tingene – håb er ganske enkelt en forudsætning for at kunne handle, og det gælder især for de unge mennesker, der skal leve med den verden, vi får skabt, langt ud i fremtiden. Jeg har selv en 14-årig datter derhjemme, som ikke gider at se naturdokumentarer med os længere, fordi hun er træt af hver gang at skulle se på, hvor meget vi har fucket op. Hun orker ikke at høre om det længere, og det er jo forfærdeligt, for det efterlader hende og andre unge i en apatisk, handlingslammet tilstand, som for det første ikke er rar at være i, og for det andet ikke inspirerer til positiv forandring«.

»I 2024 havde vi den unge klimaaktivist Jeppe Svan Sørensen til at holde åbningstalen, og her fortalte han om, hvordan han blev fuldstændig depressiv og handlingslammet, da han startede på universitetet, fordi der i de kredse herskede et narrativ om, at verden allerede var ødelagt, og at der ikke rigtig var noget håb tilbage. Det håb fandt han heldigvis i Den Grønne Ungdomsbevægelse, fordi han pludselig oplevede et fællesskab, hvor man handlede. Det er netop den slags fællesskab, vi hos GRASP Festival gerne vil facilitere«.

Sideløbende med tilskyndelsen til håb, er der vel også fortsat behov for at få folk til at forstå situationens alvor – eksempelvis når vi snakker klima. Hvordan går I den balancegang?

»Det er utroligt vigtigt, at vi ikke er bange for at se realiteterne i øjnene. Men det er samtidig også virkeligt vigtigt, at vi så også lader os gribe af de muligheder, der er for at gøre noget ved det. Det er en svær balancegang, men det er den balance, vi forsøger at opnå ved både at have de videnskabelige perspektiver med, og samtidig også have de her stærke bidrag fra kunsten, som i hvert fald for nogle kan være bedre til at indgyde håb og inspirere til handling, end videnskaben kan«.

»Samtidig tror jeg meget på, at kunsten også kan være en vej til nye erkendelser – ofte på måder, som du ikke nødvendigvis kan opnå med formidlingen af hardcore fakta. Kunsten er en måde at invitere flere ind i samtalerne om, hvilken vej vi gerne vil gå som samfund. Vi får rigtig meget værdi ud af ikke kun at lade kunsten være noget, der bliver udstillet, og som vi er passive betragtere af, men også være noget, som publikum kommer i dialog med og måske endda bliver aktivt engagerende i«.

Hvordan går det med at tiltrække de unge til GRASP Festival? Vil de ikke hellere bruge en fredag aften inde i Gothersgade i København end på at diskutere alvorlige problemstillinger i Roskilde?

»Der er rigtig mange unge mennesker, som er superoptaget af, hvad der sker i vores verden, og som gerne vil forstå den bedre og blive klædt bedre på til at handle på de udfordringer, vi står med. Det oplever vi tydeligt på Roskilde Festival, hvor man sagtens kan stille sig frem med et alvorligt indhold og stadigvæk engagere rigtig, rigtig mange unge mennesker i det, man laver, og vi oplever det også tydeligt på GRASP Festival, hvor der bl.a. kommer rigtig mange unge studerende. Så at unge kun skulle interessere sig for fest og for de ting, der sker i deres egen lille verden, er en fejlanalyse«.

Et undertema på årets festival er ‘Sammen om fremtiden’, og I taler i det hele taget meget om betydningen af den brede samtale. Hvorfor er det så vigtigt?

»Tidens kriser er så store og komplekse, at intet af det kan løses i enkelte sektorer. Vi bliver nødt til at engagere alle dele af vores samfund og skabe nogle store tværfaglige fællesskaber, hvis vi virkeligt skal kunne forandre tingene. Efter samme filosofi står vi heller ikke alene med programlægningen på GRASP Festival: Vi har en lang række kreative lokale partnere såsom Musicon, Rockmuseet, Roskilde Festival Højskole, Aaben Dans-teateret og Museet for Samtidskunst samt vidensinstitutioner som Roskilde Universitet, University College Absalon, Zealand, Det Kongelige Akademi og Rytmisk Musikkonservatorium. De spiller en kæmpestor rolle i tilblivelsen af festivalen«.

GRASP Festival blev som nævnt afholdt første gang i 2021. Er behovet for en vidensfestival af den slags blevet større eller mindre i mellemtiden, mener du?

»De kriser, vi ser omkring os, er jo desværre ikke blevet færre eller mindre siden 2021. Vi står på bagkanten af en sommer, hvor Europa har stået i brand, og som helt klart viser os, at klimakatastrofen ikke er blevet en mindre betydningsfuld dagsorden. Samtidig synes jeg også, at vi ser nogle politiske og demokratiske udfordringer, som heller ikke ligefrem er blevet mindre: Her tænker jeg mest af alt på den generelle polarisering i befolkningen. Vi har brug for at lære at tale sammen på nye måder – også med mennesker, vi er uenige med, og som taler om tingene på en anden måde, end vi selv gør«.

Fotoet i baggrunden er fra den faste langbordsmiddag med kunstneren Banaan Al-Nassers værk In ”Memory of Home” i baggrunden. Fra GRASP i 2024 og fotograferet af Flemming Bo Jensen.

Karin Elisabeth Gottliebs anbefalinger til årets GRASP Festival

Kunst, kvantefysik og queerteori: Programpunktet sætter kunst og videnskab meget direkte sammen og undersøger de overraskende sammenhænge mellem kunst, kvantefysik og queerteori. Den medvirkende kunstner Noah Holtegaards værk er også udstillet på festivalen.

Mariana Gomes: Vi får besøg af den enormt seje portugisiske aktivist og jurist, der i en meget ung alder har stiftet en NGO, som hjælper aktivister rundt omkring i verden med at bruge lovgivningen til kamp for en bedre og mere beboelig planet.

Besøg af Europa-kommissionens kabinet for Intergenerationel Retfærdighed: Vi taler om det vigtige arbejde med, hvordan vi bedst tager hensyn til fremtidens generationer, i det liv vi lever i dag. Det handler om at tænke længere end politiske valgperioder på 4 år.

Fremtidskoalitionens simulator: På festivalens sidste dag inviterer Fremtidskoalitionen publikum ind i en scenariebaseret policy-simulator. Her træder deltagerne ind i en nær fremtid, hvor Danmark har vedtaget en Fremtidslov inspireret af principperne for intergenerationel retfærdighed.

Hvordan monopolisering former live-branchen: I dette oplæg vil journalist og forfatter Shawn Reynaldo udforske de bredere dynamikker bag monopoliseringen i live-branchen. Samme tema behandles i øvrigt i en panelsamtale, hvor flere relevante aktører vil deltage.

Oplev GRASP Festival

Tre dage med nye idéer, perspektiver og møder på tværs af kunst, forskning og samfund. På GRASP Festival kan du opleve talks, samtaler, workshops, kunst og musik og møde mennesker, der på forskellige måder arbejder med den fremtid, vi er fælles om. GRASP Festival finder sted 1.–3. oktober på Musicon i Roskilde. Det koster 100 kr. at deltage alle tre dage.

Se programmet og tilmeld dig