Hvad vil du gerne efterlade dig, når du dør? Din arv kan være med til at ændre liv
Hvad vil du gerne efterlade dig, når du ikke er her længere? Og hvem skal have gavn af det? Det er eksistentielle spørgsmål, som i den ene eller anden afskygning summer hos de fleste gennem livet. Men hvad svarer vi, når vi bliver spurgt direkte?
Når man slentrer gennem Assistens Kirkegård i København på en solbeskinnet forårsdag, er det tydeligt: Livet og døden er to sider af den samme sag.
Side om side med gravstenene, der mindes nogle af landets største kanoner såvel som helt almindelige dødelige, solbader de levende, de drikker øl og griner.
Der findes altså næppe et mere oplagt sted til en lille snak om, hvad det er, man gerne vil efterlade sig, når man en dag ikke er her længere – og til hvem?
For 53-årige Carsten Jakobsen, der til daglig arbejder som forretningsfører for en fond, er der et åbenlyst svar på det spørgsmål.
»Uanset hvor meget, der bliver at give videre rent materielt, så er det langt vigtigere for mig, at jeg efterlader mig noget på et immaterielt plan. For mig handler det først og fremmest om at efterlade mig et ry blandt venner og bekendte som omgængelig og pålidelig og at have givet nogle gode, sunde værdier videre til mine børn,« siger han.
Carsten Jakobsen beskriver sin økonomiske situation som »en stram hverdagsøkonomi«, så det er begrænset hvor meget, der bliver at arve efter ham på det materielle plan, siger han.
Det, der nu engang bliver tilbage, skal først og fremmest fordeles mellem hans to børn. Samtidig overvejer han at donere mellem 10 og 20 procent af sin formue til et velgørende formål.
»Jeg kunne godt forestille mig at donere noget af det, jeg efterlader mig, til en organisation, som arbejder for at gøre verden til et bedre sted. Det ville der være rigtig meget mening i,« siger Carsten Jakobsen.
»Uanset hvor meget, der bliver at give videre rent materielt, så er det langt vigtigere for mig, at jeg efterlader mig noget på et immaterielt plan.«
Carsten Jakobsen, 53 år, forretningsfører for en fond
Noget, der gør en forskel
»Oldemor sover hernede,« lyder pludselig en barnestemme, før den med vanlig barnlig påståelighed bekræfter sig selv:
»Oldemor sover hernede.«
»Ja, det gør hun nemlig. Du kan jo lægge nogle bellis hos hende,« svarer så en kvinde.
Kvinden hedder Benedicte Ott, hun er 69 år og efter et langt arbejdsliv som sygeplejerske og underviser, er hun nu gået på pension.
Når Benedicte Ott henter sit barnebarn Carlo i vuggestuen, går de oftest gennem Assistens Kirkegård på vejen hjem – også selvom det altid bliver til en lang tur.
»Det tager altid en time for os at komme hjem ad den her vej, fordi vi skal snakke om blomsterne, se til oldemor og alle mulige ting. Men det er simpelthen så skønt. Jeg kan rigtig godt lide at leve med døden på den her måde,« siger Benedicte Ott, der fortæller, at hendes forhold til døden altid har været meget ligefremt:
»Jeg frygter ikke døden. Jeg var med til at genoplive min far, da jeg var 15 år gammel, og jeg har arbejdet som sygeplejerske på en kræftafdeling og haft vagter på et hospice, så jeg har været konfronteret med død gennem hele mit liv. Døden er og bliver en del af livet,« siger Benedicte Ott.
Men hvad skal der så ske, når hun selv en dag er gået bort?
Først og fremmest skal de efterladte have en fest, siger Benedicte Ott. Og det med et –måske lidt overraskende – musikalsk indslag som omdrejningspunkt.
»Jeg vil gerne have, at der bliver spillet en sang af new-age-bandet Enigma, fordi det er festlig musik, og fordi det har en lidt spacy stemning, som jeg tænker vil passe meget godt til den begivenhed. Jeg ved jo ikke, hvor jeg selv svæver rundt på det tidspunkt,« siger Benedicte Ott og tilføjer:
»Jeg har været til en del begravelser, som har været meget neutrale, men jeg synes, at man som efterladt skal kunne mærke det menneske, der er gået bort, når man sidder til begravelsen. Det er vigtigt for mig, at det bliver en anledning for mine efterladte til at tænke tilbage på mig med glæde.«
Hvad angår hendes arv, så har Benedicte Ott nogle børn, som først og fremmest skal arve efter hende, forklarer hun. Men hun overvejer også at se i en velgørende retning.
»Først og fremmest vil jeg gøre ligesom min mor og bede alle om at donere et beløb til SOS Børnebyerne fremfor at sende blomster til begravelsen. Der kan faktisk komme ret mange penge ind på den måde,« siger Benedicte Ott og fortsætter:
»I forhold til donation af arv, så ved jeg det ikke helt endnu. Jeg er næsten lige blevet pensionist, så jeg skal lige have et overblik over, hvad det egentlig er, jeg har at gøre godt med. Men hvis jeg ender med at donere noget, så tror jeg, det bliver til SOS Børnebyerne. Jeg har været SOS-fadder i rigtig mange år efterhånden, og jeg ved, at det virkelig gør en stor forskel. Det ville være det vigtigste for mig: At donere til nogen, hvor jeg vidste, at det gjorde en reel forskel.«
Siden 1949 har SOS Børnebyerne arbejdet på at sikre forældreløse og udsatte børn et kærligt hjem og en tryg opvækst. SOS Børnebyerne arbejder også forebyggende med at styrke og støtte familier med svære livsvilkår.
»Jeg vil gerne have, at der bliver spillet en sang af new-age-bandet Enigma, fordi det er festlig musik, og fordi det har en lidt spacy stemning, som jeg tænker vil passe meget godt til den begivenhed. Jeg ved jo ikke, hvor jeg selv svæver rundt på det tidspunkt.«
Benedicte Ott, 69 år, pensioneret sygeplejerske
Ekspert: Om donation af arv til velgørende formål
Hvad skal man være opmærksom på, hvis man påtænker at donere en del af sin formue til et velgørende formål, når man dør?
Først og fremmest skal du forholde dig til, om du har nogle tvangsarvinger: Tvangsarvinger er ægtefælle og livsarvinger (børn eller afdøde børns efterkommere), som har lovkrav på - til sammen - at skulle arve 25 procent af din nettoformue. Så længe du overholder tvangsarvereglerne, kan du frit disponere over resten af din formue og selv afgøre, i hvilket omfang du vil betænke velgørende foreninger i dit testamente.
Hvilke gevinster er der ved donation af arv til velgørende formål?
Udgangspunktet med velgørende foreninger er, at de hverken skal betale bo- eller tillægsboafgift – det mange i daglig tale kalder for arveafgift. Det vil sige, at alt det, man donerer til en velgørende organisation, går ubeskåret til den organisation. For nogle kan der være afgiftsmæssige fordele forbundet med det, man kalder for ‘30-procents-løsningen’.
Hvad går ‘30-procents-løsningen’ ud på?
Med ‘30 procent-løsningen’ (eller ‘70/30-ordningen’ som den også bliver kaldt) vælger du at donere 30 procent af din formue til en eller flere velgørende organisationer og de resterende 70 procent til andre arvinger omfattet af den høje afgiftsklasse.
Samtidig indskriver du i dit testamente, at arven på de 30 procent til de(n) velgørende organisation(er) er betinget af, at de(n) påtager sig at betale den bo- og tillægsboafgift, som skal betales af arven på de 70 procent. Det medfører, at dine andre arvinger modtager netto 70 procent af formuen: På den måde bliver nettoarven større, end hvis de skulle arve 100 procent og samtidig betale bo- og tillægsboafgift heraf. Den størst mulige del af din formue havner altså hos nogle, som du aktivt har valgt at betænke i dit testamente, og herunder vil du samtidig støtte et eller flere velgørende formål.
Hvornår giver det mening at benytte sig af ‘30-procents-løsningen’?
‘30-procents-løsningen’ er relevant, når dine arvinger er omfattet af den høje afgiftsklasse, dvs. arvinger der skal betale både bo- og tillægsboafgift (i alt 36,25 procent). Den er derfor ikke relevant, hvis dine arvinger f.eks. er din ægtefælle, dine børn eller børnebørn (ægtefæller betaler ingen afgift, og børn og børnebørn betaler ’kun’ boafgift på 15 procent). Samtidig er det også relevant at forholde sig til, hvor stor en formue, du efterlader dig. Som tommelfingerregel vil ‘30-procents-løsningen’ kun være relevant, hvis du efterlader dig en formue på ca. 1 million kroner eller derover - i hvert fald hvis dit formål er både at støtte et velgørende formål, men også øge nettoarven til de andre arvinger.
Kan jeg donere afgiftsfrit til en hvilken som helst organisation?
Arv er afgiftsfritaget, hvis den tilfalder foreninger med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Hvad der karakteriseres som et almenvelgørende eller andet almennyttigt formål vurderes i sidste ende af Skattestyrelsen, der på sin hjemmeside har opgivet en liste over de organisationer, der er godkendt til at modtage arv boafgiftsfrit.
Kilde: Elisa Cortsen, arveretsekspert, Kromann Reumert
Er donation af arv kun for de rige?
Til trods for det tilsyneladende ukomplicerede forhold til døden, man oplever på Assistens Kirkegård, så er det imidlertid ikke os alle sammen, der er lige gode til at tage stilling til den: Ifølge en undersøgelse fra 2023 bestilt af den juridiske tjeneste Aatos, er det nemlig under 40 procent af danskerne over 65 år, som overhovedet har lavet et testamente.
For 25-årige Jonathan Hasselgaard, der til daglig læser en kandidat i geologi og geoscience på Københavns Universitet, er det da heller ikke tankerne om, hvad der skal ske med ham, når han en dag ikke er her længere, der fylder mest i det daglige.
Men han ser sund fornuft i, at vi alle sammen tager stilling.
»Jeg har ikke tænkt så meget over dens slags ting, men det er jo egentlig vigtigt, at man får det gjort. Der kan jo nemt opstå en masse intriger, hvor folk føler, at de har ret til en vis procentdel, og så opstår der konflikter, hvis det ikke er helt klart, hvem der skal arve hvad. Det hører man jo meget om,« siger Jonathan Hasselgaard.
Jonathan Hasselgaard er på Assistens Kirkegård sammen med sin gamle studiekammerat, 29-årige Gustav Styrup Jantzen, der læser til landskabsarkitekt.
Gustav Styrup Jantzen kunne godt forestille sig at donere halvdelen af sin formue til et velgørende formål, når han dør, siger han. Også selvom den begrænsede SU-indkomst i dag gør spørgsmålet en smule abstrakt.
»I første omgang skal der jo lige være en arv at give videre,« griner Gustav Styrup Jantzen, inden han tilføjer:
»Hvis man var rig nok, kunne man jo gøre som Bill Gates og donere 99 procent af sin formue væk til velgørende formål og så stadig have nogle milliarder tilbage. Men det er jo ikke alle, der er så privilegerede.«
Også for vennen Jonathan Hasselgaard er donation af arv noget, han først og fremmest associerer med folk med ekstraordinært store formuer. Men det er en fejl, konkluderer han ved nærmere eftertanke.
»Jeg tænker umiddelbart på mangemilliardærers filantropiske projekter, når jeg hører om donation af arv. Men selvfølgelig kan det også give mening, selvom man ikke har så meget. Det kan jo stadig godt være en fin gestus at give bare noget af den lille formue, man har,« siger Jonathan Hasselgaard, der selv bedst kunne forestille sig at donere til en større organisation:
»Jeg synes, det ville være fedest at give til nogen, som man ved er etableret, så man er sikker på, at ens penge kommer til at gøre en forskel. Det kunne være mange forskellige organisationer af forskellig slags, men jeg ville nok have det bedst med, at det i hvert fald var en organisation af en vis størrelse.«
»Der kan jo nemt opstå en masse intriger, hvor folk føler, at de har ret til en vis procentdel, og så opstår der konflikter, hvis det ikke er helt klart, hvem der skal arve hvad. Det hører man jo meget om.«
Jonathan Hasselgaard, 25 år, studerende
Hvad skal der ske med din arv?
Uden et testamente bliver dine penge fordelt efter arveloven. Med et testamente kan du i højere grad selv være med til at bestemme, hvem der skal arve dig. Du kan for eksempel betænke venner, fjerne slægtninge eller en velgørende organisation.
Betænker du SOS Børnebyerne i dit testamente er du med til at hjælpe børn, der lever i en særlig udsat eller sårbar situation. For hvert barn, vi hjælper, starter en bevægelse som ringe i vandet, og på den måde sikrer din arv ikke bare ét barn her og nu, men også kommende generationer af børn.