0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Nicolai West
Foto: Nicolai West

I juni indgik regeringen en historisk aftale med en række organisationer, der kommer til at ændre danmarkskortet og få stor betydning for landets landmænd. Kæmpestore arealer landbrugsjord skal omdannes til natur og skov, hvilket skal ske ved, at landmændene mod betaling giver afkald på deres landbrugsjord. Kommunerne skal udpege de områder, der skal udtages, og hvis landmændene holder fast i at bruge dem til landbrug, skal de betale CO2-afgift for det. Foreløbig mangler landmændene svar på, hvilke landbrugsarealer der skal omlægges. Vi besøger landmand Henrik Dalgaard Christensen i Aalborg for at høre, hvilke tanker han gør sig om aftalen, og hvordan han vil forholde sig, hvis hans jord bliver udpeget som noget af det, der skal omlægges.

»Vi bliver nødt til at arbejde sammen, så det ikke ender i kaos ... Ellers ødelægger vi bare hinanden«

Henrik Dalgaard har brugt 25 år på at bygge sit landbrug op. Nu vil regeringen tvinge landmænd som ham til at give afkald på deres jord.

FOR ABONNENTER

Henrik Dalgaard slår armene ud i retning af en mark, hvor majsplanterne står så højt og tæt, at et barn ville kunne gemme sig derinde. Ved siden af marken løber en grøft.

»Nogle marker kan man øse tusindvis af kilo kvælstof ud over, og marken vil optage det hele. På den her mark løber overskydende kvælstof hurtigt igennem jorden og ud i åen«, siger den 54-årige mælkebonde og nikker i retning af den.

Han har taget os med ud til marken for at vise, hvad det er for en slags landbrugsarealer, politikerne vil have landmændene til at tage ud af produktion. Når Folketinget om lidt vedtager den historiske trepartsaftale om et grønnere Danmark, får det kolossale konsekvenser for landbruget. Landmændene ved endnu ikke, hvordan de hver især bliver ramt, men det står klart, at de skal udtage store arealer – dem, der skader havmiljøet mest, og dem, hvorfra der fordamper mest kulstof op i atmosfæren.

Henrik Dalgaard dyrker 140 hektar drænet jord, hvor en stor del af det kvælstof, som planterne ikke kan optage, ender i drænene og videre i vandløbet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce