Lugten af ko fylder gårdspladsen. Indenfor i den røde murstensstald skærer et muh igennem lyden af dyr, der gumler. Hundredvis af sortbrogede køer æder løs af foder, der ligger i bunker på staldgangen. Det ligner snittet tobak, men er en nøje sammensat blanding af majs, græs, halm, sojaskrå og mineraler. Foderet indeholder præcis den mængde fedt, sukker og fibre, som køerne har brug for, forklarer Harald Olesen. Den 57-årige landmand har 224 malkekøer på sin gård 50 kilometer nord for Esbjerg. De er hans stolthed og levebrød, og intet er overladt til tilfældighederne:
»Jeg plejer at sammenligne dem med topidrætsudøvere. De skal have den rette mængde energi og næring, så de kan yde optimalt«, siger han.
Men siden årsskiftet har Harald Olesen givet dyrene foder iblandet et pulver, som han ikke kender effekten af. Det skal gøre køerne mere klimavenlige. Stoffet hedder 3-NOP, bedre kendt som Bovaer, og det påvirker køernes fordøjelse, så de producerer mindre metan. 1. januar trådte en ny lov i kraft, der tvinger landets konventionelle landmænd til at give deres malkekøer Bovaer i mindst 80 dage om året. Reglerne har mødt kritik fra dyrlæger, der advarer om dårligere trivsel for dyrene, og bekymrede forbrugere, der frygter for kemi i mælken. Også landmændene har været kritiske. I efteråret gav Harald Olesen sit besyv med, da han på forsiden af Politiken skældte ud på de nye regler.
»På alle andre parameter skal vi bruge mindre og mindre kunstigt fremstillede stoffer i vores produktion, så jeg har svært ved at forstå, hvorfor vi pludselig skal tvinges til at bruge et kemisk stof til vores køer, som vi i bund og grund ikke kender effekten af på længere sigt«, sagde han.
