En dag for godt 12 år siden fortalte min nære ven James Bianco mig, at hans far havde fotograferet i deres hjemby i Østgrønland i 1950’erne og 60’erne, og at han havde negativerne liggende et sted.
Hvad der måtte have været af papirkopier, var gået tabt. Men min nysgerrighed blev vakt. Med min faglighed inden for grønlandsk kultur og historie var jeg klar over, at der kunne være tale om en etnografisk eller kulturhistorisk skat. Der eksisterer i det hele taget ikke mange billeder fra Østgrønland på den tid, og det var jo helt unikt, at de var taget af en østgrønlænder og ikke en udefrakommende, som de billeder, vi ellers kender, er. Det skulle vise sig, at min formodning holdt stik.
Hjembyen var Tasiilaq, der på den tid blev kaldt Ammassalik af danskerne (eller Angmagssalik, som det blev stavet dengang). Men Ammassalik er egentlig navnet på hele distriktet med flere bygder og dengang også små bopladser, og det er det ene af de kun to beboede områder i hele Østgrønland.
Østgrønland har en helt anden historie end Vestgrønland. Det skyldes, at der det meste af året ligger en bred bræmme af is ud for kysten, storisen, der kommer nordfra og blokerer for sejlads, hvorimod en god del af vestkysten kan besejles hele året. I Vestgrønland har man således haft kontakt med først nordboere og hvalfangere siden middelalderen, og i 1721 slog Hans Egede sig ned som den første af fastboende missionærer og købmænd. Men først i 1884 kom en ekspedition af danskere og vestgrønlændere frem til den lille østgrønlandske befolkning. Missionen begyndte i 1894, og i 1921 regnede man området for kristnet.
