Mens der stadig blev forhandlet på Marienborg, gik der alskens rygter om, at Lars Løkke Rasmussen (M) ville kræve at blive finansminister. Det gjorde han vist også, men det gjorde SF’s Pia Olsen Dyhr også, og så kunne de ophæve hinanden, og Mette Frederiksen kunne beholde finansministerposten på socialdemokratiske hænder.
At hun, altså Mette Frederiksen, som var så rummelig og sørgede for, at alle de andre partier kunne få næsten alt det, de ville have, i spillet om finansministerposten valgte at kaste en håndgranat ind i sit eget gruppelokale, er en af regeringsdannelsens store gåder – som mine kolleger tager sig kærligt af, og som tog al opmærksomheden på S-SF-M-R-regeringens dag 1.
