Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.
Næste:
Næste:Næste:
Foto:
Cecilie Rolvung
Tasiilaq og i det hele taget Østgrønland er kendt for at være et af øens smukkeste steder, men bliver ofte fremhævet for at toppe i statistikken over overgreb og selvmord.
»Det er jo en utrolig by, som desværre har en bagside«
I Tasiilaq er livet for nogle så hårdt og udsigtsløst, at det kan være svært at se meningen med det, og byen fylder i alle Grønlands dårlige statistikker. Men der er også kræfter, der forsøger at give den næste generation et bedre liv. Blandt andet ved at lære flere af de unge at drømme.
Det er mandag formiddag i ungdomskulturhuset Igdlo i Tasiilaq i Østgrønland.
Ved et bord i midten af rummet sidder en håndfuld drenge og spiller grønlandsk matador. I sofaerne langs vinduet ligger to drenge på maven og kigger ned i deres telefoner. Mens 19-årige Kristian Abelsen iført en stor hvid T-shirt sidder og lapper en flænge i sine bukser med små sikre håndbevægelser.
Det har han lært, fortæller han, da han boede på byens børnehjem.
»Da jeg var lille, lærte jeg mig selv rigtig mange ting. Jeg er vant til at gøre alting selv«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
