Øjnene er venlige – og nysgerrige. Og han gestikulerer ivrigt med armene, når han vil understrege en vigtig pointe.
Engelsk er han ikke så god til, så hans svoger oversætter. Opmærksomt lytter han til spørgsmålene og svarer kortfattet, men præcist. Han vil gerne forklare sig så godt som muligt, for han er stolt af at være landmand i Holland.
Eller som han siger med et lille smil på læben:
»Jeg blev født ind i det. Jeg har altid arbejdet på en gård, og jeg kender i virkeligheden ikke til andet«.
