Husk det nu: Tegneren får altid det sidste ord«.
Jeg er på vej ud ad døren, da Roald Als, nærmere præsentation synes overflødig, siger det, der lukker enhver diskussion. Jeg har lige interviewet ham, og som han sagde flere gange, er det jo ham, der i en taleboble kan skrive alt det, jeg ikke kan få frem på nok så mange spalter. Tegneren får altid det sidste ord. Og det kan han så også godt lide. At få det sidste ord.
Det kan jeg sådan set også. Men må bare indrømme, at det er svært over for Roald Als, som netop nu er aktuel med sin helt egen tegnede – og skrevne – politiske Danmarkshistorie. En ordentlig moppedreng i to bind, fra statsministrene Anker til Mette – Jørgensen til Frederiksen – skrevet og tegnet af manden, der med sin pen spidder sin samtid, og som Jakob Ellemann-Jensen i sin erindringsbog ’Udvalgte kolbøtter’ kom til at kalde Danmarks bedste politiske analytiker.
Heri er Roald Als på ingen måde uenig.
