Kære abonnent
8. januar uddeles Danmarks fineste journalistpris, Cavlingprisen, på Nationalmuseet i København. To journalister fra Politiken er blandt de tre nominerede til at vinde prisen for den vigtigste journalistisk i 2020. Jeg er sikker på, at I kender både journalisterne og det fremragende arbejde, som de i årets løb har frembragt til Politikens abonnenter.
Den ene er Anders Legarth Schmidt, der er nomineret for artikelserien ’Forbandet ungdom’, hvori han har fået helt enestående adgang til at følge nogle af landets mest sårbare og psykisk syge børn og unge på psykiatrisk afdeling på Glostrup Hospital. Artiklerne udkom i en særsektion af PS og som en digital fortælling på politiken.dk, hvor den stadig kan findes.
