Nilgün Erdem, 33 år. Folkeskolelærer, forfatter, medarrangør på #deldinskam-kampagnen
Jeg føler mig fortabt mellem to generationer. Den, som blev giftet væk, og den, som swiper mellem tusinde muligheder. Skulle jeg have nikket ja til fætteren med garanti for en ’i medgang og modgang’ understøttet af blodets bånd? Jeg ved det ikke. Jeg ved kun, at jeg ikke skal udskammes for ikke at være gift. At min holdbarhedsdato ikke er overskredet. At jeg ikke er gået i stykker. At jeg kæmper for at tro på kærligheden. At det er okay, jeg har holdninger, er rapkæftet, kritiserer patriarkatet i min poesi.
At jeg venter på ham, som kan rumme mig, fordi han er stærk nok i egen identitet og ikke intimideres så let af kvinder med holdninger. En mand, som har skeletter i skabet, men som har organiseret dem, så der er plads til mig – plads til at holde om min angst, for alt det, der kan gå galt imellem os, og vise mig alt det, som kan gå godt, for kurdiske feminister er også værd at elske.
Kefa Abu Ras, 44 år. Ligestillingsforkæmper
