Frem til august kan forhenværende folketingsmedlem Kristian Jensen bevæge sig rundt i afslappede jeans, mens han venter på at tiltræde som diplomat i Udenrigsministeriet. Han skal have sorteret i gamle billeder og USB-nøgler, der har ligget hengemt i flyttekasser fra ministerier, han forlod.
Det er meget få politikere beskåret at blive udenrigs- eller finansminister. Venstremanden Kristian Jensen nåede begge dele. Alligevel forbindes han måske mest med de poster, han ikke nåede: statsministerposten og formandsposten i Venstre. Kristian Jensen har sagt farvel til politik og skal snart være diplomat for udenrigsminister Jeppe Kofod (S). Han insisterer på at være gladere for det, han nåede, end ærgerlig over det, han ikke nåede.
Kristian Jensen sidder og kigger lidt drømmende over mod et stort verdenskort, jeg har hængende i mit køkken.
»Det er dem der, vi skal have med os«, siger han.
Øjnene spejder i retning af det store øhav til højre for Australien. Fjerne destinationer som Tuvalu, Salomonøerne, Tonga og Samoa.
Fra vasken glor jeg lidt forundret på Venstres tidligere næstformand, mens jeg forsøger at mase et stempel ned i en Bodum-kande.
Annonce