0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:

Flere danske forskere har arbejdet for Kina uden at sige det til deres arbejdsplads

Et kinesisk talentprogram, som ifølge FBI bruges målrettet til industrispionage, har i årevis rekrutteret topforskere i Danmarks vindmølleindustri. Ifølge Politikens undersøgelse har forskerne i flere tilfælde takket ja til at arbejde for Kina uden at fortælle deres danske arbejdsgivere om det. Sagerne bekymrer den danske vindmøllesektor, mens eksperter advarer om, at Danmark må gøre mere for at beskytte værdifuld viden.

FOR ABONNENTER

Få uger før coronavirus paralyserede verden, sendte en anden sag fra Wuhan chokbølger gennem det internationale forskningsmiljø. 28. januar 2020 blev den amerikanske stjerneforsker, Harvard-kemikeren Charles Lieber, arresteret i USA og anklaget for at have opbygget et parallellaboratorium på Wuhan University of Technology i Kina.

Lieber er kendt for sin forskning i nye nanomaterialer, der spås et revolutionerende medicinsk potentiale, og den amerikanske stat har løbende finansieret hans arbejde med knap 100 millioner kroner. Men ifølge FBI spillede Charles Lieber i årevis et dobbeltspil, hvor han samtidig var ansat som ’strategisk forsker’ i Kina under 1.000 Talenter-programmet. En ansættelse, som Lieber angiveligt fortav for Harvard Universitet og i to omgange løj om, da han blev afhørt af det amerikanske forbundspoliti.

Ifølge anklageskriftet betalte det kinesiske universitet Charles Lieber en månedsløn på 313.000 kroner og leveomkostninger for omtrent 1 million kroner. Dertil modtog Lieber knap 10 millioner kroner til at etablere sit forskningslaboratorium i Wuhan. Til gengæld underskrev Lieber en kontrakt om at arbejde »ikke mindre end ni måneder om året« for det kinesiske universitet, hvor han også skulle oplære nye forskere og ansøge om patenter i universitetets navn. Alt sammen mens han fastholdt sin fuldtidsstilling på Harvard Universitet og modtog amerikanske forskningsmidler.

Charles Lieber nægter sig skyldig i sagen, som kan koste ham op til fem års fængsel. Det er den hidtil mest højprofilerede sag i FBI’s foreløbig seks år lange efterforskning af Kinas rekrutteringsprogram 1.000 Talenter, som blev indledt under præsident Barack Obama. Et program, som i flere tilfælde også har været aktivt i Danmark.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce