0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

»Jeg ville hellere sidde med nogle mænd. Der er ikke så meget pis«

Alle kvindelige indsatte i Danmark skal nu afsone i et særligt kvindefængsel på Sjælland. Der er nemlig forskel på mænd og kvinders behov i et fængsel. Men for indsatte fra Fyn og Jylland betyder det også større afstand til både børn og familie.

FOR ABONNENTER


Det er udelukkende kvinder, der samler sig om bordet på det åbne behandlingsafsnit i Jyderup Fængsel denne tirsdag morgen. I træningsdragter fra Fila, Armani og Versace og med forskellige variationer af dovne knolde oven på hovedet, siger de en efter en søvnigt godmorgen, inden de lader kroppen ramme stolen.

En har ondt i tænderne og synes »faktisk overhovedet ikke, det er fair«, at hun ikke kan komme til tandlægen i dag. Der bliver udvekslet anerkendende summen og husmorråd, indtil det bedste bud kommer fra Lisbeth, der i øjeblikket er afdelingens ældste indsatte:

»Har du prøvet nelliker? Du skal tage dem i munden og sutte på dem. Det hjælper«, siger hun. Kvinderne diskuterer lidt, hvorvidt nelliker er kugler eller blade, inden en af behandlerne, Ditte, meddeler, at de får fem minutter til at ryge en cigaret, inden dagen starter med en tur. Igen i dag.

Selv om dagene ligner hinanden, når man afsoner en dom, er noget alligevel helt anderledes: Fra 11. oktober forvandles Jyderup Fængsel til Danmarks eneste kvindefængsel. For hvis man skal behandle mænd og kvinder lige – også i fængslet – skal man faktisk behandle dem forskelligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce