Året var 2005. Helle Thorning-Schmidt kæmpede med Frank Jensen om formandsposten i Socialdemokratiet. I månederne både før og efter valget skrev Ekstra Bladets bagsideskribent Michael Jeppesen jævnligt om Helle Thorning-Schmidt.
Blandt andet, at hun ikke kunne holde en tale uden at læse direkte eller dårligt op fra et manuskript. At hun gik i »billige bondagestøvler«, at hun havde en »lille C-skål«, at hun gik i tøj med »kig til babselutterne«, at hun var »skelettet med hud på«, at hun var den »mest sexede« politiker i Danmark, og at hendes »røv« konstant sad »halvanden meter over jorden«.
Indimellem var det sjovt. Men det blev også for meget, fortæller Helle Thorning-Schmidt, der hiver episoderne frem for at minde om, hvor meget vi tolererede i en ikke så fjern fortid.
»Michael Jeppesens klummer var bygget op om, at han havde en fiktiv forelskelse i mig, hvor han kommenterede virkelig hardcore på mit udseende, min seksualitet, mine kompetencer. Det påvirkede mig meget, at der var en anerkendt konklusion om, at jeg ikke havde nogen kompetencer, og at man kunne kommentere mit udseende, som man ville«, siger hun.
