Klapsalverne runger i salen. En fanfare gjalder. På det store lærred drysser stjerner ned, og så toner Ayan Abdiaziz frem. Hun sidder foran roser og hvidt draperet stof og er i blå kjole og har et blåt tørklæde om håret:
»Vi hedder Hiddowear og har en butik i Griffenfeldsgade på Nørrebro. Vi er familieejet og er nogle søstre, som har startet butikken. Vi er superspændte. Vi er glade og taknemmelige for nomineringen, og vi glæder os til at være med til at fejre det. Vi ses!«, siger hun, før musikken begynder igen, og de andre nominerede præsenterer sig.
Det er en lørdag i november, og rækkerne foran scenen i den store sal i kulturhuset på Vollsmose Torv er fyldt med dansksomaliere. Der er Somalisk Award Show. En fejring af somaliere, som har gjort noget særligt i løbet af året. Befolkningsgruppen, som ellers næsten kun bliver nævnt i forbindelse med arbejdsløshed, kriminalitet og mislykket integration, er begyndt at tage til genmæle. De fejrer deres egne sejre.
Små 100 dansksomaliere fra hele landet er samlet. Især unge mennesker. Arrangøren opfordrer til, at man bærer tøj, der »udtrykker traditionel somalisk påklædning«, og årets dresscode er ’hido iyo dhaqan’, nærmest en somalisk folkedragt. Unge mænd har svøbt traditionelle klæder om livet, og kvinder har draperet stribet stof i stærke farver om sig og hængt perler om halsen. Matchende tørklæder indrammer ansigter med læbestift og malede øjne.
