Tre kufferter og en laptop har ligget pakket og rejseklar i nogle dage på en køjeseng på Center Sandholm. I dag hanker en tidligere højt betroet medarbejder og sikkerhedschef fra den danske ambassade i Kabul i Afghanistan sammen med sin hustru og parrets tre børn op i bagagen og begiver sig til lufthavnen i Kastrup. Her vil de gå om bord på et SAS-fly til Heathrow-lufthavnen i London.
Det er en nedbøjet familie, som forlader Danmark. Udmattet af flere måneders ventetid på asylcenteret i Nordsjælland, hvor familien endnu ikke er blevet tildelt en opholdstilladelse og en hjemkommune i Danmark. Det var ellers et klart dansk løfte, formuleret i indledningen til den danske særlov om evakuerede afghanere, at de »under deres ophold i Danmark sikres de bedst mulige forudsætninger for hurtigt og effektivt at kunne fortsætte deres liv og aktivt blive en del af det danske samfund«.
Efter næsten seks måneders ventetid på et nøgent værelse på Center Sandholm har den tidligere ambassademedarbejder, som af sikkerhedsgrunde vil kaldes Mohammad, og familien endnu ikke fået tildelt en opholdstilladelse og hjemkommune af de danske udlændingemyndigheder.
De er dermed uden cpr-nummer, bopæl, adgang til arbejdsmarkedet, uddannelse eller skolegang til børnene.
