0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Jens Hartmann
Foto: Jens Hartmann

På Faxehus Efterskole er der bl.a. havkajak på skemaet. 

Pludselig kunne efterskolen både tilbyde fællesskab, frihed og afgangsprøver. Formlen på succes var fundet

Først var det et sted, hvor landbobørn blev dannet i både historie, sløjd og håndarbejde. Senere gjaldt det problembørn og socialt udsatte, og i dag er de allemandseje. Efterskolerne har udviklet deres virke og funktion, siden skoleformens spæde start i midten af 1800-tallet. Her er historien om efterskolen.

FOR ABONNENTER

I dag findes der både efterskoler midt inde i byerne og langt ude på landet. Børn på tværs af sociale og kulturelle skel sendes på efterskole hvert år, hvor de som oftest dyrker en særlig interesse, får en kæmpe håndfuld nye bedste venner og dannes i viden om verden. Og i dag ved de fleste af os, præcis hvilken stemning og fællesskab der er tale om, når der bliver sagt ’efterskole’.

Efterskolen er blevet allemandseje. Men sådan har det ikke altid været.

Oprindelig opstod efterskolerne som en slags en lillesøster til højskolebevægelsen, og ligesom med højskolerne var efterskolerne oprindelig målrettet børn af bønder.

Den første efterskole kan spores helt tilbage til 1851 og blev grundlagt i Ryslinge på Fyn med inspiration fra netop højskolebevægelsen og de grundtvigske værdier. På dette tidspunkt var grænsen mellem efterskole, dagefterskole og højskole dog flydende, og først senere blev en aldersgrænse på 18 år forskellen mellem efter- og højskole.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce