Lige nu føles dagen, man ikke må nævne, fjern og uvirkelig for de fire piger
Hvordan opsummerer man lige et år på efterskole? Umuligt, lyder det fra Josephine, Vigga, Sofie og Frida. For på efterskole tæller ét døgn som to. Og når man kigger tilbage på et helt år, er der blevet grinet, grædt, sunget og danset så mange gange, at man er stoppet med at tælle. Politiken mødte de fire efterskoleelever få dage før, at de skulle sige farvel til Østhimmerlands Ungdomsskole.
»Ej, ej, ej. Jeg kan slet ikke det her. Jeg hader det. Jeg elsker min billedvæg så meget«.
16-årige Josephine Sloth Spliid står med armene over kors og betragter væggen med lettere modløse øjne.
Bag de mange ophængte billeder er den hvide væg så småt begyndt at dukke frem. Den er tydeligt medtaget af afpillet elefantsnot, der har holdt sammen på minder, interne jokes og hvid tapet de sidste mange måneder.
17-årige Vigga Yde Waidtløw løfter hovedet fra den taske, hun er i gang med at stoppe med tøj og betragter væggen sammen med Josephine.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
