Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

00:00

Næste:

Næste:

Jonas er 12 år og mobbeoffer: »Han hader ordblinde, siger han hele tiden til mig«

På Julemærkehjemmet Skælskør kommer børn, der oplever mistrivsel og stor ensomhed. Efter ti uger tager størstedelen af dem derfra med nye venner og en tro på, at de er noget værd.

FOR ABONNENTER

Danmark 4. dec. 2022 kl. 07.05

Journalist

Læs hele samlingen →

Christian Falck Wolff

Hver tirsdag mødes Carsten og en gruppe 'modige mænd', der er ensomme: »Vi er ikke så udadvendte, som kvinder er«

Thomas Borberg

Præst: »Der begyndte ensomheden at opstå i mig, og det endte med at præge mig i mange år«

Christian Falck Wolff

»Jeg kan klare alt, fordi jeg ved, at der er nogen, der passer på mig og reagerer, hvis jeg ikke svarer«

Jacob Ehrbahn

»Jeg lod døren stå åben, og jeg kunne se mine kollegaer gå forbi udenfor, men der var aldrig nogen, der kiggede ind«

Jacob Ehrbahn

»Der er de her forfærdelige stereotyper om, at det er klamt og unaturligt at være queer. Det gør ondt at blive mødt af det, når man egentlig bare søger efter accept«

Christian Falck Wolff

»Familien vælger at sige, at de ikke vil være en del af den unges liv længere. Det er en social udstødelse fra dem, der elskede dem allermest«

Jacob Ehrbahn

»For mig er der forbundet en enorm sorg med ikke at kunne være med. Jeg kan ikke være det menneske, jeg gerne vil være«

Claus Nørregaard/POLITIKEN

»Det er jo pissepinligt at sige, at jeg ikke har nogen planer. At jeg skal være alene«

Anders Holst Pedersen

»Jeg ved, at jeg ofte er den eneste, der besøger hende i løbet af en uge«

Miriam Dalsgaard

»Jeg fik minoritetsstress, fordi jeg hele tiden var bange for, at folk ville opdage min hemmelighed«

Christian Falck Wolff

»I fire år var huset fyldt med mennesker. Nu er jeg bare alene«

Miriam Dalsgaard

Mor til ensomt barn: »Han havde så ondt i maven over, at lige så meget han gerne ville andre, lige så lidt ville de ham«

Christian Falck Wolff

»Mine klassekammerater lærte hurtigt, at de kunne bruge mit handikap imod mig«

»Da vi skulle spise frokost, gik folk afsted i grupper. Jeg stod alene tilbage«

Claus Nørregaard/POLITIKEN

Da ensomhedsforskeren får spørgsmålet, hvordan man løser problemet med alt for mange ensomme danskere, bliver han stille. Længe

Thomas Borberg

»Det er også svært at tænke på, at jeg bliver 40 næste år, og jeg har ikke nogen veninder at invitere«

Anders Holst Pedersen

»De, som jeg troede var mine bedste venner, kunne ikke rumme, at der var skygger på en solskinsdag«

Christian Falck Wolff

12-årige Ida: »Folk lægger ikke mærke til, hvis jeg går forbi dem eller spørger dem om noget«

Finn Frandsen

»Jeg er måske det menneske i Danmark med kontakt til flest ensomme mennesker«

Anders Holst Pedersen

»Jeg fortalte ikke til nogen, at jeg ikke så mine venner mere«

Thomas Borberg

»Jeg fortalte mig selv, at jeg var god nok. At jeg fortjener god mad for eksempel«

Christian Falck Wolff

12-årige Jonas: »Jeg kan ikke skrive eller læse, så han siger alt muligt grimt om mig. Hele tiden«

Thomas Borberg

»Jeg har endnu ikke mødt en ung, der er kommet her hos os, og som har gået til håndbold eller spejder«

Thomas Borberg

»Jeg mangler jo alle mine venner. De er væk«

Jacob Ehrbahn

29-årige Sandra Nielsen er ensom: »Jeg er altid den, der er ekstra. Den, der ikke bliver ringet først op i en gruppe af veninder«

Miriam Dalsgaard

Forsker om ensomhed: »Nogle unge skelner mellem at have venner og rigtige venner. Det forstår jeg ikke helt«

Claus Nørregaard/POLITIKEN

Seebach og Coop går til kamp mod stigende ensomhed hos især unge: »Omfanget er så stort, at det er nødvendigt at tænke på det som et samfundsmæssigt problem«

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Otte sammenkrøllede stykker papir er lige blevet kastet på gulvet.

»Og så tramper I på det alt, hvad I kan«, siger en dame med grå strikkjole, briller og gråt pagehår.

Hun hedder Trine Skov og er afdelingsleder på Julemærkehjemmet Skælskør.

De otte børns klipklapper og strømpesokker hopper op og ned på trægulvet, indtil de får besked på at samle hver deres papirkugle op igen og folde papiret ud.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Læs mere

Annonce