Det kom så vidt, at forsamlingen af socialdemokrater, Venstre-folk og moderate midt om natten klikkede sig ind på den radikale hjemmeside i et forsøg på en fælles brainstorm. De fandt ind til punkt 1 om »110 procent grønt Danmark« og diskuterede, om det kunne bruges som en ekstra foræring for at få de radikale med om bord i en ny regering.
Selv om der omkring forhandlingsbordet på Marienborg for længst havde indsneget sig en vis irritation over og tvivl om den radikale leder Martin Lidegaards mod og lederskab, forsøgte de tre øvrige partier at identificere nogle politiske krav, som Radikale Venstre kunne få som indrømmelser.
I de foregående døgn havde både Jakob Ellemann-Jensen (V) og Lars Løkke Rasmussen (M) revet et stort politisk plaster af. Med et par timers mellemrum søndag eftermiddag offentliggjorde de deres løftebrud til forventelige prygl fra Inger Støjberg (DD), Pernille Vermund (NB) og baglande, da de meddelte, at de ikke længere krævede en advokatvurdering af Mette Frederiksen i minksagen.
På samme måde som Ellemann skråsikkert havde udtalt sig om advokatvurderingen, havde det radikale folketingsmedlem Zenia Stampe – og senere også Martin Lidegaard – også ultimativt afvist at støtte en regering, der havde et modtagecenter i Rwanda på sit program.
