»Det er ellers ikke noget, jeg gør«.
Den 72-årige pensionerede direktør Urs Schuppli tager fat nederst i benet på sine sorte fløjlsbukser og ruller op, mens han gentager:
»Normalt gør jeg det altså ikke …«
Han krænger buksebenet op til knæet.
Foto:
Christian Falck Wolff
Han var knap to år, da han blev ramt af lammelser under polioepidemien i 1952. I dag er han 72, og mærker følger af sygdommen hårdere end nogensinde. Alligevel har han mistet sin mulighed for at træne på Specialhospitalet: »Hvorfor kan vi ikke få hjælp, så vi kan få et godt liv til det sidste og ikke ligge samfundet til last?«.
Lægen tog fat og forstuvede hans fod igen og igen, da Urs Schuppli var lille: »Det løber mig koldt ned ad ryggen«
Urs Schuppli blev ramt af poliolammelser som barn i 1952. I årtier har han trænet sin krop på Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, men nu er det slut. Sammen med 154 andre patienter er han blevet udskrevet.
