»Jeg synes også, jeg bruger telefonen for meget. Men jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke stopper«
I 6.A på Vadgård Skole har næsten alle elever haft sociale medier, før de egentlig måtte. De bruger deres telefoner meget. Nogle vil gerne bruge dem mindre. Men det er ikke så let, som det lyder
Rundtomkring i klasseværelset fniser de, da Politikens journalist spørger, hvor mange af dem der har en smartphone. Alle 18 elever rækker en hånd i vejret.
De er 12-13 år gamle og går i 6. a på Vadgård Skole i Gladsaxe. Og så er de født ind i en verden af pixels, notifikationer og streaks. En verden, hvor børn og unge bruger store lunser af deres dage på det, der foregår på den lille skærm.
En pige med langt lyst hår rømmer sig ved sit bord. Eleverne er netop blevet spurgt, om de selv synes, de bruger for meget tid på deres mobiler.
»Jeg vil gerne nå en hel masse i løbet af dagen. Men så sidder jeg lige pludselig bare på min telefon, og det giver mig stress. Også fordi jeg får ondt i hovedet«, siger hun.
Hvorfor så ikke bare lade være?
»Det kan jeg ikke. Jeg vil bare gerne vide, hvad der kommer op som det næste«.
I pigens svar findes en del af forklaringen på det opgør, der i øjeblikket ulmer i Danmark.
Eksperter og politikere har de seneste måneder tordnet mod techgiganterne, der styrer de sociale medier. Senest præsenterede en ekspertgruppe mandag en række anbefalinger. Blandt andet foreslår de, at de såkaldte fastholdelsesmekanismer – som f.eks. notifikationer eller streaks på Snapchat, hvor man belønnes for at bruge appen dagligt – skal være slået fra som standard, og at aldersgrænserne på de sociale medier, typisk 13 år, skal håndhæves effektivt.
Det er et bud på et helt nyt digitalt verdensbillede. Og det er for børnenes skyld, lyder det. Men hvad siger de egentlig selv til det?
»Ordentlig grim«
Det er ikke i løbet af skoledagen på Vadgård Skole, eleverne bruger telefonerne. Lidt inde i timen dumper en pige ind ad døren. Sætter sin taske ved sin plads og afleverer i næste øjeblik sin mobil til matematiklæreren. Han låser den ind i det blå skab, hvor mobilerne befinder sig hele skoledagen.
Politiken spørger eleverne, hvor mange af dem der havde en bruger på et socialt medie, inden de fyldte 13 år. Den alder, man typisk skal have for at oprette en profil. 17 hænder flyver i vejret – der er 18 elever i klassen. Det er let som ingenting at omgå, lyder det. Hvor mange havde så en bruger, inden de fyldte 10 år? 6 elever lader hænderne hænge i luften.
Hvis ekspertgruppens anbefalinger bliver til virkelighed, og man skal verificere, at man er fyldt 13 år, for at oprette en bruger, frygter en mørkhåret pige i klassen, at de »ville gå glip af så meget«. Alligevel mener hun, at man også kan være for ung til at bruge sociale medier.
Vadgård Skole er mobilfri. Ved skoledagens begyndelse låses telefonerne inde i et skab. Sådan har det været de seneste fem år.
»Hvis man er under 13 år, kan det være, at man tager det lidt anderledes, hvis der er ubehagelige ting og ubehagelige kommentarer. Men man vil gerne have de sociale medier ...«, siger hun og bliver afbrudt af en anden pige.
»Ellers ville man gå glip af alle mulige trends. Ligesom med Birkenstock. Det er en ret trendy ting på TikTok. Alle bruger Birkenstock«.
En mørkhåret dreng følger op.
»Hvis Birkenstock ikke havde været en trend, så havde jeg syntes, at den var ordentlig grim«. Han vipper med den ene fod. På den sidder den brunlige korksandal med læderbånd.
Man kan jo bare trykke på en knap
Ida Falkenskov er 12 år gammel og går i 6. a. Hun har et gyldent kors i en halskæde og et Lalandia-armbånd om højre håndled. Samlet set bruger hun nok op mod 10 timer om dagen på skærme. Hun skriver med sine venner på Snapchat og ser TikTok-videoer. Men hun ville gerne bruge sin telefon mindre.
»Jeg har sådan en dårlig vane, når jeg skal sove. Hvis jeg skal sove klokken 22, så ser jeg lige til 5 minutter over. Og når den så er 5 minutter over, så ser jeg lige til 10 minutter over. Nogle gange går der lang tid, før jeg falder i søvn«.
Når 12-årige Ida Falkenskov bruger Snapchat, skriver hun indimellem med sine bedsteforældre. De har nemlig alle en bruger på appen.
Ved siden af hende sidder Julie Stubbæk. Hun er 13 år, og på sin venstre arm har hun tegnet tre små tegninger: en svamp, en kat og et hashtag. Hun bruger nok 8-9 timer i døgnet på sin telefon og sin iPad samlet set.
»Jeg synes også, jeg bruger telefonen for meget. Men jeg ved ikke, hvorfor jeg ikke stopper«.
Derhjemme har hun pligter. Men når hendes mor kalder, råber Julie Stubbæk: »Vent lige lidt«, fordi hun ser på telefonen. Og så ender hun med at glemme det helt.
13-årige Julie Stubbæk synes, at det bedste ved de sociale medier er, at man kan pleje sine venskaber med venner, der bor langt væk.
Vores sikkerheds skyld
Et centralt formål med ekspertgruppens anbefalinger er nemlig, at børn og unge skal beskyttes mod indhold, der ikke er »alderssvarende«. Tilbage i klasselokalet spørger vi 6. a, hvor mange der har oplevet at støde på noget ubehageligt på internettet, som de ikke havde lyst til at se – eller som de tænkte, at de ikke var gamle nok til at se.
13 ud af 18 elever rækker en hånd i vejret. Jean-Luc Oppong på 13 år tager ordet. Han har en Gladsaxe-Hero-fodboldtrøje på.
»Jeg så nøgne gamle mennesker på Snapchat. Det kommer bare. Det er bots (robotter, red.), der sender deres OnlyFans ud«.
Hvordan får man det, når man ser sådan noget?
»Jeg fik det ikke godt. Det er underligt. Det er ubehageligt at se på«, siger han.
13-årige Jean-Luc Oppong bruger det meste af sin skærmtid på fodbold. På YouTube, på tegneserier og på TikTok kredser det hele om bolden.
Det er også en af grundene til, Jean-Luc Oppong synes, det er okay, at de ofte af deres forældre får at vide, at de bruger deres telefon for meget. Selv vurderer han, at han bruger op mod 11 timer på skærme i løbet af dagen.
»Den eneste grund til, at de taler om det, er for vores sikkerheds skyld. Det er ikke sundt at være på sin telefon hele tiden«, siger han kort efter uden for klasseværelset.
Ida Falkenskov er enig. De voksne vil jo gerne bare passe på dem.
Så I synes ikke, det bare er irriterende?
»Jo, det synes jeg også. Men jeg kan godt se, at de har ret. Jeg prøver i hvert fald ikke at se så meget på min telefon. Det er bare svært«, siger hun.
Familietid, ikke telefontid
Skærmene fylder ikke kun i den enkeltes liv. De fylder også i det sociale. Blandt vennerne, men også i familierne. I klassen spørger vi 6. a, hvor mange der har oplevet uenighed eller konflikter i familien på grund af telefonerne. 14 elever rækker hånden op. En af dem er 12-årige Frej Hejlesen, der har sin landsholdstrøje på.
»Det var ikke så meget en konflikt. Jeg sad sådan her over telefonen ...«, siger han og bøjer sig fremover, mens hans højre hånd holder om en fiktiv telefon ...
»... så jeg fik ondt i nakken. Det var mest min egen skyld. Men så måtte jeg ikke bruge den så meget der«.
12-årige Frej Hejlesen tror, at han ville bruge mere tid med sine venner i virkeligheden, hvis telefoner ikke fandtes. Men det ville også være mere besværligt.
Men det er jo ikke kun børn og unge, der bruger telefoner. De voksne har dem også. Vi spørger, om eleverne synes, at deres forældre bruger telefonerne for meget.
12 ud af 18 elever rækker hånden op. En pige nær vinduet tager ordet:
»Jeg synes, det bliver for meget, når de ser på telefonen, mens vi spiser. Så sidder de og spiller ’Hay Day’ eller et eller andet«.
Hvorfor er det et problem?
»Fordi når vi spiser, skal vi alle sammen være sammen. Så er det familietid og ikke telefontid«.
Matematiktimen fortsætter, mens telefonerne hviler i det aflåste blå skab i hjørnet af lokalet. De venter bare på at blive sluppet løs.
Redaktion
Tekst og layout: Tobias Bundolo Kjærulff Nørgaard
Foto: Finn Frandsen
Redaktør: Peter Schøler
