Egentlig var beslutningen allerede taget. Nu sad 16-årige Alma Kongshøj der, mandag efter vinterferien i 2023, midt i frokosten på Ollerup Efterskole. En pulled pork-burger lå foran hende. Hun kunne ikke røre den. For snart skulle hun sige farvel til alle dem, der sad omkring hende. Hendes venner, klassekammerater og roomies. Mange af dem havde ingen anelse om, hvordan hun i virkeligheden havde haft det, og det, som forstanderen snart ville fortælle, ville nok komme som et chok for dem.
For Alma Kongshøj var som skabt til efterskole. Det havde folk omkring hende altid sagt. Det var noget med hendes ro i maven, og den måde hun mødte verden på. Og så havde hun det kreative element i sig. Nærmest som om hun allerede havde gået på efterskole.
»Det kunne ikke gå galt«, havde Alma Kongshøj tænkt, inden hun begyndte på efterskole et halvt år tidligere.
Men det kunne det. Nu sad hun og græd ved bordet i spisesalen. Hun var så overvældet over situationen, og det gik for hurtigt. Hun tog fat i sin kontaktlærer, der gik op til forstanderen og afblæste udmeldingen. Imens gik Alma Kongshøj op på sit værelse og forsøgte at trække vejret. Roen i maven var væk, og det var helt forkert. Meningen var, havde hun tænkt, at opholdet skulle give hende mere selvtillid. Give hende mere tro på sig selv. I stedet havde hun mistet den. Var hun ved at blive skør?
