Et par pink glimmersandaler i børnestørrelse kravler op ad den fængselsmur, der adskiller Odense Arrest fra resten af verden.
Maja Bælum holder sin 6-årige datter, Rose, i hænderne, så hun kan læne sig tilbage med fødderne mod muren. Mens pigtrådens små knive stritter mod himlen nogle meter over hende, hænger Rose med hovedet og de solblegede lokker nedad.
Det er en onsdag formiddag i september og 38. gang, at mor og datter skal finde en måde at slå tiden ihjel på foran den massive metalport til varetægtsfængslet. I dag øver Rose tricks fra gymnastik, mens de venter på at komme ind til det ugentlige besøg.
Selv om det er mere end et kvarter siden, at Maja Bælum og Rose parkerede ladcyklen på den anden side af en række sorte politivogne, er der stadig intet svar fra dørtelefonen. De havde ellers ventet med at ringe på til det præcise tidspunkt, hvor de kan blive lukket ind.
