Engang skete der noget forfærdeligt i mørket. Noget, der efter sigende stadig gør, at niårige Anton – en tidligere gadehund med en spids, fugtig snude og en pjusket hale – stivner, hvis hans ejer, 74-årige Merete Hørding, forsøger at lukke ham ud om aftenen. Så bliver han bare stående.
Anton er blind på sit højre øje, der er omkranset af den fine, sortbrune pels. Øjet er dækket af en hvid hinde. Det hænger sammen med det, der skete dengang, forklarer Merete Hørding. Hundens frygt for natten er en af grundene til, at hun gruer for efteråret.
For nu er mørket for alvor på vej.
Kastanjetræernes blade gulner i kanten, som om nogen har sat ild til dem. Det er det første tegn på efterår, Merete Hørding har lagt mærke til. Hver dag går den pensionerede psykiater stort set samme rute gennem Bernstorffsparken lidt nord for København, når hun lufter sin hund. Der er noget meditativt over gentagelsen. Så følger hun naturens små forandringer, mens årstiderne skifter.
