De skulle mødes på en sportsbar i Københavns Lufthavn.
Tre chefer fra Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og Forsvarets Skibsprogram tog 2. maj i år med et formiddagsfly til Singapore for at deltage i Imdex Asia, der er en af verdens største maritime våbenmesser.
Forsvarets chefer betalte ikke selv for rejsen.
Direktionsmedlem og chef for den maritime afdeling af FMI Jakob D. Rousøe, chefen for Forsvarets Skibsprogram, Torben Mikkelsen, og hans sekretariatschef fik betalt deres rejse af Naval Team Denmark, som er en brancheforening for flere af landets største forsvarsvirksomheder, viser en aktindsigt, som Politiken har modtaget.
