E lizabeth Frank Nebelong har ikke tidligere fulgt konflikten mellem Israel og Gaza særlig tæt.
Og da Hamas 7. oktober brød gennem hegnet ud af Gaza og angreb og dræbte unge mennesker til en musikfestival, var det en af den slags ubehagelige nyheder, hun normalt prøver at undgå.
Men derefter er der sket noget. For så læste hun om nedlukningen af Gaza, om de over to millioner palæstinensere i det lille landområde, som mangler strøm og vand.
»Det berørte mig virkelig. Jeg mindes ikke før i min levetid at have set, at vi som verdenssamfund ser på, mens menneskerettigheder bliver brudt i det omfang«.
