Rudolf Oderkerk sidder i sin lænestol på plejehjemmet Kirsebærhaven i Kolding. Det er januar 2024, og uden for vinduerne eksploderer himlen i orangerød solnedgang. Men 66-årige Rudolf ser ingenting. Han lider af en sjælden form for alzheimers, som har gjort ham både dement og blind, siden han blev diagnosticeret for fem år siden.
Det er derfor, hans blik er rettet skråt ned forbi de blå badesandaler på plejehjemmets linoleumsgulv. Derfor han ikke har øjenkontakt med sin 67-årige hustru, Hilda Oderkerk-Nygaard. Og derfor hun med et klem på skulderen viser ham, at hun er der, skænker ham et glas cider og trykker det ind i hans hånd.
»Dankje«, siger han. Det betyder mange tak på hollandsk.
Rudolf Oderkerk er nemlig hollandsk statsborger. Eller rettere var. For Rudolf er her ikke længere, og denne historie handler om, hvilken død han ønskede, og hvordan det endte.
