Læs artiklen senere
Gemt (klik for at fjerne)
Læst
Der er stadig kilometervis af garn i vandet, og sæsonen er kun halvvejs ovre.
Men lige nu ser fangsterne af stenbidere ud til at sætte endnu en historisk bundrekord efter katastrofeåret sidste år, hvor landingerne af fisken med den værdifulde rogn kollapsede til det laveste nogensinde.
Landingerne de første to måneder af 2024 er under 3 procent af normalen fra årene 2013-2020.
Den fortsatte nedgang for stenbiderfangsterne får nu myndighedernes egen rådgiver, DTU Aqua, til at kritisere regeringen for at have ignoreret DTU’s faglige råd og fortsat et fiskeri, der burde være stoppet.
