Designed in California, made in China«.
Sådan står der på den æske, du pakker din nye iPhone ud af, og det er blot et af utallige eksempler på varer fra samlebåndet på kinesiske fabrikker.
Om det er barnevogne, bukser og biler eller fladskærme, fjerbolde og ketchupflasker, kan man være næsten sikker på, at der er kinesisk arbejdskraft med i spillet. Arbejdskraft, som ifølge Human Rights Watch alt for ofte sker under horrible forhold, endda ved tvangsarbejde i lejre.
De tanker lå i baghovedet på Kit Koefoed, da hun i sommer gik på jagt efter et løbehjul til sit barnebarn. Det skulle bare ikke være kinesisk.
