Kirurg Jesper Olsen tager blidt fat om venstre side af min pung – set fra min synsvinkel.
»Jeg tager lige fat i din sædstreng«, siger han henkastet midt i en fortællestrøm om ’det nære sygehusvæsen’.
»Ja«, svarer jeg med grødet stemme.
»Det, jeg gør, er, at jeg skal have den samlet op. Den ligger nede under en masse hinder. 12 hinder faktisk. Så jeg masserer den ganske langsomt op under huden, og når den er deroppe, så åbner jeg din hud lige over. Og inden jeg gør det, bedøver jeg dig«, forklarer den hvidkittelklædte 65-årige mand videre.
