Der er gang i vinylpoterne igen. Dem, der danser med lette fingre hen over lp’ernes klæbende plastikcovers for at finde den helt rigtige plade. Tager det kvadratiske vidunder op. Vender og drejer det, kigger på indercoveret og hælder det skinnende stykke Long Playing forsigtigt ud for eventuelt at tjekke standen.
Det gælder blandt andet for 21-årige Kristoffer Bjerregaard, der har samlet på vinyler, eller plader, skiver og lp’er, som de også kaldes, de sidste tre år og ikke er alene om den interesse i hans vennegruppe.
»Jeg elsker musik, jeg kan godt lide at samle, og jeg har lyst til at have min musik stående fysisk. Det er en luksus«, fortæller Kristoffer Bjerregaard, mens han står med et genoptryk af den japanske jazzpianist Ryo Fukuis ’Scenery’-album fra 1976 uden for Sound i Fiolstræde i København – en af de mange pladebutikker, der er skudt op herhjemme de seneste fem år.
Vinylpotedansen bekræftes af tal fra IFPI’s (musikselskabernes internationale brancheorganisation) danske afdeling. Salget af nye vinyler sad i 2010 på 0,8 procent af det samlede musikmarked herhjemme. I 2020 var det steget til 5 procent. I samme periode er cd’ens andel faldet fra 67,2 procent til 2,2 procent. En næsten ironisk udvikling, når man tænker på, hvordan den lille, sterile, men stabilt spillende cd nærmest udraderede vinylen på rekordtid i 1990’erne.
