Hvad inspirerede dig, da du skabte duften af jul i Skandinavien?
»Et særligt juleøjeblik satte sig i mig i Stockholm for ti år siden. Der var sne udenfor, 24 minusgrader, og vinterluften var så skarp, at jeg nærmest kunne skære i den. Alting virkede frisk, sprødt og utrolig fredfyldt, men når jeg åbnede hoveddøren til mit gamle træhus, var jeg pludselig i et helt andet univers. Her buldrede brændeovnen, og der var lyden af stemmer, der var gløgg på komfuret og julesmåkager i ovnen, kraftige farver og fyldige dufte og en intensitet og varme, som stod fuldkommen i kontrast til stilheden udenfor. Og det var en enormt stærk oplevelse for mig«.
Hvordan kan det være?
