Du får de dårlige først. Den ene er, at teenagere hverken kan gøre for det eller gøre særlig meget ved det, når de endnu en gang glemmer at sætte deres snavsede tallerken i opvaskemaskinen. Når de er trætte hele tiden, sover for længe eller ligger ugidelige på deres seng med både computer og tablet kørende på én gang og mobilen limet til hånden.
Eller når deres humør svinger som elpriser i en krisetid, og de fra det ene øjeblik til det andet lægger deres tidligere så varme forhold dig på is. Inde i deres hjerne er en større ommøblering i gang, som påvirker, hvordan de opfatter sig selv og forholder sig til verden omkring dem og ikke mindst til deres forældre, og det kræver energi – og afstand.
Den anden dårlige nyhed er, at du formentlig ikke selv opfører dig på en måde, der bedst hjælper dig og din teenager gennem de svære år, før I begge forhåbentlig lander uskadt på den anden side. Det er i højere grad dig, der skal ændre forventninger og adfærd, end det er dem, der skal rette ind og makke ret.
Den første gode nyhed er nemlig, at du kan gøre en afgørende forskel i din teenagers liv og dit eget ved at lade være med at kritisere og skælde ud og i stedet finde empatien frem og slå lyttebøfferne ud. For hvis du bilder dig selv ind, at du godt ved, hvordan de har det, fordi du godt kan huske din egen teenagetid, så tro om.
