Når økonomer tager temperaturen på samfundet, har de en række måder at gøre det på. Hjørnestenen er bruttonationalproduktet (bnp).
Det er et mål for værdien af alle de varer og tjenesteydelser, et samfund producerer. Og det er virkelig nyttigt for planlægning. Det var det ikke mindst i 1934, da det opstod i sin moderne form oven på den verdensomspændende økonomiske depression. Men allerede dengang advarede økonomen bag det, Simon Kuznets, der senere vandt nobelprisen i økonomi, om, at det ikke kunne stå alene. Det målte værdier, men ikke velfærd.
Her er fem eksempler på, at bnp-vækst ikke altid er et sundhedstegn, selv om det hyppigt betragtes som et.
Regnskove yder stort set intet til det klassiske bnp-mål. Jo, der kan være enkelte planter med værdi og en smule turisme. Men i lande som Brasilien og Indonesien er det nemt at blive fristet af de værdier, der kan skabes ved at rydde regnskov, typisk ved afbrænding, så der bliver plads til landbrug og minedrift.
