For mindre end tre måneder siden var Cecilie Sværke Priess ukendt i den brede offentlighed. Men det ændrede sig, da nye anklager om krænkelser mod kvinder ramte daværende overborgmester Frank Jensen (S). Hun var den første fra partiledelsen i hovedstaden, der udtrykte mistillid til Frank Jensen, og det var hende, som førte an i kritikken i forbindelse med et opsigtsvækkende krisemøde.
I dag er den 21-årige jurastuderende kendt som den kvinde, der spillede en afgørende rolle, da #MeToo-bølgen fældede det hidtil mest prominente navn i Danmark. I første omgang var hun passiv i sagen. Men et telefonopkald trak hende ind i den. Og så blev hun en aktiv aktør.
»Fredag aften er jeg ude at drikke nogle øl med nogle venner på en bar, da jeg kan se på min telefon, at Jyllands-Posten publicerer en artikel, hvor min partifælle Maria Gudme står frem med sin historie om, at Frank Jensen har taget hende på låret. Jeg bliver forarget. Men det kommer ikke bag på mig. Jeg nåede at tænke: Hvad skal der ske nu? Og jeg blev bekymret på Marias vegne. Men på det tidspunkt har jeg ingen tanker om, at jeg selv skal involvere mig i den sag. Lørdag er min kæreste og jeg cyklet ud til Nordvest for at pakke min lejlighed sammen, fordi vi skal flytte sammen den dag. Vi havde lige spist en durumrulle og står inde på mit værelse for at pakke ned, da jeg ser på min telefon, at der ligger et ubesvaret opkald. Så jeg ringer tilbage. Det er et point of no return. For det viser sig at være en journalist fra Jyllands-Posten. Først tror jeg, at han vil spørge, om jeg selv har været udsat for en krænkelse. Det opkald har mange unge kvinder i politik fået efter Politikens historie om, at sexisme er udbredt i politik. Men han vil vide, hvad holdningen til Frank Jensen er hos DSU i København, der har en plads i ledelsen i Socialdemokratiet i København. Det er først her, det går op for mig, at jeg har en stemme i debatten – og et ansvar«.
Hvad svarer du?
