De danske embedsfolk måtte knibe sig selv i armen. Det var næsten for godt til at være sandt.
Flere års iskoldt forhold mellem Danmark og Rusland var fortid, da statsminister Lars Løkke Rasmussen og præsident Vladimir Putin i april 2011 sluttede sidstnævntes besøg i København af med en fadøl i Tivoli. Det skabte hurtigt overskrifter i medierne, hvordan de to toppolitikere havde lagt den stive etikette på hylden og indtaget de læskende dråber på Færgekroens Bryghus. Angiveligt en Amber med en alkoholprocent på 5,2.
Den venskabelige stund stod i skærende kontrast til de foregående år. I 2002 havde Vladimir Putin aflyst sit besøg i København i protest mod, at den danske hovedstad lagde grund til en konference om Tjetjenien, der i årtier har været i konflikt med Rusland. Det helt store problem med konferencen var, at det var med deltagelse af eksilregeringens leder, Akhmed Sakajev, som Danmark nægtede at udlevere. Alt det fortonede sig hen over en fadøl i Tivoli. Årsagen til skiftet var især én ting: Nord Stream.
I 2005 besluttede det statsejede russiske energiselskab Gazprom at etablere en gasledning ved navn Nord Stream 1 fra Rusland via Østersøen til Tyskland. Danmark kom ind i billedet, fordi rørledningen skulle finde en vej rundt om Bornholm. Energistyrelsen sagde ja til, at Nord Stream 1 kunne anlægges inden for dansk territorialfarvand umiddelbart syd for den danske solskinsø. Det vakte naturligvis glæde i Rusland, der nu havde udsigt til en yderst profitabel eksport af gas til storkunden Tyskland, der var tilfreds med at få endnu mere billig naturgas.
